SeniorSiderne & SeniorNyhederne      

SeniorNyhederne © 50+

Dansk Folkeparti vil hæve pensionsalderen til 69 år - vil alligevel ikke holde den nede!

Dansk Folkeparti ville for få dage siden ikke love, at partiet om to år vil stemme for at hæve pensionsalderen i 2035, sådan som det ellers er planen i en stor aftale indgået af et bredt flertal i Folketinget.
»Lige nu er vores indstilling, at der ikke er grundlag for at hæve pensionen yderligere,« sagde DFs finansordfører ifølge Berlingske, som erindrede om, at for 12 år siden vedtog partiet ellers sammen med den daværende VK-regering, Socialdemokratiet og de Radikale en af de tungeste økonomiske reformer i nyere tid.
"Med den såkaldte Velfærdsaftale besluttede det store folketingsflertal nemlig at hæve pensionsalderen i takt med, at danskerne lever længere. Sigtet med aftalen fra 2006 var og er, at danskerne i gennemsnit skal have 14,5 år på pension. Derfor begynder pensionsalderen at stige næste år og vil i 2030 være på 68 år. Få adgang uden binding".
Men nu - få dage efter - trækker Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, trækker i den grad i land og slår - stadig ifølge Berlingske - fast:
Dansk Folkeparti vil hæve pensionsalderen til 69 år.
Berlingske, som bragte historien om, at DF ikke finder grundlag for at hæve pensionsalderen, formastr sig næsten tikl at erindre om, at "Både Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører og finansordfører ellers var ret tydelige. Som det ligger lige nu, ville partiet ikke være med til at hæve folkepensionsalderen til 69 år" lød det tirsdag i Berlingske. Og Berlingske gjorde ved den lejlighed opmærksom på, at "partiet" - Dansk Folkeparti - "ellers er med i en de mest afgørende aftaler for dansk økonomis holdbarhed de næste årtier, hvor forudsætningen er, at pensionsalderen skal stige i takt med danskernes stigende levealder. Velfærdsaftalen, som den hedder, blev indgået i 2006, og for at leve op til aftalen skal partierne bag øge pensionsalderen i 2020 – efter valget – fra 68 år til 69 år med virkning fra 2035", frremgik det af Berlingske denne tirsdag, da beskæftigelsesordfører og finansordfører meldte fra.
Men nu melder DF's formand til: Pensionsalderen skal hæves til 69 år!

Da Allans kone døde, stod han i et digitalt kaos: NemID lukker alle elektroniske døre ned

Mange af de oplysninger, der ligger bag login, kan være vigtige for de efterladte at få adgang til, men det er ikke så ligetil, hedder det som indledning til et debatinlæg i Kristeligt Dagblad - skrevet af Palle Smed, direktør for Faglige Seniorer. Og han fortsætter:
DA ALLANS KONE INGA pludselig døde, stod han midt i et digitalt kaos. Ud over sorgen over at have mistet sin kære, opdagede han nemlig, at alle systemer lukkede ned, fordi Ingas NemID blev lukket.
I juni for to år siden var 69-årige Allan Bugge Vestertorp og hans kone Inga til Folkemødet på Bornholm. Inga var som altid helt frisk og rask. Til sankthans fik Inga lidt høfeber, som ikke rigtig ville gå væk. Hun prøvede med lidt høfebermedicin, men det var ikke nok. Hun måtte en tur til lægen, der opdagede, at Inga, som aldrig havde røget, havde lungekræft. Allerede i oktober døde hun af kræften. Hun blev kun 67 år.
FORUDEN SORGEN skulle Allan også kæmpe med et digitalt helvede af kafkaske dimensioner. Når nogen dør, får Folkeregistret og Skifteretten automatisk besked fra kirkekontoret i afdødes sogn om dødsfaldet. Folkeregisteret spærrer afdødes NemID, bankkonto og e-Boks.
Men mange af de oplysninger, der ligger bag login, kan være vigtige for de efterladte at få adgang til. I din digitale postkasse, e-Boks, ligger for eksempel kontoudskrifter, regninger og forsikringspapirer. Mange bruger også e-Boks til at gemme private fotos og kontrakter. Ligesom der på borger.dk og sundhed.dk ligger personlige oplysninger fra blandt andet Skat, pension, livsforsikring og journaler fra sygehuset.
Når man har allermest brug for alle disse personlige oplysninger, bliver adgangen altså spærret digitalt, og den efterladte skal kæmpe med systemer og myndigheder for at få adgang til det, man opfatter som ens eget og ofte allermest private.
Man kan, hvis man retter henvendelse til hver enkelt myndighed, få adgang til alle disse lukkede systemer. Efter ansøgning. Og kun muligvis. Men hvem orker det, når man samtidig skal kæmpe med sorgen?
ALLAN BUGGE VESTERTORP ville således gerne klage over sin hustrus behandling på sygehuset, men klagen blev nærmest umuliggjort, da han ikke længere havde adgang til hendes journal. Allans kone var indlagt på Holstebro Sygehus, som havde begået en fejl, da Inga skulle havde fjernet et dræn i lungen. Det var meget smertefuldt. Sammen havde de to snakket om at klage over behandlingen, så de kunne være med til at sikre, at hospitalet fik en bedre arbejdsgang, så andre patienter ikke oplevede den samme fejl.
Men de nåede det ikke, og da Inga døde, havde Allan ikke længere adgang til hendes journaler på sundhed.dk, fordi Ingas NemID var lukket. Der gjorde det langt sværere at skrive klagen.
I FAGLIGE SENIORER har vi gjort Allans sag til vores. Allan foreslår selv, at man på borger.dk skal have adgang til at vælge, hvem der må se ens oplysninger, når man er død. Det er et rigtig godt forslag, som Digitaliseringsstyrelsen eller politikerne bør overveje seriøst.
Der kan sikkert rejses alle mulige indvendinger, om man nu kan give adgang til disse oplysninger. Men vi skal lige huske, at hvis papirerne havde ligget i skrivebordsskuffen, havde alting været tilgængeligt for den efterladte. Det bør digitaliseringen ikke ændre på.
Derfor er der et hensyn, der overskygger eventuelle bekymringer om adgang til disse oplysninger, og det er naturligvis hensynet til den eller de efterladte. Det skylder vi Allan og Inga og de tusindvis af andre, som hvert eneste år bliver fanget bag samme lukkede dør. (Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad)

