SeniorSiderne & SeniorNyhederne      

Senior-
Nyhederne
© 50+

Kun folkepension til hver fjerde kvinde

Der er mange pensionister, der må klare sig med folkepensionen og måske lidt ATP. Det ved næsten alle efterhånden. Men det vil nok komme bag på de fleste, at hver fjerde kvinde er/vil komme i denne store gruppe.
Helt præcist forventer 26 pct. af alle kvinder i Danmark ikke at skulle forsørges af deres egne opsparinger, men af folkepensionen, når pensionsalderen indtræffer. Det - har Berlingske Business tidligere påpeget - viste en befolkningsundersøgelse, som FinansWatch fik foretaget af Wilke.
Undersøgelsen, som blandt foretaget blandt et repræsentativt udvalg af voksne danskere, viser, at så mange af alle danske kvinder var uenige i udsagnet "Jeg forventer, at jeg som pensionist primært skal leve af min egen pensionsopsparing frem for folkepensionen."
For mændene var andelen (kun) 18,3 pct.
Tallet rystede formanden for netværket Kvindeøkonomien (http://www.kvindeokonomien.dk/), som er et netværk, der prøver at fremme kvinders indsigt i og viden om egne og generelle økonomiske forhold.
"Jeg er faktisk lidt rystet over, at det tal er så højt. Det er godt nok mange, som regner med, at man kan leve af folkepensionen," sagde kommunikationsrådgiver Mette Walsted Vestergaard til FinansWatch.
Når det er sagt, fortæller netværksformanden, at de danske kvinders svar dog flugter meget godt med andre tendenser, når det gælder kvinder og privatøkonomi.
"Det er desværre tilfældet med alle mulige ting, der har med personlige finanser at gøre. Vi kan se, at det er ret så få kvinder, der er interesserede i at gå i dialog med banken om at få en bedre rente. Der er ret stor interesse for at investere, men de gør det ikke. I det hele taget er der en kombination af manglende interesse, manglende motivation og manglende ansvarstagen for at være finansminister i eget liv," lød det fra Mette Walsted Vestergaard. "Der må da være nogle kvinder, der tænker, at man lige skal have tjekket op på det. Jeg synes faktisk, at redskaberne er der. Vi kan ikke sige, at branchen ikke har gjort, hvad de kunne for at gøre det tilgængeligt. For det synes jeg faktisk, at det er - for eksempel Pensionsinfo og Pensionsdagen," sagde Mette Walsted Vestergaard.
"Og så synes jeg også, at vi kvinder skal stramme lidt op. Vi skal være bedre til at tage fat i kraven på hinanden og få snakket om det. Simpelthen spørge til det, ligesom man spørger, hvordan det går med børnene," føjede hun til.
(Og det samme må vel gælde for mændene - der er trods alt 81,3 procent af dem, der heller ikke regner med at have andet end folkepensionen den dag, de går på pension. SeniorNyhedernes red.)
I pensionsselskabernes brancheforening, Forsikring & Pension, var man derimod ikke synderligt overrasket over andelen af kvinder, der forventer at leve af folkepensionen.
"Det er nogle meget realistiske kvinder, vi har med at gøre her. For kvinder sparer mindre op til pension end mænd. Det gør de, fordi de har mindre løn, anderledes karriereforløb, mere orlov, mere deltid og går tidligere på pension. Så de kan forvente at få mere i folkepensionstillæg, end mænd kan. For når mænd har sparet mere op, får de et højere fradrag i folkepensionstillægget," sagde Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension.
Et svar til Folketingets ligestillingsudvalg i 2015 viste da også - fremgik det af Berlingske Business - at 73 pct. af de pensionister, der kun lever af folkepension, er kvinder. Her skal der dog tages forbehold for, at 55 pct. af alle pensionister er kvinder, ligesom andelen af pensionister, der er kvinder, stiger med alderen. (FinansWatch og Berlingske Business)

Allerede flertal for at fyre ældreminister Thyra Frank (LA)

Ikke alene DF, men også S, SF og Ældre Sagen er enige om, at der trænger til at ske noget på ældreområdet, hvis minister er Thyra Frank fra Liberal Alliance, fremgår det af Avisen.dk, som skriver:
Hvis Thyra Frank (LA) endnu ikke har set, at flaskehalsen peger på hende som den næste minister-udskiftning, så kommer hun formentlig til at se det i nærmeste fremtid.
Nu siger et flertal udenfor regeringen fra og stiller krav om, at der sker noget på ældreområdet.
Thyra Frank skrev historie, da regeringen ved folketingsårets begyndelse i sidste år fremlagde et lovkatalog over de respektive ministres kommende lovforslag.
Kun ud for Thyra Franks navn var der tomt.
Hun beskyldes af Dansk Folkeparti for blandt andet ikke, at tage hånd om det stigende antal demente og rekruttering af personale til ældreplejen. Avisen.dk konstaterer, at også socialdemokraternes ældreordfører Astrid Krag er efter Thyra Frank. Astrid Krag lagde sig onsdag aften i slipstrømmen på Dansk Folkeparti og kritiserede ældreministeren for at sidde kritikken overhørig.
- Vi har længe oplevet en minister og en regering, der ikke handler på ældreområdet, medmindre Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti samler et flertal uden om regeringen. Så på den måde har min tålmodighed været opbrugt længe. Så hvis Dansk Folkeparti skulle nå den samme konklusion, vil vi selvfølgelig bakke op om det, fremgår det videre af Avisen.dk, som fortsætter:
Den opbakning får DF også fra SF, hvor ældreordfører Kirsten Normann Andersen er enig og siger til DR: - Jeg forstår godt, at Dansk Folkeparti overvejer det. Vi har et område, der ligger fuldstændig underdrejet.
Med stemmer fra både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF er der flertal for at vælte Thyra Frank, hedder det i Avisen.dk.
Ældre Sagen afviser heller ikke fyringstruslen. Ældre Sagens vicedirektør Michael Teit Nielsen siger til DR, at det ikke er vigtigt for Ældre Sagen, hvem der er minister:
- Det vigtige er de resultater, regeringen kommer med. Og der kan vi altså godt se muligheder for forbedring, siger Michael Teit Nielsen og tilføjer om Dansk Folkepartis fyringstrussel mod Thyra Frank: - Vi er i hvert fald enige i, at der skal gøres noget mere på ældreområdet. (Avisen.dk)

