SeniorSiderne & SeniorNyhederne      

SeniorNyhederne
© 50+
på første side

Flere ældre køber eller må købe privat hjælp

I takt med at færre ældre over 80 år får tildelt kommunal hjemmehjælp, som Kristeligt Dagblad har skrevet, dukker der stadig flere udbydere op med tilbud om hjælp, de ældre så kan tilkøbe for egne penge.
De fleste er private, konstaterer Kristeligt Dagblad og fortsætter: Men snart bliver det også muligt at købe hjælp i fem store kommuner, der på forsøgsbasis har fået lov til at sælge tilkøbsydelser i den kommunale hjemmepleje. Det er kommunerne Aarhus, Randers, Esbjerg, Odense og København, hvor planlægningen ventes at falde på plads efter kommunalvalget, så tilkøbsordningerne kan træde i kraft i januar 2018.
Fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) holder man øje med forsøget. Det er nemlig et krav, at forsøget ikke udhuler kerneområderne.
"Og det krav er naturligvis indført, fordi der er bekymring for, at det kan ske,” siger forskningschef Ulf Hjelmar til Kristeligt Dagblad.
Både i privat og offentligt regi er det typisk rengøring, de ældre køber til for egne penge.
”Rengøring i kommunalt regi er skåret kraftigt ned de seneste år. Typisk til en halv time hver anden uge, og der når man ikke det hele. Så må man bede pårørende om hjælp eller selv betale. Der er et stort pres på rengøring, fordi den post fylder meget,” siger Ulf Hjelmar videre til Kristeligt Dagblad.
I Randers Kommune frygter direktør for sundhed, kultur og omsorg Erik Mouritsen ikke en udhuling af kernevelfærden.”Folk kommer ikke til at tilkøbe pleje, og det er vores vigtigste ydelse,” siger Erik Mouritsen.
Men han tror til gengæld tror, at nettet ad åre strammes omkring visiteret hjælp til støvsugning og gulvvask.
”Med det demografi-pres, der er på ældreområdet, skal der spares. Alene i Randers Kommune er det sådan, at hvis vi om fem-seks år skal have uændret serviceniveau på omsorgsgområdet, så skal jeg have 80 millioner kroner mere om året, end jeg får i dag. De penge eksisterer ikke, og jeg tror, nogle af de ydelser, vi har, må nedgraderes. Det vil typisk være den praktiske bistand,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Mens mange private udbydere melder, at rengøring er det mest populære tilkøb, går flere virksomheder den anden vej og udbyder varme hænder for egenbetaling.
NT Falke, der i forvejen sælger hjemmehjælp i kommunalt regi, deler for eksempel i disse dage brochurer ud til husstande nord for København, hvor de reklamerer for tilkøb af socialt samvær.”Vi konkurrerer ikke med frivillige besøgsvenner, vi er mere som en fortrolig støtteperson, der har tid til at gøre noget sammen med den ældre. Købe ind og lave mad sammen som i gamle dage, for eksempel,” siger administrations og kvalitetschef Henrik Gravesen og fortsætter:
"Når vi sælger en støtteperson, er det ikke en, der skal udføre en opgave hos borgeren. Vi kan godt svinge støvsugeren, men det er først og fremmest meningen, at vi udfører tingene sammen med den ældre.”Timeprisen er 440 kroner, men ned til 235 kroner, hvis man tilkøber flere timer". Hos Ældre Sagen ser man ifølge Kristeligt Dagblad tilkøb som brugerbetaling:
”Hvad er der blevet af den frie og lige adgang til omsorg? Man får kun hjemmehjælp, hvis man ikke kan klare sig selv, det gælder også rengøring. Stigningen i tilkøb er skjult brugerbetaling,” siger vicedirektør Michael Teit Nielsen til Kristeligt Dagblad og fortsætter:
”At man kan købe en til at stå og lave mad sammen med en, er jo trist, men det er nok den vej, det er gået. Men en halv times rengøring hver 14. dag er noget griseri. Og det er her, vi synes, det er relevant med en værdigheds-diskussion.”
Michael Teit Nielsen mener ikke, de økonomiske argumenter for at skære i hjælpen til ældre holder.
”Politikerne har fået bildt ret mange af os ind, at der ikke er råd til ordentlig ældrepleje. Det er simpelthen noget vås,” siger han. (Kristeligt Dagblad)