Vinterlæsning fra DMI

Langtidsmeteorolog, Martin Lindberg, har kigget langt frem i vejrprognoserne og har givet et bud på hvordan vinteren 2018/19 kommer til at tage sig ud.
Når man laver langtidsprognoser er der mange overvejelser, som skal tages med i betragtning. Men koger man Martins ord ned, så er udtrækket, at der stille og roligt er nedtælling til vinterens komme, og ifølge Martin Lindberg, er der mulighed (eller risiko om man vil) for at vinteren overordnet bliver til den lidt koldere og tørre side.
Perioder med frost og sne er derved både en del af december, januar og februar, selvom december formentlig trækker det korteste strå.
Det starter allerede i den kommende weekend, hvor temperaturen nærmer sig 0 grader. Kort efter træder vi ind i december, som både kan byde på mildt og vådt vejr, men også perioder med kulde, nattefrost og sne. December bliver formentlig en god blanding af det hele og ser ud til at ende tæt op ad en gennemsnitlig december.
Martin Lindberg kigger dog også endnu længere frem – og trods en stigende usikkerhed, er der tendenser til, at der vil være højtryk i vores nærhed. Højtryk om vinteren betyder ofte koldere vejr i Danmark, og derved vil muligheden for kolde perioder være lidt større end normalt.
Hvor meget nedbør der så vil falde, og om den bliver hvid eller våd, afhænger af højtrykkets placering. Mere præcise kan vi ikke være endnu.
Januar og februar bliver formentlig også et miks af kulde i perioder afbrudt af indslag af lidt lunere vejr, og når vinteren er ovre, vil vi formentlig se tilbage på en vinter, som har været til den lidt kolde side.
Sandsynligheden for en decideret mild vinter, er relativt lille, mens det er noget mere usikkert hvor koldt det går hen og bliver. (DMI)
For at læse flere detaljer og om de overvejelser, Martin Lindberg har gjort sig, klik her og find den seneste måneds- og sæsonprognose: http://www.dmi.dk/vejr/til-lands/maaned-og-saeson/

LinkNyhederne

DANSKE:

71-årig buschauffør overfaldet af tre, men Erstatningsnævnet afviser at udbetale penge  Læs

Nedslidte hører ikke om særlig førtidspension  Læs

Seniorførtidspensionen virker ikke  Læs

Finanstilsynets formand sad i bestyrelsen for forening, hvor Nordea oprettede fond til at plyndre stat  Læs

Stort, internationalt forskningscenter placeres Danmark  Læs

Danske forskere finder krater efter gigantisk katastrofe-meteor i Grønland - video  Læs

Nu kan COOP-kunderne handle online i deres lokale supermarked  Læs

Spar penge i juletiden med LO PLUS-kort  Læs

 Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

16. november 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Forskudsopgørelsen bestemmer din folkepension

Udbetaling Danmark kigger på din forskudsopgørelse og beregner, hvad du skal have i folkepension o.s.v. i 2019 - og det sker uanset, om du har rettet den eller ikke har rettet den.
Derfor kan du næste år få enten for lidt eller for meget - i fald det sidste kommer du til at betale pengene tilbage måske på et tidspunkt, hvor du ikke kan undvære dem. Så gå ind på SKAT's https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234502 hvor du kan se og rette din forskudsopgørelse i TastSelv
Fagligsenior.dk oplyser, at frem til 9. december kan du rette i din forskudsopgørelse for næste år og understrege da ogsår, at det er vigtigt at tjekke forskudsopgørelsen, så du modtager den rigtige pension i 2019.
- Det er nu, du skal tjekke din forskudsopgørelse – og rette, hvis du allerede ved, at der ændringer i din privatøkonomi næste år. På den måde sikrer du, at du modtager den korrekte pension og betaler den rigtige skat, skriver redaktør Brian Pabst og fortsætter:
Forskudsopgørelsen viser blandt andet dine forventede indkomster for det kommende år.
Din pension bliver beregnet på baggrund af din forskudsopgørelse.
Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse altid er opdateret med dine seneste indkomster.
Hvis du er pensionist i hele 2019, beregner Udbetaling Danmark fra 1. januar din pension ud fra din seneste forskudsopgørelse.
Hvis du vil sikre, at du får det rigtige i pension, er det derfor vigtigt, at du retter din forskudsopgørelse med dine seneste indkomstoplysning, hedder det på Fagligsenior.d, hvor det videre understreges, at det er vigtigt, at din forskudsopgørelse altid er opdateret med dine seneste indkomster.
Og så oplyses det endelige, at "Du får ikke tilsendt en forskudsopgørelse, men skal selv gå ind på skat.dk og se og rette din forskudsopgørelse. (Fagligsenior.dk)