Skærpede krav til pension og opsat pension

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings høring om udkast til nye bekendtgørelser om social pension og om opsat pension er nu slut - de blev sat iværk som følge af de ændrede regler om skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.
Udkast til "Bekendtgørelse om social pension (førtidspension og folkepension)" kan ses på https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/c5b3d41e-3eed-430b-b89b-213aeae06fa5/Udkast%20til%20bekendtg%C3%B8relse%20om%20social%20pension.pdf - og udkast til "Bekendtgørelse om opsat pension" kan ses på https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/c5b3d41e-3eed-430b-b89b-213aeae06fa5/Bekendtg%C3%B8relse%20om%20opsat%20pension.pdf
Ældre Sagen er en af de organisationer, som har givet svar inden høringsfristen udløb - og herfra hedder det, at organisationen ikke har bemærkninger til bekendtgørelsen om social pension.
Derimod bemærker Ældre sagen om opsat pension:
Vedrørende Engangsbeløb (Kapitel 2) bemærkes det, at det ikke længere er en forudsætning for at modtage ventetillæg, at man har søgt om opsat pension. Derimod er det en forudsætning for at kunne modtage engangsbeløb, der træder i stedet for ventetillæg, hvis borger ikke har opfyldt beskæftigelseskravet i opsættelsesperioden, at man har søgt opsat pension. Udbetaling Danmark udbetaler kun engangsbeløb til de, der har søgt opsat pension. Det bør efter Ældre Sagens opfattelse fremgå direkte af bekendtgørelsen.
Ifølge § 8, stk. 1 anvendes middellevetiden i hele måneder. Det fremgår ikke, som i stk. 5, om middellevetiden i hele måneder fremkommer ved at afrunde til hele måneder eller ved et nedrunde til hele måneder.
Ældre Sagen bemærker, at det ikke længere fremgår af bekendtgørelsen, hvordan middellevetiden for mænd og kvinder sammenvejes. Ældre Sagen savner en begrundelse for, at bestemmelsen ikke længere fremgår af bekendtgørelsen, idet § 15 e ikke er ændret på dette punkt.
Danmarks Statistik offentliggør ikke dødshyppigheder ”under et” for mænd og kvinder. Derfor er det hensigtsmæssigt, at reglerne for sammenvejning fremgår af bekendtgørelsen, idet Ældre Sagen ikke går ud fra, at det er hensigten at ændre den måde, sammenvejningen foretages. (SeniorNyhederne)

Nordea Liv & Pension får nyt navn og skifter ham

350.000 kunder i Nordea Liv & Pension skal til at vænne sig til et nyt navn for selskabet, hvor de har anbragt deres livs- og pensionsforsikringer. Selskabet kommer til at hedde Velliv. Det sker til efteråret, fremgår det af Jyllands-Postens Finans, som skriver:
Selskabet går dermed all in i forhold til at skifte ham fra et rent kommercielt selskab til et forenings- eller kundeejet selskab, hvilket giver en fordel i den direkte konkurrence med eksempelvis Danica Pension, som er ejet af Danske Bank.
»Den nye konstruktion giver Velliv en fordel rent afkastmæssigt på 0,2 pct. Der er selskabet foran de bankejede selskaber fra start, fordi ejeren sender det meste af dens afkast videre til kunderne,« siger Søren Andersen, aktuar og direktør i FPension til Finans.
Han peger på, at den største udfordring for Velliv ligger i at bevare et godt afkast. (Jyllands-Postens Finans)

LinkNyhederne

DANSKE:

Fra i dag svarer EU igen på Trumps told - og der er handelskrigLæs

Burger King tilbød kvinder gratis burgere for at blive gravide med VM-spillere!!!  Read

Hvis de danske chefredaktører er dygtige, kan de erobre betydning og relevans tilbage - ellers...  Læs

Mistanke om Rigspolitiets forsøg på at skjule Tibet-mails undersøges - måske  Læs

Faldende aktivitet på hovedstads-hospitaler skyldes regionens håndtering af Sundhedsplatformen  Læs

ENGELSKE:

Midsummer from Scandinavia to Spain - the year's longest day and shortest night  Read

Kasper Schmeichel breaks dad’s Denmark record but puts wins first  Read

Pictures: Mexico's enduring love of a classic car  Read

Video: 'Wheel of Fortune' account  Read

Travel: From Stonehenge to Iceland's Arctic Henge, by motorbike – photo essay  Read

Denmark is most expensive EU country for consumer goods  Læs/read


Flere Linknyheder på SeniorNET.dk

22. juni 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Seniorer i job bliver brandbeskattet