Er det noget for Folkekirken: Den svenske kirke vil have en kønsneutral Gud

Når præsterne søndag efter søndag indleder højmessen i de svenske kirker, er det over med ordene ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”. Men det ser ud til at være slut.
I stedet for den traditionelle tekst foreslås det forud for den endelige afgørelse, at man for at gøre liturgien mere inkluderende siger ”I Guds, den treeniges, navn”, der er fri for både fader og søn, fremgår det af Kristeligt Dagblad. Forslaget rejses ved samlingen af den svenske kirkes øverste organ, kirkemødet, hvor der efter 30 års tovtrækkeri skal stemmes om en ny kirkehåndbog for den svenske kirke.
Under den forudgående debat i Uppsala kongrescenter lagde ærkebiskop Antje Jackelén vægt på, at håndbogen rummer hele kirken, men flere præster er dog utilfreds med den nye kønsneutrale linje.
Christer Pahlmblad, der er docent i praktisk teologi ved Lunds universitet, mener ifølge Kristeligt Dagblad, at kirkens store problem i forbindelse med kirkehåndbogen er, at man ikke respekterer historien.
”Man kan ikke erstatte 2000 års teologi, selvom det er det, man prøver. Man undergraver læren om treenigheden og fællesskabet med de andre kristne kirker, og det er virkeligt ikke ret smart, hvis den svenske kirke bliver kendt som en kirke, der ikke respekterer den fælles teologiske arv,” siger han ifølge Kristeligt Dagblad.
Gunilla Thorgren, der er forfatter til bogen ”Guds olydiga revben” (Guds ulydige ribben) om kvindesynet i Bibelen, glæder sig dog - stadig ifølge Kristeligt Dagblad - over initiativet.
”Uanset om man er religiøs eller ej, har kirken til alle tider haft en væsentlig rolle i kønsopfattelsen, og det er kun positivt, hvis der sker noget nu, selvom jeg mener, at der skal mere til,” siger hun.
Fra kirkens ledelse afviser man kritikken af det kønsneutrale ordvalg i håndbogen, som forventes efter hvad Kristeligt Dagblad skriver - vedtaget, efter de fire største opstillingsgrupper ved kirkemødet blev enige efter en debat tirsdag. (Kristeligt Dagblad)
Og det blev besluttet i går, fremgår det af Politiken, som bringer nyheden under oveskriften "Slut med at sige "i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn': Sverige beslutter, at Gud ikke er en mand.
Politiken skriver videre: "Svenskerne vil være med på de ligestillende flanker. Sverige har i dag (fredag) vedtaget, at Gud fremover skal omtales 'hen' i stedet for 'han'... Svenskerne vedtog forslaget med stort flertal ved dagens Kirkemøde i Uppsala, som er den svenske kirkes øverste organ.
Begrundelsen for at bruge 'hen' i både sprog og tale er de mange tilfælde, hvor man ikke kender kønnet på den person, der omtales. For at undgå en kønsladet og forudindtaget holdning valgte svenskerne derfor at indføre det ligestillende pronomen 'hen' i 2015. (Politiken)

Læskedrik kaldes tilbage

Fødevarestyrelsen har torsdag morgen formidlet en tilbagekaldelse af produktet Robby Bubble Strawberry læskedrik, der også kaldes "børnechampagne", fremgår det af TV2/Nyhederne, som skriver: Årsagen til tilbagekaldelsen er at der grundet fejlgæring er risiko for, at flaskerne kan springe. Fejlgæringen kan danne overtryk i flaskerne og derfor er produkterne vurderet uegnet til konsum. Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt børnechampagnen, til at kassere produkterne eller levere flaskerne tilbage til butikken, hvor de er købt Børnechampagnen er solgt i dagligvarebutikker i hele landet. Det er virksomheden AMKA, der holder til på Østre Boulevard 29 i Randers NØ, der tilbagekalder flaskerne. (TV2/Nyhederne)

Danske:

Danske hjemmesider lagt ned af Black Friday i nat  Se her
Psykolog: Black Friday er en sort dag  Se her
Korshærspræster: Mange tror, at fattigdom ikke findes i Danmark  Se her
Ville 69-årige Harry virkelig dø?  Se her
VLAK-regeringen bruger regnemetode, som Løkke kritiserede Thorning for  Se her

Engelske:

All 42 of Netflix's notable original movies, ranked from worst to best  Se her
Meteor showers to light up the night skies next month  Se her
Bentley's finest: 1929 'Blower' for sale at auction  Se her
World news in pictures  Se her
Salmon Quiche With Asparagus And Shallots  Se her

Nordiske:

Lavere valgdeltakelse blant unge nordiske menn  Se her
De nordiske energiministre styrker samarbejdet på europæisk niveau  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

24. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Etiske Råd-medlem: Striden om kisteløftene sætter de dødes værdighed under pres

Den værdige afsked med livet, som tidligere var en selvfølge, er det ikke længere, mener Morten Bangsgaard, medlem af Det Etiske Råd, ifølge Kristeligt Dagblad.
- Vores samfund har historisk lagt vægt på værdighed i afskeden med de døde, men den skal man ikke tage for givet.
Sådan lyder reaktionen ham på den strid, der lige nu finder sted blandt bedemænd, kirkeansatte og Arbejdstilsynet, om, hvem der må – og i høj grad, hvem der ikke må – bære ligkister ind i kirkerummet ved begravelser.
Som beskrevet i Kristeligt Dagblad har kirkeansatte i mange situationer ikke lov til at løfte kister ifølge Arbejdstilsynets regler, og det får flere bedemænd til at beklage sig over, at de står alene med slæbet.
”Det giver ingen mening, at kisterne på denne måde, mere eller mindre brutalt, skal ’skubbes’ ind i kirkerummene, mens de ansatte skændes hen over dem. Uanset om man har levet et langt, kort, rigt eller fattigt liv, er det sidste, en afdød kan forvente af samfundet, en værdig afslutning på det liv, der nu uigenkaldeligt er slut,” siger Morten Bangsgaard til Kristeligt Dagblad. Morten Bangsgaard studerer teologi ved Aarhus Universitet og er særligt optaget af problemstillinger vedrørende livets afslutning.
Og striden om kisteløftene er dybt problematiske ifølge Morten Bangsgaard. For det skaber ikke kun en uværdig afslutning på livet for afdøde, men også for de efterladte.
”Det er de pårørende, der skal leve videre med de sidste minder om deres afdøde kære. Derfor skal begravelseshandlingen ikke forbindes med stridigheder og problemer,” siger han. (Kristeligt Dagblad)

Sejr til demenspatienter

”Tusind tak fordi I vedholdende og ihærdigt har kæmpet for ligeret til mennesker med demens, når det gælder hjælp til transport. I har i dag vundet en vigtig sejr. For politikerne i Folketinget har lyttet til jeres ønske og bevilget penge til et forsøg, der skal hjælpe med transport til mennesker med demens. Roserne og æren er jeres.”
Ordene kommer fra Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen og er møntet direkte på alle deltagerne i foreningens Tænketank for mennesker med demens og pårørende. Anledningen er aftalen om fordelingen af Satspuljemidlerne 2018. Aftalen indebærer at der afsættes 44,7 millioner kroner til en forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose til fritidsformål. Forsøget skal løbe frem til 2021 i et mindre antal kommuner, hvorefter det forventes at gøres permanent. (Alzheimerforeningen)

Ny ble

Aabenraa skal som den første kommune i Danmark afprøve en ny intelligent ble til hverdagsbrug, hvor indbyggede sensorer og en chip kan registrere, når bleen er våd og sende data direkte til plejepersonalet. Kommunen har netop indgået i et samarbejde med virksomheden Abena om at teste bleen Abena Nova med start i december på et af kommunens plejehjem, fremgår det af Magasinet Pleje. - Det interessant, at vi sammen med Abena kan være med til at fremtidssikre løsninger, der kommer borgerne på kommunens plejehjem til gode og sikrer dem både et godt og værdigt liv. For personalet betyder det, at de får bedre arbejdsvilkår og kan hjælpe borgerne ligeså snart, der er brug for det, udtaler udvalgsformand Povl Kylling Petersen. (Magasinet Pleje)