Man skal have ret til seniorførtidspension, når man fylder 60 år

Martin Lidegaard, der sidder i De Radikales top, ønsker en reform af pensionsregler, så der kommer klare forbedringer for nedslidte. Der skal tages mere hensyn til, at der er stor forskel på, hvor længe vi lever, fremgår det af Avisen.dk.
- Man skal have ret til seniorførtidspension, når man fylder 60 år, hvis ens læge og en anden uafhængig læge vil udskrive lægeattest på det, siger Martin Lidegaard, der dermed åbner for den betændte diskussion om højere pensionsalder
Målet er en ny pensionsreform, der tager hensyn til, at der er stor forskel i levealderen for forskellige samfundsgrupper:
- Vi skal se på, hvordan vi kan give dem, der er slidt ned og har udsigt til kort levealder tidligere ydelser end dem, der har udsigt til at leve længere, siger Martin Lidegaard, der blandt andet er parat til at se på sammenhængen mellem folke- og arbejdsmarkedspension.
Den tidligere udenrigsminister og næstformand for De Radikales folketingsgruppe mener, at den sociale ulighed i levealderen kalder på nye initiativer:
- Uligheden handler både om uddannelse og profession. Vi kan se, at mange lever markant kortere end gennemsnittet, mens det omvendt går bedre end forventet for andre grupper. Derfor er det en helt relevant diskussion, om vores pensionsregler er rimelige, siger Martin Lidegaard, der lufter nogle af sine ideer i bogen 'Lad os mødes på midten'.
Han mener - fremgår det videre af Avisen.dk - at der kort efter et valg bør nedsættes en kommission, som skal komme med bud på, hvordan pensionssystemet kan gøres mere solidarisk:
- Succeskriteriet skal være, at der kommer en klar forbedring for de nedslidte. Dem der er for syge til at arbejde, men for raske til at få pension i dag. Det bliver dyrt, så det vil kræve solidaritet fra os, der godt kan arbejde længere, siger Martin Lidegaard til Avisen.dk.
Og han håber, at også arbejdsmarkedets parter vil deltage aktivt:
- Målet for mig vil være en treparts-aftale, fordi det både er førtidspension, folkepension og arbejdsmarkedspension, der skal i spil. Det er ikke let, men jeg tror, at alle kan se, at der er et problem med en stor gruppe nedslidte. (Avisen.dk)

Listeria i Laksesalat og pastasalat solgt i butikker over hele landet

Bon Appetit Group A/S tilbagekalder ”Varmrøget laksesalat med perlebyg” og ”Pasta penne røget laks & rucola pesto”, da der er påvist Listeria i varmrøget laks, som indgår i salaterne med specifikke produktionsdatoer. Bon Appetit-lækkerierne er solgt i butikker i hele landet.
Fødevarestyrelsen oplyser, at det drejer sig om: Varmrøget laksesalat med perlebyg, Nettoindhold: 302 g, Produktionsdato: 04.11.2018 - 09.11.2018, Sidste anvendelsesdato/bedst før dato: 13.11.2018 - 18.11.2018 og EAN-stregkode nr.: 5707231240018.
Samt om: Pasta penne røget laks & rucola pesto, Nettoindhold: 390 g, Produktionsdato: 05.11.2018 - 07.11.2018, Sidste anvendelsesdato/bedst før dato: 13.11.2018 - 15.11.2018 og EAN-stregkode nr.: 5707231249288.
Fødevarestyrelsen oplyser desuden, at der er ved en stikprøvekontrol i forbindelse med virksomhedens egenkontrol er konstateret Listeria i et parti varmrøget laks, der indgår i de tilbagetrukne færdigvarer. Derfor er der risiko for infektion med Listeriabakterier.
Symptomerne er bl.a. influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og eventuelt mavetarm problemer. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt.

LinkNyhederne

DANSKE:

Lovforslag sætter 61-årig skakmat: Bliver jeg fyret, får jeg ingen dagpenge  Læs

Mindre fiberrig gluten - som brød, pizza, pasta - giver vægttab og sunde tarme  Læs

Merkel: EU har brug for sin egen hær  Læs

Forbundsformand roser De Radikale for at ville gøre noget for de nedslidte  Læs

Og 3F-formanden Slet ikke nok  Læs

Sådan kan vor økonomi blive ramt af den italienske budgetkrise  Læs

Hver gang Danmark giver Grønland mere selvbestemmelse, er det med til at afskaffe demokratiet  Læs

Hvorfor er DF det eneste parti med en kulturpolitik?  Læs

Dødelig fuglevirus truer solsorten - hold øje med den  Læs

Nordea fortsatte med at forsøge at få udbetalt ulovlig udbytteskat i Schweiz!  Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

15. november 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Stine Bosse: Man har fået lavet en for firkantet model for folkepension

Nuværende formand for Europabevægelsen og tidligere medlem af Velfærdskommissionen Stine Bosse mener, at man har fået lavet en for firkantet model for folkepension og er enig med tidligere medlem af kommissionen og professor ved Syddansk Universitet Jørn Henrik Petersen, der har fortrudt sin anbefaling af, at pensionsalderen skal stige i takt med, at levealderen for danskerne stiger.
Jørn Henrik Petersen ønsker nu i stedet, at der bliver indført en model med forskellig pensionsalder.
- Jeg er ikke uenig med ham. Tværtimod tænker jeg med alle de påstande om, at vi skal have skattelettelser, så folk arbejder længere, om vi skal arbejde, til vi dør, siger Stine Bosse til Avisen.dk.
Det, mener Stine Bosse, ikke er en god måde at opretholde velfærdssamfundet på. Hun mener, at man burde kigge udad og se på, om ikke udenlandsk arbejdskraft både inden- og udenfor EU kan aflaste de danske lønmodtagere, så der er mulighed for at gå på pension tidligere.
- Man er nødt til at afkræve af dem, der ikke mener, at vi behøver udenlandsk arbejdskraft, at få at vide, hvordan de så forestiller sig, at man nogensinde kan få lov til at gå på pension, siger Stine Bosse til Avisen.dk.
Stine Bosse peger på, at nedslidning er individuelt, og derfor bør systemet indrettes sådan, at der er bedre muligheder for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere uanset faggruppe eller antal år på arbejdsmarkedet. Det bliver vi nødt til, hvis vi ifølge Stine Bosse fortsat vil se Danmark som et velfærdssamfund. (Avisen.dk)