For mange pensionister er gevinsten ved et job alt for lille. Hæv det særlige pensionistfradrag fra 60.000 kr. til 100.000 kr. årligt. Det vil give store grupper mulighed for at tjene lidt ved siden af pensionen.
Det fremgår af et debatindlæg af direktøren for Faglige Seniore, Palle Smed, i Jyllands-Posten, hvor han skriver:
Seniorerne stormer i disse år ud på arbejdsmarkedet. Alene i de sidste fire år er beskæftigelsen for personer over 6o år forøget med over 50.000. Det er en nærmest eksplosiv stigning også sammenlignet med andre aldersgrupper.
En del af stigningen skyldes den stigende efterlønsalder fra velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011. For selv om reformerne endnu ikke er fuldt indfaset, så har seniorerne fanget budskabet. Der er brug for dem på arbejdsmarkedet.
Men et andet og ikke uvæsentligt bidrag kommer fra en stigende beskæftigelse for personer, der er ældre end 65 år. De påtager sig fuldtidsarbejde og deltidsarbejde i langt større omfang end tidligere.
Men det er også en udvikling på trods. Regningen for at arbejde i pensionisttilværelsen er nemlig kæmpestor. Først mister man helt eller delvist retten til ældrecheck, og dernæst kommer der en regning i form af nedsat pensionstillæg. For nogle pensionister er den samlede marginalskat ved ekstra beskæftigelse således tårnhøj.
Derfor er der brug for nytænkning og reformer særligt med sigte på den gruppe af pensionister, som vælger at arbejde lidt ved siden af pensionen. Fordelene er indlysende. Pensionisterne får glæde ved et arbejde, og samfundet får en stigende arbejdsstyrke og flere skatteindtægter.
Vi taler ikke om pensionister med et godt fuldtidsjob. Her er det helt rimeligt, at de ikke får supplerende offentlig pension ved siden af erhvervsindtægten. Men for dem, som kun har en begrænset pensionsindtægt og en mindre erhvervsindtægt ud over folkepensionen, er der urimelige modregningskrav.
Der er mange, som, når de er nået frem til pensionsalderen, gerne vil have et lille bijob. De er interesserede i at have noget deltidsarbejde. Det kan helbredet holde til.
Og udviklingen i beskæftigelsen viser, at der er efterspørgsel på den type arbejdskraft. I en moderne og meget mere fleksibel organisering af arbejdet i virksomheder er det nyttigt at have en erfaren og stabil arbejdskraft til rådighed – selvom det er på deltid.
Det er, som om reglerne for modregning af indtægt i de offentlige pensionsydelser ikke følger med tiden. Men der er indlysende fordele ved at ændre på reglerne, så man får nedsat den alt for høje sammensatte marginalskat.
I 2017 modtog 267.000 eller 24 pct. af folkepensionisterne ældrecheck. Den andel påregnes allerede i 2025 at være under 20 pct. ifølge finansministeriets analyse af fremtidens pensionsystem. Og ser man endnu længere frem, så falder andelen helt ned til 10 pct.
Så selvom der bliver flere i ældregruppen, så sparer staten faktisk penge på ældrechecken. Men bagsiden af medaljen er faktisk, at vi ikke får glæde af den arbejdskraft, der er blandt seniorerne.
Selvom det kunne være nyttigt at få lavet et nyt og mere enkelt system for beregningen af ældrechecken, så er der andre løsninger, der ligger lige for.
Faglige Seniorer foreslår at hæve det særlige pensionistfradrag fra 60.000 kr. til 100.000 kr. årligt. Det vil give store grupper mulighed for at tjene lidt ved siden af pensionen.
Alternativt kan man øge bundgrænsen for supplerende indtægt fra 20.500 kr. til eksempelvis 60.000 kr. Det kommer folk til gode, som har små erhvervsindtægter eller små pensionsindtægter.
Det vil stimulere seniorernes mulighed for at arbejde. Det vil gavne samfundsøkonomien i form af stigende skatteindtægter. Og på den måde bliver vi alle vindere. (Debatindlæg af direktøren for Faglige Seniore, Palle Smed, i Jyllands-Posten)

DF: Thyra Frank skal til at bestille noget - ellers fyrer vi hende som ældreminister

Dansk Folkeparti truer nu direkte med at fyre Thyra Frank (LA) som ældreminister, hvis ikke hun senest efter sommerferien kommer med nogle markante forslag til forbedringer for de ældre.
- Hvis der er nogle partier, der lige som os mener, at vi har en ældreminister, der forsømmer sit arbejde, ja så kan vi jo ikke med god tro over for borgerne sige, at det er acceptabelt, at hun fortsætter, siger DF's ældreordfører, Jeppe Jakobsen, til DR Nyheder og fortsætter:
- For at vi fortsat holder hånden under ældreministeren, så bliver ældreministeren nødt til at fremlægge nogle konkrete tiltag i forhold til at imødegå det aldrende samfund, imødegå de mange flere tusinde demente, der kommer i de kommende år, og ikke mindst den tikkende bombe under ældreplejen, som ligger i, at vi ikke kan rekruttere personale for tiden. Ifølge DR Nyheder gør DF's ælddreordfører det klart, at ældreministeren ikke ligesom ved indgangen til sidste års folketingssæson skal bryde sig om at præsentere en tom dagsorden, når regeringen til efteråret fremlægger sit lovkatalog for det kommende folketingsår.
- Det er der, vi må gøre brættet op og se om ældreministeren har lyttet til vores kritik. Vi er nået ved vejs ende med tålmodigheden. Nu vil vi se handling, siger Jeppe Jakobsen til DR Nyheder og slutter:
- Hvis ikke vi ser handling, så skal vi ikke have en ældreminister.
Det skal dog også med, at Dansk Folkeparti allerede har bebudet, at partiet ønsker at skubbe Liberal Alliance ud af regeringen efter et valg for selv at overtage pladsen. (DR Nyheder)

Ældreministeriet: Flere demensindrettede plejehjem på vej

Nu går 56 projekter i gang landet over med at indrette plejehjem, så de giver ro og tryghed hos mennesker med demens, fremgår det af en pressemeddelelse, som Sundheds- og Ældreministeriet udsendte samme dag, Dansk Folkeparti truede med at fyre ældreminister Thyra Frank (LA).
I pressemeddelelsen hedder det:
I satspuljeaftalen for 2015 og med demenshandlingsplanen afsatte regeringspartierne sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i alt 28,5 mio. kroner i 2017 og 2018 til demensegnede plejecentre.
Midlerne er nu fordelt, og ud af 114 ansøgninger er 56 projekter tildelt penge. Dermed er vejen banet for, at der kan foretages mindre ombygninger eller nyindretning af eksisterende plejehjem, så de kan imødekomme særlige behov hos beboere med demens:
”Jeg er rigtig glad for, at endnu flere plejehjem bliver demensindrettet, så beboerne vil opleve mere tryghed og ro i hverdagen. Der gives også støtte til projekter, som vil stimulere beboernes sanser. Alt sammen bidrager det til, at vi kan styrke livskvaliteten og trivslen hos mennesker med demens”, siger ældreminister Thyra Frank.
Der er blandt andet givet tilskud at lave demensvenlige fælles- og gangarealer, nyindretning af badeværelser, forbedret skiltning, nye låsesystemer, aktivitetsopdelte mindre enheder, ændre belysningen, sansehaver og forbedrede adgangsveje og udeområder. (Pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet)

Listeria i ferie-løgpølse

Tulip Food Company tilbagekalder nu et parti løgpølse fra Slagter Munch i Skagen. Der er påvist listeria i produktet, oplyser Fødevarestyrelsen. Løgpølsen er solgt i Slagter Munch-butikken i Skagen og på virksomhedens webshop. Pølsen er produceret den 7. juni og har sidste anvendelsesdato fra den 6. juli til 15. juli 2018. (Nordjyske.dk)