Aalborg forandrer mørke plejehjems-haver til skønne oaser

Et team af ergo- og fysioterapeuter bruger 12 uger på hvert af Aalborg Kommunes plejehjem for bl.a. at omdanne haver, skriver Magasinet Pleje, som fortæller, hvordan den nye have, der således er etalberet på Gug Plejehjem nyder godt af den regnfulde danske sommer godt af. Den lukkede gårdhave trængte til en kærlig hånd for at få skvalderkål og den tilgroede mørke have i bund. Og nu er der ved fælles hjælp har beboere, pårørende og personale - med støtte fra hjælpsomme virksomheder - skabt en skøn oase. (Magasinet Pleje)

Danske:

Steffen Jensen: På Fur ved alle, hvem der har bygget piratgelænderet, men ingen vil sige det  Se her
Ekspert: »Det her rammer ikke kun Danmark. Det er også en uppercut til Sydsverige«  Se her
Kan man det? - Carl Holst's magtfuldkomne efterfølger i Venstre ignorede Villy Søvndal (SF)  Se her
Danskere har ikke lettere ved at forstå svenskerne lige på den anden side af Øresund  Se her

Engelske:

What having lots of Facebook friends really says about you  Se her
How the brown bear became public enemy number one in rural Romania  Se her
Aston Martin Rolls Out Its Smartest 'Affordable' Car Yet  Se her

Nordiske:

The Bad American Habits I Kicked in Finland  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

23. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Har dit ældreråd været involveret i værdighedsmilliardens udmøntning?

Det var daværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, som sikrede sig at ældrerådene årligt skal ind over fordeling af midlerne fra værdighedsmilliarden. Hun sagde: ”Ældre skal behandles med respekt og værdighed. Mit håb er, at kommunerne vil bruge værdighedspolitikken til at sætte ambitionerne højt og arbejde med værdighed i ældreplejen på en ny måde. De ældre borgere skal kunne leve et godt liv med den nødvendige pleje, omsorg og mulighed for at bestemme mest muligt selv”.
Det skriver Danske Ældreråd og fortsætter:
”Kommunalbestyrelserne skal inddrage det lokale ældreråd i arbejde, fordi det er vigtigt, at arbejdet med værdighedspolitikken sker i åben dialog med dem, der ud fra det daglige liv sammen med de ældre ved, hvor skoen trykker”.
Den enkelte kommune må selv vurdere, hvad man vil prioritere at bruge de ekstra penge til, men fokus skal hele tiden være på det, der skaber det bedst mulige og mest værdige liv for kommunens ældre.
Danske Ældreråd spurgte sidste år alle landets formænd/næstformænd om, i hvor høj grad de havde oplevet sig involveret i de politiske visioner for initiativer udledt af Værdighedsmilliarden, samt i hvilken grad ældrerådene efterfølgende har oplevet at have haft indflydelse på anvendelsen af midlerne i deres kommune. Der tegnede sig et forholdsvis tydeligt og enigt billede af hvorledes de enkelte kommuners ældrerådsformand og næstformand svarede på spørgsmålene.
I ca. ¼ af ældrerådene havde man både oplevet at være optimalt involveret i den politiske proces om fordelingen af midler, samt også været optimalt involveret i beslutningen om hvad midlerne så endte med at blive besluttet anvendt til. Mange af disse ældreråd udtrykte stor tilfredshed med hele processen og lydhørheden i deres kommune.
I ca. ¼ andre kommuner var situationen lige modsat. Her havde man således oplevet at være både minimalt involveret i både den politiske proces og slet ikke været involveret i beslutningen om hvad midlerne blive besluttet anvendt til. I mange af disse ældreråd var tilbagemeldingen, at de stort set ikke vidste hvad deres kommune havde valgt at bruge Værdighedsmilliardens midler til.
I ca. 30 kommuner havde ældrerådet oplevet meget stor imødekommenhed i forhold til at blive inddraget i de indledende øvelser med at debattere hvad Værdighedsmilliarden kunne bruges til. I mange af disse ældreråd havde man ellers oplevet stor kreativitet og lydhørhed fra kommunen, med temadage, workshops o.l., hvor både borgere, fagpersoner og relevante organisationer deltog i dialog om hvad Værdighedsmilliarden kunne anvendes til. Men da det kom til selve udmøntningen af pengene, oplevede disse ældreråd en meget dårlig/eller nærmest ingen inddragelse i denne proces, som udelukkende blev besluttet af politikere og embedsmænd i kommunen. Mange ældreråd kunne her heller ikke nikke genkendende til de politiske visioner der var blevet arbejdet med, og det der efterfølgende blev besluttet at anvende pengene til.
I ca. 15 kommuner har man oplevet praksis sådan lidt hverken/eller. Ældrerådene har ikke oplevet sig særlig godt inddraget i hverken politik eller beslutning om Værdighedsmilliardens anvendelse, men rådene tilkendegav at de var blevet holdt rimeligt orienteret.
Og Danske Ældreråd slutter: Husk at dit ældreråd skal være involveret i udmøntning af pengene! (Danske Ældreråd)