Velfærdsaftalens mål: Kun 14,5 år på pension

Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 og betyder, at pensionsalderen skal stige i fremtiden.
Målet med aftalen er, at danskerne i gennemsnit skal have 14,5 år på pension.
Derfor begynder pensionsalderen at stige næste år. Den vil i 2030 have nået 68 år, skriver Berlingske.
Og i 2020 skal Folketinget efter aftalen beslutte at øge pensionsalderen til 69 år i 2035. Det vil ifølge Berlingske efter fremskrivningerne give i alt 17 år på pension, da levealderen er steget mere end forventet.
Men endnu vil DF ikke love at støtte op om at hæve pensionsalderen i 2020, fremgår det af Fagbladet 3F.
Per Christensen, der er formand for fagforbundet 3F, forstår godt, at DF tøver. Fordi en lang række af forudsætningerne for velfærdsforliget i mellemtiden er skredet.
- Der står i aftalen, at man skal gøre en særlig indsats for at reducere nedslidning og forbedre arbejdsmiljøet. Men i hele perioden er der sket det modsatte, blandt andet har man skåret ned på Arbejdstilsynet og på uddannelserne. Derfor kan jeg godt forstå, at Dansk Folkeparti har brug for at tænke sig om, siger han.
Hos 3F, der blandt andet organiserer lønmodtagere inden for industri-, transport- og byggebranchen, er hvert femte medlem stoppet på arbejdsmarkedet, inden de fylder 60 år.
Og ifølge Per Christensen er der i det nuværende system ikke tilstrækkelige muligheder for at samle dem op, der på grund af nedslidning ikke kan passe deres arbejde længere.
- De ressourceforløb, man ser i øjeblikket, er simpelthen ikke et velfærdssamfund som vores værdige, siger han.
Derfor giver det ingen mening at kræve, at alle skal arbejde længere, end de gør nu.
Velfærdsaftalen blev indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale.
Men hvis bare et af partierne afviser at forøge pensionsalderen, kan det ikke ske som led i velfærdsaftalen, sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i Folketingssalen fredag. (Fagbladet 3F/Berlingske/ritzau)

LinkNyhederne

DANSKE:

Dansk Folkeparti bliver i velfærdsaftalen, men...  Læs

Dansk Industri: Farligt ikke at sætte pensionsalderen løbende op  Læs

Millioner af danskere får dyrt portobetalt brev om, at licensen nu nedsættes med 600 kr.  Læs

De fattige er blevet fattigere og de rige er blevet rigere  Læs

Er Danmark stadig et lige og rigt samfund, selv om uligheden i indkomster er steget siden finanskrisen  Læs

Ny landsdækkende undersøgelse: Så stor er forskellen på mænd og kvinders indkomst  Læs

Flere udlændinge køber sommerhus i Danmark - og nu vil DF også stoppe dem  Læs

Dansk Folkeparti kræver også udrejsekontrol, men...  Læs

Posten på vej med forskudsopgørelsen  Læs

Vil tvinge regeringen til langt mere kontrol af dyretransporter  Læs

Sjælden delfin svømmer ud for Aalborgs gamle havn  Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

14. november 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Fra 1. januar skal du arbejde et halvt år længere, inden du kan gå på pension

Fra årsskiftet stiger pensionsalderen til 65 1/2 år. Det rammer 12.000 danskere, der er så uheldige, at deres 65 års fødselsdag falder i 2019 og ikke i år, fremgår det af Faglige Seniorer, som skriver:
Men de er ikke de eneste der bliver ramt. Pensionsalderen vil stige gradvist i de kommende år. Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet.
Kun for alle født før 31.12.1953 er pensionsalderen 65 år frem til 1. januar 2019.
Og så listes pensionsalderen op således med fødselssdagen først og derefter pensonsalderen: 1.1.1954-30.6.1954 - 65 ½ år
1.7.1954-31.12.1954 66 år
1.1.1955-30.6.1955 66 ½ år
1.7.1955-31.12.1962 67 år *
1.1.1963-31.12.1966 68 år *
1.1.1967 eller senere 69 år *
Markeringen med * angiver, at folkepensionsalderen for personer, som er født efter den 31. december 1962, er lige nu 68 år. Men folkepensionsalderen fastsættes ved lov og vil blive reguleret hvert 5. år. Næste gang alderen bliver reguleret er i 2020.
Men det er ikke kun pensionsalderen, der stiger. Efterlønsalderen stiger også, skriver Faglige Seniorer videre. Efterlønsalderen listes tilsvarende op med fødselsdagen først og derefter efterlønsalderen -med tilføjelsen af antal år på efterløn (og de skrumper også):
Markeringen med * angiver den forventede, men ikke garanterede efterlønsalder (altså hvor mange år det vil blive til som efterlønner): Før 1/1 1954 60 år 5 år 1/1 1954 – 30/6 1954 60 ½ år - 5 år 1/7 1954 – 31/12 1954 61 år - 5 år 1/1 1955 – 30/6 1955 61 ½ år - 5 år 1/7 1955 – 31/12 1955 62 år - 5 år 1/1 1956 – 30/6 1956 62 ½ år - 4,5 år 1/7 1956 – 31/12 1958 63 år - 4 år 1/1 1959 – 30/6 1959 63 ½ år - 3,5 år 1/7 1959 – 31/12 1962 64 år -3 år 1/1 1963 – 31/12 1966 65 år* - 3 år 1/1 1967 – 31/12 1970 66 år* - 3 år 1/1 1971 – 31/12 1974 67 år* - 3 år 1/1 1975 67 ½ år* - 3 år (Fagligsenior.dk)