LinkNyhederne

DANSKE:

84-årige frygter at frygter at blive tvangsflyttet: Så håber jeg ikke, jeg overlever!  Læs

SKAT og kommune jagter 56-årig: Den lille mand bliver tromlet ned  Læs

Rasmus Jarlov bliver ny erhvervsminister efter Brian Mikkelsens afgang  Læs

Trump fortryder og vil nu ikke holde børnene væk fra deres familie  Læs

Nu vil Putin have Rusland på USA's tomme plads i FN's Menneskerettighedsråd  Læs

VUC Syd fyrer 47 ansatte efter skandale  Læs

Ministre får gratis billetter til dyre festivaler  Læs

Efter kemikaliefund droppes salg af squishies helt  Læs

Mette Bock (LA) foretrækkeer DF og tvinger S og SF ud af medieforhandlingerne  Læs

Fuglevenner: Vent med at klippe hækken til august  Læs

Rejsegilde på Aalborgs nye supersygehus, som skal stå færdigt i 2021  Læs

ENGELSKE:

When breaking news is breaking you: How to cope with news anxiety  Read

Lazy, lasagna-loving, Monday-hating Garfield turns 40  Read

Video: 50 Dogs Saved From Korean Meat Farm Are Recovering Quickly  Read

'Denmark's Jantelov is similar to the 'tall poppy syndrome'  Læs/read


Flere Linknyheder på SeniorNET.dk

21. juni 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Folkepensionister fik ikke skattebesparelser med ny forskudsopgørelse

Næppe en eneste folkepensionist får ny forskudsopgørelse fra SKAT, hvoraf det fremgår, at modtageren kan se frem til en årlig besparelse på mellem 1000 kr. og 6.750 kr.
Det kan derimod alle, der endnu ikke er gået på pension, og som sparer op til pensionen. Og det er en følge af aftalen, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året.
Men der var ingen skattelettelser til pensionisterne - altså dem, der allerede var gået på pension - kun til dem, der stadig arbejdede. Jyllands-Postens Finans konstaterede dengang, at indbetalinger til livrenter og ratepensioner er fradragsberettiget helt op i topskatten - og der indføres endnu et fradrag på 12 pct., hvis man har mere end 15 år til pensionsalderen og 32 pct., hvis man har mindre end 15 år.
Det er resultatet af den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, hed det i avisen,.som føjede til:
De helt store vindere er topskatteydere, der kan få det høje fradrag på 32 pct., viser beregninger fra PFA. En topskatteyder med en indtægt på 700.000 kr. sparer således 6.750 kr. om året efter skat på de nye regler, en bundskatteyder i samme situation sparer 1.000 kr. mindre.
Ældre Sagen gjorde dog kort tid efter opmærksom på, at pensionisterne dog fik lidt - meget lidt sammenligning med alle andre: Kun 10 øre om dagen.
Det er den skattenedsættelse den nye aftale mellem Regeringen og DF i gennemsnit giver nuværende folkepensionister, viste Ældre Sagens beregninger.
De godt 350.000 folkepensionister, der oplever at blive modregnet i udbetalingen fra deres pensionsordning med 55–58 pct., bliver ikke hjulpet, føjede Ældre Sagen til og fortsatte:
For pensionisterne er samspilsproblemet dermed stadig uløst. I det hele taget viser beregningerne, at der fortsat ikke er en entydig fordel ved at spare op i en pensionsordning frem for fri opsparing. Heller ikke for kommende pensionister.
En stor del af de danskere, der forlader arbejdsmarkedet inden for de næste 10-15 år, taber fortsat penge på grund af størrelsen af modregningen i de offentlige pensionsydelser. Tabet er blot blevet mindre med den nye skatteaftale.
De fleste af de, der går på pension i de kommende år, vil stadig blive ramt af samspilsproblemet, fordi modregningen i de sociale ydelser fortsat er høj, og de har foretaget det meste af deres pensionsopsparing før, ”målretning af aldersopsparingen” og det nye fradrag for pensionsindbetaling blev indført.
Men regeringen og Dansk Folkeparti lytter ikke til de gode råd og rigtige beregninger, som Ældre Sagen kommer med - og de andre partier følger ikke op med spørgsmål og forslag.
Så hvem i Folketinget varetager pensionisternes og ikke mindst folkepensionisternes - og dem, specielt dem, der kun har folkepensionen, er der jo stadig mange af - interesser i Folketinget: Socialdemokratiet? Enhedslisten? Alteernativet? Radikale Venstre? Socialistisk Folkeparti? For det ser som antydet ikke ud til, at Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti gør det eller har haft til hensigt at gøre det. (SeniorNyhederne)

Fattige folkepensionister har ikke så mange penge til ferie

Der er fortsat er en gruppe af pensionister, som kun har folkepensionen at gøre godt med. Og derfor har de formentlig ikke bidraget til den stigning i pensionisternes feriebudget på 34 procent, som er sket i løbet af ti år.
Det mener souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard.
Bodil Stilling Blichfeldt, lektor på Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet, mener, at udviklingen, som viser, at pensionister bruger en tredjedel mere på hoteller, kroer og rejser end for ti år siden, i høj grad er en konsekvens af, at pensionister i dag har en bedre opsparing end tidligere årgange.
- Det er folk, der er polstrede og har tænkt ind, at man skal have et liv, efter man går på pension, siger hun til nyhedsbrevet Momentum, som Kommunernes Landsforening udgiver.
Ældre Sagens souschef enig i, at mange pensionister i dag har nogle bedre supplerende pensioner, men med den tilføjelse, at der formentlig også fortsat er en gruppe af pensionister, som kun har folkepensionen at gøre godt med, fremgår det af TV2/Nyhederne.
Og selv om pensionisters feriebudget er steget en tredjedel, overgår det i kroner og øre ikke den gennemsnitlige danskers feriebudget.
Pensionister brugte i gennemsnit 8327 kroner på ferie i 2016. Gennemsnitsdanskeren brugte til sammenligning 10.784 kroner på ferie. (TV2/Nyhederne)