Fortæl om livet

Fortæl for Livet, som er et socialt projekt hos Fonden Ensomme Gamles Værn, består af samtalegrupper med 4-6 ældre deltagere og en gruppeleder - og så inviteres og guides deltagerne gennem en møderække til at erindre, fortælle og lytte til betydningsfulde historier fra livet. Det oplyser Egv.dk og fortsætter:
Fortæl for Livet skaber nye fællesskaber i alderdommen. Gennem et struktureret gruppeforløb udveksler ældre mennesker betydningsfulde livshistorier. Hensigten med Fortæl for Livet er, at deltagerne lærer sig selv og hinanden bedre at kende. Herved styrkes dels forståelsen af, hvem man er, mens man oplever at lære andre at kende på en dybere og mere indgående måde, end sædvanligt samvær giver anledning til.
Mange ældre oplever at miste de mennesker, som har fulgt dem gennem livet, og som kender deres historie. Deres livsvidner. Identitetsoplevelsen kan svækkes, når vi mister mennesker, der har stået os nær. At dele sin livsfortælling kan skabe nye livsvidner. Når deltagerne i Fortæl for Livet deler livets betydningsfulde øjeblikke med hinanden, skabes nye bekendtskaber, som kan udvikle sig til venskaber og blive nære, varige relationer.
Fortæl for Livet-grupperne består af 4-6 ældre og en gruppeleder. Gruppen mødes over et antal gange, hvor gruppelederen fra gang til gang guider samtalen om livsfortællingerne, sørger for at alle bliver hørt og spørger ind til fortællinger, så de bliver vedkommende for hele gruppen. Livsfortællingerne er i centrum for samtalen. Undervejs opstår associationer hos de andre deltagere, og snart opdager man, at man har meget til fælles med hinanden.
Fortæl for Livet forløber som regel over 10 uger med et ugentligt møde. Møderne varer ca. halvanden time og foregår et hyggeligt og tilgængeligt sted i de ældres lokalområde.
Fortæl for Livet er for alle ældre. Der er ingen aldersgrænse, men deltagerne er oftest fra 75 år og op. Grupperne findes på fx plejehjem, aktivitetscentre, væresteder og sociale cafeer. De arrangeres af frivillige og fx ansatte på plejecentre. Man skal være uddannet gruppeleder i Fortæl for Livet, før man kan starte en gruppe. (Egv.dk)

Danske:

Vælgerne vragede V: S tager magten i fire ud af fem regioner  Se her
Langballe (TV2): S er valgets store vinder - tabere er der flere af  Se her
DF-konkurrenten Nye Borgerlige kun valgt ind i én eneste kommune  Se her
En række partier vil efter gårsdagens valg have ændret det kommunale valgsystem  Se her
Valgdeltagelsen blev med 70,8 procent lidt lavere end sidst  Se her
Danmarks Lærerforening sagsøgte 8-årig skoleelev for at hoppe på klasse-lærers ryg  Se her
Vådeste efterår i 19 år  Se her

Engelske:

Hells Angels Still Alive and Violent  Se her
EU court orders halt to ancient forest logging  Se her
Is Jamie Oliver right, are selfies really the sugar of social media?  Se her

Nordiske:

A Swedish startup has turned the air pollution mask into a fashion item – and it’s taking over Asia  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

22. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

OBS: Hvis du er fyldt 65 efter 1. september, skal du selv søge om penge

Er du blevet 65 efter 1. september og går og venter på at postbuddet skal komme med et brev om folkepension, kommer du til at vente forgæves. Du må selv handle og NU for at sikre folkepensionen. Men dit varmetillæg, helbredstillæg og personlige tillæg fra din fødselssdag og frem til i dag er gået tabt. Tidligere sendte Udbetaling Danmark et brev ca. 2 måneder før man fyldte 65 år. Men denne ordning - eller service - ophørte fra 01.09.2017. Så nu skal du selv huske at søge om folkepension - og helst et par måneder før 65-årsdagen eller op til et halvt år inden folkepensionsalderen.
Hvis man søger pensionen inden den 10. i den femte måned, efter man når folkepensionsalderen, kan man få folkepension med tilbagevirkende kraft, hedder det på Aeladresagen, som skriver:
Det betyder, at man får den folkepension udbetalt, som man har haft ret til, siden man fyldte 65 år.
Hvis man søger senere, kan man ikke få folkepension med tilbagevirkende kraft. Så her vil man først kunne få folkepension fra den første i måneden, efter man har søgt.
Aeldresagen gør især opmærksom på, at man skal være opmærksom på, at nogle af de ydelser, der hænger sammen med folkepension, ikke kan udbetales med tilbagevirkende kraft, bl.a. varmetillæg, helbredstillæg og personlige tillæg.
Disse tillæg kan man først få, når man har søgt folkepension -det vil sige, at de er tabt fra 65-årsdagen og frem til ansøgningsdagen. Når man søger folkepension - via Borger.dk - skal man bruge NemID.
Selv om man er fritaget for digital post, er man ikke automatisk fritaget for obligatorisk digital selvbetjening. Kan man ikke bruge de digitale selvbetjeningsløsninger, skal man henvende sig i Borgerservice og få hjælp. Eller man kan søge om at blive undtaget for digital selvbetjening og i stedet få udleveret et ansøgningsskema, hedder det videre på Aeldresagen.dk, som fortsætter:
Det er vigtigt, at man i ansøgningen oplyser nøjagtigt om de indtægter, man forventer at få ud over folkepensionen. Udbetaling Danmark har ikke disse oplysninger på forhånd. (Skal man starte med at få folkepension fra 1. januar, vil pensionen blive beregnet ud fra forskudsopgørelsen. Så husk at holde forskudsskemat på Skat.dfk opdateret.) (Aeldresagen.dk)

Dobbelt så mange svage får slet ingen hjemmehjælp

Dobbelt så mange svage ældre er på ti år blevet nødt til at trække på familien til hverdagsopgaver, fordi de ikke får hjemmehjælp, skriver Politiken ifølge Magasinet Pleje.
En ny analyse foretaget af Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser således, at stadig flere svage ældre med behov for hjælp må klare sig helt uden hjemmehjælp.
Og en stigende andel må ty til deres pårørende, især ægtefællen, for at klare hverdagen. Nogle pårørende bliver ramt på deres mentale sundhed af presset fra de gamle forældre.
Professor Tine Rostgaard fra Vive, der har lavet undersøgelsen sammen med kollegaen Mads Matthiesen, siger:
- Vi kan se nu, at der er sket et skred i fordelingen af ansvaret for de svage ældre mellem familien og velfærdssamfundet.
Analysen af tal fra den såkaldte ældredatabase afslører klar tilbagegang i, hvor mange svage ældre der får hjemmehjælp, fremgår det af Magasinet Pleje.
28 procent af ældre med én funktionsnedsættelse - det vil sige, at de har besvær med at gå på trapper, tage tøj på eller andet - fik tilbage i 2002 primært deres støtte fra hjemmehjælpen.
Det tal var næsten halveret til 15 procent ti år senere. Blandt ældre med flere funktionsnedsættelser var det tilsvarende 34 procent, der fik deres primære hjælp af hjemmehjælperen i 2002. Ti år senere var det skrumpet til 24 procent.
Den administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup siger til Politiken, at tallene fra Vive er den første brede dokumentation af, at "kommuner bruger hverdagsrehabilitering som skjold for deres nedskæringer, og at det har medført svigt af de svageste ældre".
At ægtefæller og samlevere stadig oftere må støtte med praktisk og personlig pleje er dobbelt slemt, fastslår Bjarne Hastrup:
- Så kommer der også nedslidning ind i billedet, og så kan det ende med, at det er to, der skal på plejehjem, og ikke kun én, siger han. (Magasinet Pleje)