Hjælp nu de fattigste pensionister

Sådan skrev Palle Smed, Direktør for Faglige Seniorer, for snart to måneder siden vel i håb om, at blive hørt i Folketinget - og nu genoptrykker SeniorNyhederne, mens der forhandles, det en gang til.
Palle Smed han fortsatte sit indlæg I Jyllands-Posten:
I debatten om hvordan vi får flere seniorer ud på arbejdsmarkedet, må vi ikke glemme de mange, som hverken har helbred, mulighed eller alder til at arbejde mere.
I dag er der fortsat knap 300.000 danskere, som kun har deres folkepension at leve for. Og folkepensionen er gennem årene blevet udhulet, fordi reguleringen er sat på minus i forhold til den almindelige lønudvikling.
Rigtigt mange pensionister har taget sagen i egen hånd. De arbejder ved siden af. Beskæftigelsen for personer, der er ældre end 65 år, er stigende. De påtager sig fuldtidsarbejde og deltidsarbejde i langt større omfang end tidligere.
Men risikoen for at blive brandbeskattet af den ekstra arbejdsindtægt er stor. Hvis pensionisten tjener mere end 60.000 kroner årligt, starter modregningen i tillægsydelserne. Med det resultat, at de både betaler skat af deres ekstra arbejdsindtægt og samtidig bliver modregnet i tillægsydelserne. En dummebøde, som får mange arbejdslystne pensionister til at blive hjemme.
Faglige Seniorer har derfor foreslået, at grænsen for modregning bliver sat op til 100.000 kroner. Så fra at kunne arbejde uden modregning i eventuelle tillægsydelser en enkelt dag om ugen, vil de fleste pensionister kunne arbejde to dage om ugen.
Men hvad så med alle de andre folkepensionister, som efter et langt og slidsomt arbejdsliv må erkende, at de aldrig får mulighed for at sætte deres ben på en arbejdsplads igen. Fordi de er nedslidte, trætte, syge – eller bare for gamle.
Det første vi kan gøre er at genindføre en retfærdig regulering af folkepensionen. I dag bliver folkepensionen reguleret med 0,3 procent under lønudviklingen, og det har over årene betydet et samlet tab på flere tusinde kroner. Det er ikke rimeligt.
Men hvis vi virkelig vil give de fattigste pensionister en hånd, kunne vi hæve folkepensionisternes ældrecheck, som kun kommer de allermest trængende til gode.
I 2017 modtog 267.000 eller 24 % af folkepensionisterne ældrecheck. Den andel påregnes allerede i 2025 at være under 20 procent ifølge finansministeriets analyse af fremtidens pensionssystem. Og ser man endnu længere frem, så falder andelen helt ned til 10 procent.
Derfor giver det god mening at hæve ældrechecken, og dermed give en hjælpende hånd til de folkepensionister, der har allermindst at gøre godt med. For de har trods alt også været med til at skabe det økonomiske råderum, som alle vi andre i dag kan varme os ved. (Palle Smed, Direktør for Faglige Seniorer)

LinkNyhederne

DANSKE:

TV2 nedlægger 22 nyhederne  Læs

Chefredaktør anså ikke Politiken for omfattet forbud mod PET-bog  Læs

Canadas premierminister bekræfter: Vi har hørt optagelsen af Khashoggi-drab  Læs

Tomhændet EU-forhandler må skuffe ministre i brexit-proces  Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

13. november 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Pensionisterne betaler selv to af hver tre kroner, de får fra statskassen

Ældrebyrde? Ja, men de politikere og tilsvarende, der taler om det, må snart til at indse, at byrden er en byrde for ældre og ikke for andre.
For de ældre - pensionistener - betaler selv to ud af tre kroner af det, de koster i velfærd - og især deres skat fra arbejdsmarkedspensionerne skæpper godt i statskassen. Så de ældre over 65 år betaler selv en stadig større del af den regnskabsmæssige såkaldte velfærds-regningen.
Det viser en frisk analyse, som den borgerlige tænketank Cepos har lavet for DR Nyheder.
Cepos har regnet på hvor mange milliarder kroner, danskere over 65 år indbetaler i skatter - og hvor meget denne, store gruppe i virkeligheden ”koster” statskassen.
Og på baggrund af det regnestykke konkluderer cheføkonom Mads Lundby Hansen - lidt forsigtigt - overfor DR Nyheder:
- Ældrebyrden er faldende.
Årsagen til det er, at et stigende antal seniorer vælger at blive på arbejdsmarkedet - enten på fuld tid eller nedsat tid, - samtidig med at udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne stiger. Og begge dele medfører indbetaling af skatter og afgifter til statskassen.
Regeringen forhandler tilsyneladende finanslov fortsat alene med Dansk Folkeparti, DF.
Og Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, siger ifølge DR Nyheder, at DF ønsker modregningsreglerne i folkepensionen ændret, så pensionisternes indtægter modregnes i folkepensionens tillæg.
- Hvis det går som vi ønsker, så vil pensionisterne beholde en større del af deres indtægter selv og bidrage mindre til fællesskabet, siger DF-manden.
Og Cepos-analysen viser netop, at de ældre over 65 år i dag finansierer en meget stor del af omkostninger, som er forbundet med de ældre.
- De betaler skatter og afgifter i runde tal 200 milliarder kroner – og de trækker udgifter for folkepension, hjemmehjælp, sygehus og så videre for 300 milliarder. Det giver en selv-finansiering på 67 procent, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos til DR Nyheder.
Staten betaler så resten - eller "kun" 100 milliarder kroner. Pensionisterne har betalt en større og større andel af udgifterne til folkepensionen - altså deres egen "løn", hospitalsindlæggelser, hjemmehjælp, varmehjælp osv.
Udgifterne til folkepension er således nok steget med 50 pct. siden 1995, men indtægterne er steget mere, bemærker Mads Lundby Hansen. Og det skyldes både lønindtægter og opsparet pension. Så overførselsindkomsterne til pensionisterne er vokset mærkbart mindre end de private indtægter, som de betaler skat af.
- Vores konklusion er at pensionisterne selv betaler en større andel af udgifterne end tidligere. Og selvfinansierings graden kan stige yderligere, siger Cepos' cheføkonom.
Det må man så håbe, at Dansk Folkepartis og regeringens forhandlere læser og forstår, inden de næste gang sætter sig til forhandlingsbordet - ellers må de inddrage nogle af de partier, som er holdt udenfor.