Toms Pingvin Lakrids kaldes tilbage

Slikfabrikanten Toms tilbagetrækker poser med Toms Pingvin Lakrids. Der er tale om poser, med "bedst før"-datoen 30. november 2019 og med 110 gram. Det sker grundet risiko for metalstykker, skriver Toms i en pressemeddelelse. Poserne er solgt i Bilka og Føtex. (TV2/Nyhederne)

LinkNyhederne

DANSKE:

Sælunge går på opdagelse på campingplads - video  Læs

51-årig sejler slæbt efter båd i syv timer, en time mere og han var død - video  Læs

Folkekirkens Nødhjælp smidt ud af Tyrkiet  Læs

Efter 24 år mere end 500 familiedrab i Danmark  Læs

David Trads: Kenneth Kristensen Berth (DF) er simpelthen så langt ude, at han er tabt  Læs

Offentligt ansatte er ikke mere syge end private  Læs

 Læs

Støjberg (V) skaber utryghed  Læs

Lydfil med grådkvalte børn udløser ramaskrig og øger presset på Trump - video  Læs

USA's førstedamer i samlet front mod Trumps migrantpolitik  Læs

ENGELSKE:

Will we stop speaking and just text?  Read

Video: The Viking Trail of Newfoundland & Labrador, Canada! Adventure Awaits You  Read

Games: Inside a gaming addiction treatment centre  Read

Travel: Canoeing the Vltava in the Czech Republic  Read

Goodbye Denmark? Faroese weigh pulling free of Danish grip  Læs/read


Flere Linknyheder på SeniorNET.dk

20. juni 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

2,5 millioner borgere, men næppe mange pensionister, får nyt forskudsskema

SKAT sender en ny forskudsopgørelse for i år til 2,5 millioner borgere. Det sker efter der i den seneste skatteaftale er givet højere fradrag med tilbagevirkende kraft.
Det oplyser SKAT i en pressemeddelelse.
Blandt modtagerne er er alle, der får glæde af de nye fradragsregler for pensioner - det vil sige dem, der sparer op til pensionen. Men der er næpe mange pensionister, herunder folkepensionister, der kun har folkepensionen, mellem dem.
- Skattesystemet i Danmark er et af de mest automatiserede i verden, så langt de fleste borgere, som får en ny forskudsopgørelse i disse dage, behøver ikke foretage sig noget. Vi sørger for at rette forskudsopgørelserne, og arbejdsgiveren henter automatisk det nye skattekort, når lønnen for juli skal laves, oplyser kontorchef i SKAT Lotte Dige Toft i pressemeddelelsen, fremgår det af Avisen.dk
. En lang række fradrag er ændret iskatteaftalen. Beskæftigelsesfradraget er øget med 1000 kroner til 34.300 kroner, og der er indført et jobfradrag. Der er også nye fradragsregler for pensioner.
Selvom langt de fleste rettelser sker altså automatisk, opfordrer SKAT alligevel borgerne til at tjekke tallene. - Det er en god idé at benytte anledningen til at tjekke, at oplysningerne i forskudsopgørelsen er opdaterede. Det gælder især, hvis din jobsituation har ændret sig, for eksempel hvis du er gået fra at være ledig til at være i beskæftigelse. Du skal også være særlig opmærksom, hvis du har købt eller solgt ejendom, siger Lotte Dige Toft.
De nye opgørelser bliver sendt ud løbende frem til 20. juni. (Avisen.dk og SeniorNyhederne)

Over halvdelen stopper med at arbejde ved folkepensionsalderen

Tre år mere med at arbejde fremfor at gå på efterløn eller pension betyder mellem 50.000 kr. og 133.000 kr. mere i samlet pension om året før skat afhængigt af indkomst, viser beregninger fra Danske Bank ifølge Berlingske Business.
Og der der flerre og flere, som bliver ekstra længe på arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige otiums-alder er nu oppe på 65 år og to måneder - det er tre år mere end for 13 år siden.
Samtidig er der i dag 59 procent, som arbejder, til de har nået alderen for folkepensionen. Og en stadig større del af danskerne arbejder, også efter de er blevet 65 år.
Men over halvdelen siger deres job op, når de kan få folkepension.
Forsirking & Pension analyseret pensionstidspunktet med udgangspunkt i udviklingen fra 2004 til i dag, fordi man dengang satte alderen for folkepensionen ned fra 67 år til 65 år, og samtidig indførte man en gulerod, så danskerne kunne få ekstra folkepension, hvis de blev på arbejdsmarkedet, efter de kunne være gået på pension.
»Folkepensionsalderen er blevet tidspunktet at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på for over halvdelen af danskerne. Det er langt flere end i 2004, hvor det kun var tilfældet for 14 pct. Fra at være et lille mindretal, der venter til folkepensionen, er det nu det dominerende tidspunkt, hvor danskerne trækker sig tilbage,« siger Vicedirektør i F&P, Jan V. Hansen.
Han tror dog også på, at tendensen med at arbejde længere vil forsætte, så danskernes gennemsnitlige pensionsalder kommer til at stige endnu mere i årene fremover.
»Den afgørende test kommer i 2019. Til den tid bliver alderen for folkepension for første gang hævet med et halvt år. Det bliver interessant at se, om det her kan fortsætte, men vi må håbe, at det kommer til at ske. Det er den afgørende forudsætning for, at vi i den danske økonomi har råd til den velfærd, vi gerne vil have,« siger Jan V. Hansen. (Berlingske Business)
Danmarks Statistik konstaterer - uden sammenhæng med ovenstående - at flere bliver på arbejdsmarkedet, og at der er stadig færre, der lever af forsørgelse fra staten i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen drives særligt af, at færre trækker sig fra arbejdsmarkedet og går på førtidspension eller efterløn.
Sammenligner man med sidste år er antallet på offentligt forsørgelse faldet med 20.000. Det er ud af 712.273 på offentligt forsørgelse.
Udviklingen bliver også hjulpet på vej af et faldende antal ledige, noterer Danmarks Statistik. Blandt andet er der omkring 3000 færre ledige kontanthjælpsmodtagere.
Der er også blevet omkring 3500 færre kontanthjælpsmodtagere, som hverken er ledige eller i aktivering.
Til gengæld bliver der flere og flere, som modtager forsørgelse, mens de studerer. Der er også en marginal stigning i antallet af personer på barselsdagpenge. (idag.dk)