DF trækker allerede i land med et: "Det bliver dyrt at forbedre pensionisters forhold"

Dansk Folkeparti siger - igen og igen - at pensionister skal have flere penge at nyde tilværelsen for, men - som tidligere - med tilføjelse af et lille forbehold.
På Avisen.dk hedder det dennegang således:
Den største udfordring ligger i at forbedre forholdene for de pensionister, som ikke har arbejdsevnen tilbage og er ude af arbejdsmarkedet. Dem er der mange af, og derfor er det en dyr mission, som parterne - regeringen og DF - forhandler om, siger Dansk Folkepartis nok så bekendte finansordfører, Rene Christensen.
Helt konkret har DF fokus på især tre områder, skriver Avisen.dk og fortsætter:
Grænsen for, hvor meget man må få udbetalt i arbejdsmarkedspension, før man bliver modregnet i pensionstillæg og ældrecheck, skal hæves.
Grænsen for, hvor meget en pensionist kan tjene, før de modregnes i deres pension, skal hæves. Fra i dag 60.000 kroner til 100.000 kroner.
Og så skal reglerne ændres, så man ikke bliver trukket så meget i pension, hvis ens ægtefælle stadig er i arbejde og trækker husstandsindkomsten op.
For at berolige de urolige trækkes Ældre Sagen ind med et "Ældre Sagen har selv foreslået, at grænsen for, hvor meget en pensionist kan tjene, før de modregnes i deres pension, skal hæves til 100.000 kroner."
Og det fremgår videre:
Det - de 100.000 kr. - vurderes at ville øge beskæftigelsen med 100 personer. Altså 900.000 kroner per fuldtidsbeskæftiget - og ifølge Ældre Sagens økonom er det ikke specielt dyrt.
DF har også bedt regeringen se på at hæve grænsen til 125.000 og 150.000 kroner. Det er under 1000 personer, at det giver i arbejdsudbud, siger Rene Christensen.
Så er der lagt nok røgslør til at lade alle oprindelige tilsagn om forbedre pensionisternes forhold forsvinde i glemmebogen. (SeniorNyhederne)

Politiken: Nu svækker DF danskernes velfærd igen

For Dansk Folkeparti er det langt vigtigere at kunne gøre livet surt for udlændinge og deres børn, end det er at sikre velfærden for de mange.
Og resten af blå blok hopper gang på gang med på denne velfærdsundergravende politik.
Helt absurd udstilles det i det nye opholdskrav, som DF og regeringen har indført i forbindelse med deres skatteaftale.
Reglen betyder, at man for at kunne få dagpenge skal have boet i EU i mindst syv af de seneste otte år. Ellers ryger man på den væsentligt lavere integrationsydelse.
DF vil ramme udlændinge med reglen. Men fire ud af ti af dem, som bliver ramt af opholdskravet, er danske statsborgere, der ellers ville have ret til dagpenge. Det svarer til 1.750 danskere om året.
Nu viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at opholdskravet også vil ramme op mod 1.400 syge, gravide og nye forældre, der bliver frataget de syge- og barselsdagpenge, de ellers havde ret til.
Barokt nok erkender ministeriets jurister, at der er en risiko for, at denne forskelsbehandling kan være ulovlig, og det vil DF og S nu have en snak med ministeren om.
Men her stopper ulykkerne ikke. Opholdskravet svækker også lysten til at være med i en a-kasse. For hvorfor forsikre sig, hvis man måske alligevel ikke er dækket, den dag man får en fyreseddel?
20.000 danskere skønnes at ville melde sig ud af en a-kasse som følge af opholdskravet.
Dermed svækker opholdskravet noget af det dyrebareste, vi har i dette samfund: et dagpengesystem, der sikrer lønmodtageren et rimeligt liv i tilfælde af arbejdsløshed. Det er ikke bare humant. Det er også en hjørnesten i den højt berømmede flexicurity-model, der giver virksomhederne frihed til at kunne hyre og fyre.
Sølle 50 mio. kr. om året giver opholdskravet til skattelettelser. Men målet er jo også et andet: at hindre udlændinge i at flytte til Danmark for at få dagpenge, har DF’s Rene Christensen forklaret.
Er det da et stort problem? Nej, da. Christensen har selv konstateret, at det »heldigvis ikke er noget stort problem« efterfulgt af et »men det kan det blive en dag«.
En dag?
Den lader vi stå, mens vi konstaterer, at DF’s usympatiske opholdskrav allerede i dag sender folk i fattigdom og undergraver den velfærdsmodel, som partiet ellers påstår at hylde. (Ledende artikel i Politiken)