LinkNyhederne

DANSKE:

Retspræsident: Bliver grundloven overtrådt hver dag i dansk forvaltning?  Læs

Pensionerede arbejdskolleger ramt af pølseforgiftning  Læs

TV 2s Peter Lautrup-Larsen: Maskerne falder i Tibet-sagen  Læs

Hædret tryghedschef under kritik for hans forhold til bande  Læs

Dyr aldrig set før i Danmark fanget på kamera  Læs

Grundskylden stiger i stort set alle kommuner  Læs

Akademikere presser HK'ere ud fra staten  Læs

Det snobbede cand.danmark går fallit uden unge mekanikere og tjenere  Læs

3F til landbruget: Vi har masser af arbejdskraft, hvis I mangler  Læs

V-minister afviser Støjberg (V): Ingen problemer med fastende muslimer  Læs

Brandbil mødt af stenkastende unge - i Silkeborg!  Læs

Udspekuleret hackerangreb rammer verden over: Danmark er med i top 10  Læs

Bilka svarer igen på asende DF'ers angreb på kæden - over en af mange kager  Læs

Nu må al snak fra hovedstadskommunerne om, at landdistrikterne skal betale, stoppe  Læs

ENGELSKE:


Flere Linknyheder på SeniorNET.dk

19. juni 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Halvdelen af de selvstændige arbejder også som 70-årige

I årtier har det været normen for selvstændige at arbejde efter pensionsalderen.
Og det fortsætter.
Selv som 70-årige arbejder 50 pct. af de selvstændige, som var selvstændige som 59-årige.
For 59-årige lønmodtagere gælder det, at kun 19 pct. arbejder videre til de fylder 70 år.
Det viser en ny analyse fra ATP med udgangspunkt i den årgang danskere, der blev født i 1945 og levede til de fyldte 70 år.
Da fødselsårgangen 1945 fyldte 59 år i 2004, var der 72,5 pct., der havde en indkomst som lønmodtager og 15,4 pct., der havde en indkomst som selvstændig. Da årgangen 11 år senere fyldte 70 år, var der 13,9 pct., der stadig havde en indkomst som lønmodtager og 7,7 pct., der stadig havde en indkomst som selvstændig – det vil sige, at 50 pct. af dem, der var selvstændige som 59-årige forblev selvstændige, indtil de fyldte 70 år, mens det samme kun gjaldt for 19 pct. af dem, der var lønmodtagere som 59-årige.
Der kan forklares med, at de i højere grad selv bestemme, om de vil arbejde videre, da de er deres egen arbejdsgiver.
Men det kan også forklares med, at færre selvstændige har en privat pension, de kan leve af som pensionister, og derfor er det for nogle selvstændige nødvendigt at arbejde videre for at opretholde en rimelig indkomst.
Mange selvstændige og lønmodtagere supplerer deres erhvervsindkomst med en offentlig eller privat pension efter folkepensionsalderen.
Før folkepensionsalderen var der 21 pct. af lønmodtagerne, der supplerede deres løn med en offentlig pension (overgangsydelse, efterløn, delpension og fleksydelse).
For de selvstændige lå niveauet på 11 pct. Der er således relativt færre selvstændige, der supplerer deres indkomst som selvstændig med offentlig pension, hvilket hænger sammen med, at færre selvstændige har optjent retten til efterløn.
Efter folkepensionsalderen stiger andelen af dem, der supplerer deres erhvervsindkomst med en offentlig pension, kraftigt.
Det er folkepensionen, der her slår igennem og øger andelen med supplerende offentlig pension til omkring 80 pct., og det gælder for både selvstændige og lønmodtagere, hedder det i ATP's nyhedsbrev Faktum, som skriver videre:
Hvad angår et supplement til erhvervsindkomsten med privat pension, så er tendensen stort set identisk for dem, der har en indkomst som selvstændig, og dem der har en lønindkomst.
Før folkepensionsalderen er der 12-14 pct., i begge grupper, der supplerer deres erhvervsindkomst med en privat pension, mens det gælder for 85-89 pct. efter folkepensionsalderen.
En af forklaringerne på at andelen, der modtager en privat indkomst, er større end andelen, der modtager en offentlig pension efter folkepensionsalderen, er, at de fleste får deres ATP-pension udbetalt, mens flere vælger at udsætte udbetalingen af folkepensionen.
Selvom mange supplerer deres erhvervsindkomst med en offentlig eller privat pension, så udgør indkomsten som selvstændig eller lønmodtager stadig den primære indkomst for en stor del af dem, der arbejder videre efter pensionsalderen.
For dem, der endnu ikke havde nået folkepensionsalderen, var selvstændigindkomsten den primære indkomst for 47 pct., mens den var det for 79 pct.
af dem med en lønindkomst. Efter folkepensionsalderen falder disse andele, og er den største indkomst for 33 pct. af de selvstændige og 54 pct. af lønmodtagerne.
En af forklaringerne på, at relativt flere selvstændige arbejdere videre, kan være, at de i højere grad supplerer den øvrige indkomst med mindre erhvervsindkomster, end lønmodtagerne gør.
Hvis vi - skriver ATP's nyhedsbrev Faktum videre - sammenligner hvor stor en andel af fødselsårgangene 1935 og 1945, der arbejdede videre efter pensionsalderen, så er resultatet, at langt flere lønmodtagere end tidligere arbejder videre på alle alderstrin fra 59 til 70 år.
Udviklingen for de selvstændige er derimod nærmest uændret. Her var der faktisk færre, der arbejdede som selvstændige som 59-årige, men til gengæld flere der arbejdede som selvstændige som 70-årige.
Den primære årsag til, at så mange lønmodtagere arbejder videre før folkepensionsalderen i 1945-årgangen i forhold til 1935-årgangen, er, at efterlønsordningen blev strammet op i 1999. Derudover har det også været en generel trend siden starten af nullerne - år 2000 - at personer over 60 år går senere på pension i mange europæiske lande. Men selvom stigningen i andelen med en lønindkomst fra 1935 til 1945 årgangen var større end den tilsvarende andel for selvstændige, så var det faktisk de selvstændige, der forøgede andelen, der arbejder videre til 70 år mest fra 1935- til 1945-årgangen - andelen steg fra 38 pct. i 1935-årgangen til 50 pct. i 1945-årgangen. Den tilsvarende udvikling for lønmodtagerne var fra 17,6 pct. til 19,2 pct.
Årsagen til, at det stadig er relativt flest selvstændige, der arbejder videre til de fylder 70 år, er, at den største stigning i andelen, der havde en lønindkomst, fandt sted før folkepensionsalderen.
For selvstændige gjorde det modsatte sig gældende. (ATP's nyhedsbrev Faktum)

De over 65-årige rejser oftere og længere væk

Det bliver mere og mere almindeligt for danskere over 65 år at rejse langt væk - og oftere - på ferie, fremgår det af Berlingske.
Hos Jysk Rejsebureau kan således mærke stor stigning i interesse for oversøiske rejser. Alene i januar-maj 2018 har rejsebureauet solgt 47 pct. flere oversøiske kombinationsrejser til rejsende over 65 år end året før.
»Flere og flere får øjnene op for, at det slet ikke er så svært at rejse ud og opleve nye kulturer. Det gælder også seniorerne. Få af dem havde mulighed for at backpacke jorden rundt som unge, så vi hører mange sige, at de nu, hvor børnene er fløjet fra reden og de ikke længere går på arbejde, vil ud at opleve alt det, de ikke kunne dengang,« forklarer Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau, overfor Berlingske. Hos Vitus Rejser - det tidligere 65-rejser - har man også oplevet, at 65plusserne går efter rejser med et program, som dykker ned i den lokale kultur, fremgår det videre af Berlingske.
»Når de ældre tager på oversøiske rejser, så vil de selvfølgelig gerne se højdepunkterne... De har i forvejen oplevet meget i deres liv og vil gerne vide endnu mere om andre kulturer,« fortæller Heidi Maak, direktør i Vitus Rejser. (Berlingske)

LinkNyhederne

DANSKE:

DMI's sommerprognose  Læs

Joachim B. Olsen (LA) afviste 74-årigs kritik med: "Det er jo den evige klynk og jammer"  Læs

Nadia Nadim: For mig er danskhed friheden til at være den, man er  Læs

Forbrugernes vagthund undersøger bankers voldsomme gebyrstigning på visa/dankort i udlandet  Læs

Danske strande flyder med plastik fra jagtpatroner  Læs

Regeringens grænsehandelspakke har ikke flyttet grænsehandlen  Læs

Bandefolk nu ansat i boligselskab  Læs

ENGELSKE:

Scientists find 'strong evidence' of what dogs are trying to say with gestures  Read

Organic gardening on the rooftops of Monaco - video  Read

Video: Will video assistant refereeing improve football?  Read

Games: The 10 biggest video game stories from E3 2018  Read

Oslo and Copenhagen are among the most expensive cities in the world to eat dinner out at a restaurant  Læs/read


Flere Linknyheder på SeniorNET.dk

18. juni 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Hver tredje mærker ikke det økonomiske opsving - måske især pensionister

Selvom reallønnen er steget, huspriserne stiger, og flere er i arbejde, mærkes det ikke hos mange danskere, skriver Fagbladet 3F med bagrund i et ritzau-telegram, hvor det hedder:
Mens økonomi- og indenrigsministeren talte om sol og forår, så viser en stor undersøgelse, der er foretaget af Danske Bank, at mere end hver tredje dansker ikke mener, at de har oplevet en nævneværdig fremgang i økonomien. Blandt pensionister er tallet små 60 procent.
Ni procent af de adspurgte mener, at deres økonomi er blevet værre.
- Der er en gruppe - og en relativt stor en - der føler, at opsvinget ikke kommer dem til gode. Det kan der være individuelle grunde til, men det vidner også om, at opsvinget ikke buldrer derudad, som det gjorde for 10 år siden, siger privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
Målingen, der er del af rapporten "Økonomisk Tryghed 2018", spejler udviklingen i tallene for forbrugertilliden i Danmark. De har længe vist, at mens danskernes tillid til økonomien er i bedring, så mener de adspurgte ikke, at tiden er til at købe større forbrugsgoder.
Det indikerer, at der trods opsvinget - der ifølge Danske Bank har givet den gennemsnitlige familie 2000 kroner mere om måneden i disponibel indkomst siden 2008 - ikke er den samme optimisme som før krisen.
- Vores undersøgelse viser, at folk hellere vil spare penge op end at bruge dem. På den måde er dette her opsving fundamentalt anderledes end det sidste, siger Louise Aggerstrøm.
Undersøgelsen viser, at 37 procent af de adspurgte ville bruge en indkomstfremgang på 500 kroner på opsparing til uforudsete udgifter, 18 procent ville spare op til ting som bil eller bryllup og 9 procent til pension.
- Det er helt anderledes end før krisen. Men det opsving var heller ikke holdbart. I 2007 brugte folk gennemsnitligt 108 kroner, hver gang de tjente 100. Nu er det omvendt. - Jeg tror, at mange har lært noget af krisen. Og de har oplevet, at hvis det virker for godt til at være sandt, så er det nok, fordi det er det. Der er kommet noget mere mådehold, siger Louise Aggerstrøm Hansen (Fagbladet 3F/ritzau)
Rapporten - som kan ses på https://danskebank.dk/-/media/danske-bank-com/pdf/news-insights/files-in-press-releases/2018/danskernes-oekonomiske-tryghed-pressemeddelelse-8,-d-,-juni-2018-.-la=da.pdf - viser også, at danskernes tryghedsindeks ligger på 6,6 - på en skala fra 1-10 . Det er et marginalt fald i forhold til sidste år, hvor danskernes økonomiske tryghed var på indeks 6,7.
"Selvom tryghedsindekset er relativt højt og få er decideret utrygge, så er det alligevel lidt overraskende, at danskernes tryghedsindeks ikke stiger. Vi er inde i et længerevarende økonomisk opsving. Alene siden sidste års undersøgelse er flere end 45.000 kommet i arbejde og fremgangen på boligmarkedet har spredt sig til hele landet. Men det smitter altså ikke af på indekset," siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Pension er noget af det, der bekymrer os mest i Norden, og det er i høj grad med til at trække tryghedsindekset ned i alle lande.
- Kun hver fjerde dansker er helt tryg ved, at de sparer nok op til pension. Tallet er endnu lavere i de andre nordiske lande. Det afspejler både, at vi ikke interesserer os synderligt meget for pension, men også at det kan være svært at overskue.
Det er svært at se langt ud i fremtiden, og med stigende levealder ved vi dybest set ikke, hvor længe vores pension skal række. Bliver vi 75 eller 100 år er jo i sagens natur meget svært at spå om. Derfor er de t klart, at pension kan give usikkerhed, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
. Hun gør dog opmærksom på, at de pensionstjek, som de fleste pensionsselskaber tilbyder, er en rigtig god hjælp, hvis man vil skabe sig et bedre overblik over sin pensionsopsparing.
En anden væsentlig forklaring på, at vores økonomiske tryghed ikke er steget, hænger ifølge Louise Aggerstrøm Hansen sammen med, at ikke alle danskere føler, at de har fået del i de senere års økonomiske vækst.
- På ti år har en gennemsnitsfamilie fået 2.000 kroner mere mellem hænderne om måneden, når man tager højde for prisstigninger. Men mere end hver tredje dansker mener faktisk ikke, at de har oplevet en nævneværdig fremgang i deres egen økonomi som følge af opsvinget.
Blandt andet siger 60 procent af landets pensionister, at opsvinget ikke er kommet dem til gavn. Samtidig viser rapporten, at ældre generelt er den gruppe, der er mest økonomisk trygge, slutter Louise Aggerstrøm Hansen. (Danske Bank)