Sociale bevægelsers fællesudtalelse

Vi, en række sociale bevægelser er gået sammen i denne pressemeddelelse, for at gøre opmærksom på den urimeligt dårlige behandling som arbejdsløse, fysisk og psykiske syge, børn/unge og børnefamilier, udlændinge, pensionister, handicappede, og fattige udsættes for
. VI protesterer mod den behandling, vi møder i medierne, hos politikere og på jobcentrene.
Vi er trætte af at blive udråbt som dovne, der bare skal motiveres til at have et arbejde.
Vi er trætte af mistænkeliggørelse. Vi er trætte af nedgørelser, disrespekt og at blive behandlet som andenrangsborgere.
Vi er trætte af at arbejdsløse, der ikke har nogen rettigheder, bliver fastholdt i nytteløse aktiveringer, hvor de fungerer som gratis arbejdskraft. Ofte sendes arbejdsløse ud i endeløse aktiveringer uden andre formål end at være løntrykkere og blive fastholdt i arbejdsløsheden. Ofte bruges arbejdsløse som skjult løntilskud for fx. kommunerne, Føtex, Jysk...
Vi er trætte af at varigt syge og handicappede, der ikke har nogen rettigheder, bliver fastholdt i nytteløse ressourceforløb, som gør de varigt syge og handicappede endnu mere syge og i nogle tilfælde koster de syge livet. Ofte ansøger varigt syge og handicappede forgæves om førtidspension i 10-20 år. De fastholdes på kontanthjælp. På trods af at loven siger, at syge ikke skal være på kontanthjælp. Ofte bruges syge som skjult løntilskud for fx. kommunerne, Føtex, Jysk.... og eksterne aktører.
Vi er trætte af at psykisk syge, der ikke har nogen rettigheder, bliver fastholdt i et behandlingssystem, som gør de psykisk syge endnu mere syge og i nogle tilfælde koster de syge livet. Ofte får psykisk syge ikke den rigtige hjælp. Ofte ender psykisk syge i misbrug, fordi samfundets løsningsmodel er mere medicin og mindre omsorg og pleje.
Vi er trætte af at handicappede, der ikke har nogen rettigheder, bliver fastholdt i et behandlingssystem, som gør de handicappede endnu mere handicappede. Ofte får handicappede ikke den rigtige hjælp. Fordi der igen og igen skæres i hjælpen til handicappede.
Vi er trætte af at fattige, der ikke har nogen rettigheder, bliver fastholdt i fattigdom, og fungerer som gratis arbejdskraft. Ofte sendes fattige arbejdsløse, syge, kontanthjælpsmodtagere og folk på integrationsydelse, ud i endeløse aktiveringer uden andre formål end at være løntrykkere og blive fastholdt i fattigdom. Ofte bruges de fattige som skjult løntilskud for fx. kommunerne, Føtex, Jysk...
Vi er trætte af at udlændinge og flygtninge, der ikke har nogen rettigheder, bliver fastholdt i isolation og uden for fællesskabet. Trætte af stigende racisme og fremmedhad. Udlændinge og flygtninge bliver behandlet som andenrangsborgere. Udlændinge på lav integrationsydelse må hver dag kæmpe for at få råd til de daglige fornødenheder. Samtidig med de udsættes for massiv hetz fra medierne og politikerne. Og dermed også af store dele af befolkningen.
Vi er trætte af, at Danmarks børn, der ikke har nogen rettigheder, misbruges til kontrol og undertrykkelse. At det gang på gang går ud over børnene, hver gang når politikerne laver deres “fattigdomsreformer”.
Vi er trætte af at børn/unge og børnefamilier, der ikke har nogen rettigheder, mødes med fordømmelse og straf, rundt i systemerne - at vi udråbes som værende undermennesker, uden nogen form for udvikling. I et system der mere kigger på refusionstakster og regneark, end barnets tarv. Og hvor politikerne hellere vil gøre det lettere for systemet at tvangsfjerne/adoptere børn bort, end at forholde sig til familiens rettigheder, - til at forblive samlet og hjulpet i eget nærmiljø.
Som om det ikke var nok med alle disse nedværdigende behandlinger af systemet, så skal arbejdsløse, syge, børn/unge og børnefamilier, udlændinge og fattige også stå model til forhånelser i det offentlige rum. Hvor politikere, medier og menigmand konstant taler nedsættende om denne gruppe mennesker. Som behandles som andenrangsborgere.
Medierne og politikerne gejler hinanden og befolkningen op, ved massiv kamp imod de socialt udstødte grupper i Danmark. Ved at sætte befolkningen op imod hinanden, slipper politikerne for at folk er kritiske overfor politikerne og magteliten.
Nu vil vi sociale bevægelser ikke finde os i det mere. Og derfor går vi sammen i fælles protest. Vi vil have respekten og anstændigheden tilbage.
Slut med at mistænkeliggøre OS.
Slut med flere nedværdigende fattigdoms reformer, som kun er med til at øge den sociale ulighed.
Slut med at de fattige skal betale for de riges fester, og samtidig blive bebrejdet at de er dovne og ikke gider lave noget.
Vi er IKKE samfundsnassere eller dovne.
Vi vil gerne være en del af samfundet, hvis samfundet gav os lov.
Vi har mange ressourcer, som samfundet kunne drage nytte af, hvis samfundet ville. Samfundet burde se os som en styrke, ikke en byrde.
Med venlig hilsen de undertrykte.
Følgende sider og grupper har skrevet under på denne pressemeddelelse.
Aktivistisk samling, aktivistisk samling debat,
BMO - Behandl Mig Ordentligt,
Næstehjælperne - Esbjerg
"Vi vælger fællesskabet",
Vi hjælper 200.000 på integrationsydelse og kontanthjælp,
Danmarks fremtid,
Social fri debat,
Odsherred kommune - Systemets Ofre,
Bedre vilkår for børn/ unge, familie og øvrigt netværk,
Oplysning til det Danske Folk,
Løkkebandens store kup,
Revolutionsgruppen,
Danmark som socialistisk republik,
Sandheden om Dansk Folkeparti,
Arbejdsløse, syge og fattige siden,
Stop diskrimination,
#friosforDF og #tudehornetInger,
Mette, du er nede med det, Mette Dokumentation til Ministeren omkring fastholdelse af syge på lavindtægt, Velfærd Danmark,
Folkebevægelsen for social retfærdighed,
Aktion Systemets ofre,
Longevity Alliance Denmark,
Liv Over Lov,
MENNESKERETTIGHEDER FOR ALLE MENNESKER,
Efterløn,
SYG ELLER ARBEJDSLØS I FREDERIKSHAVN KOMMUNE,
systemet ofre Holbæk,
Systemets ofre Esbjerg,
Systemets ofre Kalundborg.
Tanke boksen,
Nej til tvangsforflytninger!
Det Frie Oplyste Valg,
BMO Avisen - Behandl mig ordentligt,
Hjertestilhed - Stop Vold mod Børn,
www.Hovsaholbæk.dk,
Syg I det Danmark du kender,
Os med kroniske smerter,
Stop mishandling af syge i Jobcentrene,
og Systemkæmperne for syge.

LinkNyhederne

DANSKE:

Løkke (V) advarer: Vi skal passe på nationalismen, hvor man vender ryggen til resten af verden  Læs

Tidligere forsvarschef advarer i forsvar for det europæiske projekt mod 'usund nationalisme'  Læs

1. Verdenskrig har stadig noget vigtigt at fortælle os  Læs

Og 1. Verdenskrig betød stigende priser og rationeringer på brød og kød  Læs

Professor, der var med til at hæve pensionsalderen for alle, fortryder nu  Læs

Martin Lidegaard (R): Er det ikke folket, vi tjener?  Læs

Fodbold-svindel: Ejer af FC Nordsjælland fik via skattely millioner til fodboldakademi  Læs

Danmark får gult kort fra EU om hvidvaskregler  Læs

Finanstilsynet slår ned på Jyske Banks kontrol med hvidvask  Læs

Nye Apple-, Facebook- og Googlecentre i Danmark kræver 700 flere kæmpe-vindmøller  Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

12. november 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Kræv at der rettes op på Folketingets svigt af folkepensionisterne

Med en underskriftindsamling søges der nu rettet op på Folketingets svigt af folkepensionisterne.
Kravene er, at folkepensionens grundbeløb (2018 Pr. md. 6.237 kr.) gøres skattefri. Folkepensionens grundbeløb og tillæg reguleres fremover i forhold til den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Og den gensidige forsørgelsespligt afskaffes fuldstændig.
Det fremgår af Skrivunder.net - på https://www.skrivunder.net/folkepensionisterne_svigtes_af_folketinget_stot_underskriftsindsamlingen
Manden bag initiativet er Jørgen Mikkelsen fra facebook-gruppen "Folkepensionisterne svigtes af Folketinget" - og han skriver:
Folketinget har, som katten om den varme grød, i debatter, hvor emnet er blevet berørt, gået behændigt uden om pensionisternes vilkår. Ord som ældrebyrden har fyldt tankerne og har derfor ikke været et interessant emne at tage op. Det skal der ændres på. De ældre pensionister, vi har i dag, har også krav på værdighed. Det er dem vi skylder tak for det velfærdssamfund vi har i dag.
Igennem rigtig mange år (28), har stort set samtlige partier i Folketinget, med skiftende regeringer, forringet vilkårene for vores folkepensionister. Det har, urimeligt hårdt, ramt de borgere, der kun har deres folkepension at leve af.
Folkepensionister ville have fået udbetalt flere tusinde kroner mere om året i folkepension, hvis ikke der i de sidste 28 år var taget penge fra folkepensionen til satspulje-midlerne. Cirka 8000 kroner for enlige folkepensionister og 6000 kroner for samlevende folkepensionister.
Vi lever i en tid, hvor private pensioner vinder frem, dels i tilknytningen til arbejdet - dels personlige private. Derfor lever vi i en overgangsperiode, hvor nogen har en rimelig pension, medens andre kæmper for dagen og vejen.
Folkepensionen er i årevis ikke blevet reguleret i forhold til lønudviklingen, og da der i de senere år også er kommet mange forbrugsafgifter til, rammes denne gruppe særlig hårdt.
Hos folkepensionisterne og førtidspensionister, der er singler, risikerer man at blive bedømt som samboende, hvis man finder sig en kæreste, og kan derfor risikere at miste sine rettigheder, som enlig, hvilket kan betyde en katastrofal nedgang i folkepensionen. Dette er uvædigt. Derfor skal den gensidige forsørgelsespligt ophæves.
Skriv under, hvis du er enig, også den yngre genration. Husk jeres tid kommer også, hvor i bliver ældre, og husk så lige at dele det gode budskab her. Vi skal have rigtig mange underskrifter, skriver Jørgen Mikkelsen.
Der kan skrives under på:
https://www.skrivunder.net/signatures/folkepensionisterne_svigtes_af_folketinget_stot_underskriftsindsamlingen/?fbclid=IwAR2AMI751SeeYpoHP-t6o4TYL2lp4puZkTOQqKUzxNiVDjJd1vu82M0Ytbw
Og er du endnu ikke medlem af ”Folkepensionisterne svigtes af Folketinget” så klik her:
https://www.facebook.com/groups/folkepensionisterne/

LinkNyhederne

DANSKE:

Hvad med de nedslidte?  Læs

Stik imod alt raskmeldte kommune gigtsyg  Læs

Voksende frygt for at personlige data spredes på nettet  Læs

FOA: Ulige ytringsfrihed er et kæmpe samfundsproblem  Læs

Mister dagpenge efter udlandskarriere: 'Bliver vi fyret de næste fire år, må vi gå fra hus og hjem'  Læs

DF angiver fagbevægelsen: Dybt godnat at give flere penge til Arbejdstilsynet  Læs

Og S-ordfører finder Menneskeretsdomstolen ødelæggende  Læs

Pernille Skipper: 'Socialdemokratiet bør sætte Henrik Sass på plads'  Læs

Mette Frederiksen undsiger Henrik Sass  Læs

Århus har investeret millioner i skattely-firmaer  Læs

Verdens største fugle var natdyr  Læs

Ulvene forsvinder i Danmark og mårhundene vinder terræn  Læs

Mårhundene invaderer nu Fyn  Læs

Hundredvis tændte fakler imod bortvisning af hjemløse: 'Det er jo fuldstændig hjernedødt'  Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

9. november 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen


Søg på SeniorSiderne:

Index  Sitemap fra FreeFind

SeniorNyhederne opdateres
ikke i weekender og ferier

Fjernsynsprogrammer
Aviser & blade
Find telefonnr.
Benzinpriser
Vejr, veje & trafik
Regionaludsigterne
FORSIDEN SeniorSiderne
SeniorNET.dk LinkNyheder

OVERSÆT / Translate
ord og sætninger
fra Engelsk til Dansk

SingleSiderne & SingleNyhederne

Julognytår.dk



Kontakt: prebenbrask@email.dk


Preben Brask Copyright © 1999-2018 af WWW.SENIORINTERNET.DK Seniornyhederne.dk Seniorsiderne.dk WWW.SENIORNET.DK SENIORWATCH.DK LinkNews.dk LinknewsWeekly.dk Linknyheder.dk Linknyhederne.dk WW.SINGLEINTERNET.DK Singlenyhederne.dk Singlesiderne.dk SINGLEWATCH.DK WWW.JULOGNYTÅR.DK (WEBHOTEL: Wannafind)