Demens? Madlavning kan gøre underværker for hukommelsen

Når demens rammer en familie, sætter sygdommen en ny dagsorden for hverdagslivet. Hverdagslivets rytmer og rutiner ændrer sig markant. Det liv, der har dannet udgangspunkt for tryghed og identitet, bliver brudt op, og man skal hele tiden tilpasse sig nye vilkår for at få hverdagen til at hænge sammen. Og det at forsætte med faste rutiner i hverdagen, som fx madlavning, standser ikke sygdommen, men det er med til at give indhold og skabe mening i dagligdagen, fastholde identitetsfølelsen og troen på egne evner, hedder det på Magasinet Pleje, som skriver:
Når mennesker får demens, begynder hukommelsen og evnen til at klare flere ting på samme tid at svigte. Derfor vil mange ting, der før var en selvfølge i hverdagen, blive vanskeligere. Madlavning og det at følge en opskrift kan således blive en udfordring. Nedsættelse af disse evner kan gøre det sværere at deltage aktivt i eget liv og samtidig øge risikoen for fejlernæring.
Men i den nye bog "Demens & Madlavning" er der fokus på madlavning med henblik på at fastholde dette som en central opgave i hverdagen. Målet er at understøtte madglæde og oplevelsen af livskvalitet og samtidig forebygge kostrelaterede udfordringer blandt mennesker med demens. De principper og den tankegang, der omtales i bogen, kan også bruges i mange andre situationer i hverdagen, som man ønsker at vende til positive succesoplevelser, gør Magasinet Pleje opmærksom på.
Bogen indeholder metoder, værktøjer og gode råd til at fastholde madlavning som en central hverdagsaktivitet for mennesker med demens både i eget køkken eller i institutionelt regi. (Magasinet Pleje) Bogen, som hedder "Demens & madlavning", er på 100 sider og koster 189,95 kr.

LinkNyhederne

DANSKE:

Usædvanlig lang influenzasæson kostede 1.644 danskere livet  Læs

82-årig fængslet for at forsøge at dræbe sin kone med brevvægt  Læs

Politiledere står nu frem: Vi har i årevis snydt demonstranter ved Kina-besøg  Læs

De nye oplysninger sår tvivl om politiet  Læs

76-årig kvinde død efter at være fundet bevidstløs på vej  Læs

1.000 dyretransporter politianmeldt, men ikke fulgt op  Læs

Juristen får bedre behandling på sygehuset end rengøringsdamen samme sygdom  Læs

Orkaner bliver langsommere - og det er rigtigt dårligt nyt  Læs

Østersøen viser os klimaforandringernes konsekvenser  Læs

Benhård besked til arbejdsskadet 45-årig: Du mangler motivation for at komme i arbejde!  Læs

Ny nordisk funktionalisme - og en god nats søvn  Læs

Microsoft vil afskaffe kasser, køer og kassemedarbejdere fra supermarkederne  Læs

Tyngdekraften får havet til at stige i Danmark, mens Antarktis skrumper  Læs

ENGELSKE:

Dementia sufferers subjected to 'inhuman and degrading treatment' at care home  Read

Chaotic European weather: Will it be sun cream or raincoats this summer?  Read

The G-7 Fiasco: It's Time to Isolate Donald Trump  Read

This Swedish app reveals how environmentally friendly your spending habits really are  Read

Video: A grandfather's watch  Read

Video: Close to my heart: A great-grandfather's shell regalia  Read

Travel: 10 great white night experiences  Read

Nordic News on Twitter  Læs/read

If Denmark is so liberal, why was it late to #MeToo?  Læs/read


Flere Linknyheder på SeniorNET.dk

15. juni 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen


Søg på SeniorSiderne:

Index  Sitemap fra FreeFind

SeniorNyhederne opdateres
ikke i weekender og ferier

Fjernsynsprogrammer
Aviser & blade
Find telefonnr.
Benzinpriser
Vejr, veje & trafik
Regionaludsigterne
FORSIDEN SeniorSiderne
SeniorNET.dk LinkNyheder

OVERSÆT / Translate
ord og sætninger
fra Engelsk til Dansk

SingleSiderne & SingleNyhederne

Julognytår.dk





Kontakt: prebenbrask@email.dk


Preben Brask Copyright © 1999-2018 af WWW.SENIORINTERNET.DK Seniornyhederne.dk Seniorsiderne.dk WWW.SENIORNET.DK LinkNews.dk LinknewsWeekly.dk Linknyheder.dk Linknyhederne.dk WW.SINGLEINTERNET.DK Singlenyhederne.dk Singlesiderne.dk WWW.JULOGNYTÅR.DK (WEBHOTEL: Wannafind)