Ældre Sagen: Bedre sammenhæng mellem sygehus og kommune

Overbelægning på landets medicinske afdelinger betyder, at ældre medicinske patienter ofte udskrives for tidligt, konstaterer Ældre Sagen og peger på, at løsningen er bedre samarbejde mellem sygehus og kommune.
Der ofte ikke det nødvendige beredskab i kommunen, når en ældre medicinsk patient udskrives op til weekenden - og det efterlader patienten uden hjælp weekenden over, skriver Aeldresagen.dk og fortsætter:
”Det er ikke hensigtsmæssigt med udskrivning en fredag eftermiddag. I værste fald kommer der først hjælp mandag, for der er typisk ingen visitator fredag aften. Så kommer borgeren hjem alene, måske til et tomt køleskab,” siger Lillian Andersen, som er formand for Ældre Sagens sygehusudvalg i Region Midtjylland.
Ældre medicinske patienter, der udskrives for tidligt, har brug for opfølgning i plejen, så man undgår genindlæggelser. Genindlæggelser svækker i forvejen svage ældre og øger problemet med overbelægning. Derfor skal overbelægning bekæmpes, mener Ældre Sagen.
Op til kommunal- og regionsvalget i dag har YouGov foretaget en undersøgelse for Danske Regioner. Undersøgelsen viser, at:
42 pct. mener, at det vigtigste emne i deres region er, hvor hurtigt der kommer hjælp ved akut sygdom.
37 pct. mener, at det vigtigste emne i deres region er, om der er sammenhæng i behandlingen, hvis man bliver syg
Ifølge Lillian Andersen er der flere måder at løse problemet på:
”Enten skal vi sikre, at der ikke sker uheldige udskrivninger i weekenden, eller også skal der være et beredskab klar i kommunen til hurtig hjælp. Borgeren må ikke komme i klemme og føle sig taget som gidsel mellem sygehus og kommune,” siger hun.
Både patienten og de pårørende kan bidrage med vigtige informationer til gavn for alle parter, så man sammen opnår ”Den gode udskrivelse”.
Derfor mener Lillian Andersen, at patienter og pårørende bør inddrages, når en patient udskrives:
”Det er vigtigt, at man lytter til patienten, så han eller hun føler sig hørt. At både patient og pårørende inddrages på en værdig måde, når patienten skal udskrives. Det mindsker også risikoen for genindlæggelse” siger hun. (Aeldresagen.dk)

Husk demens var den mest omtalte sygdom i valgkampen og husk at krydset det rigtige sted i dag

Demenssygdom var den mest omtalte sygdom i valgkampen, viser en opgørelse, som Alzheimerforeningen har foretaget af mediernes omtale af den kommunale valgkamp, fremgår det af Magasinet Pleje.
Siden den 1. september har der været flere end 500 artikler og nyhedsindslag om kommunalvalget, hvor demenssygdomme er omtalt. Det er mere end dobbelt så mange som kræftsygdom og seks gange så mange som hjertekarsygdomme, skriver Alzheimerforeningen i en pressemeddelelse.
Opgørelsen overrasker dog ikke direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
- Vi ved, at demenssygdom er en af de mest frygtede sygdomme blandt især den ældre del af befolkningen. Det er derfor naturligt, at vælgerne og dermed medierne er optagede af kommunernes indsats på demensområdet, siger Nis Peter Nissen.
70 - 90 procent af alle plejehjemsbeboere har en demenssygdom. Kvaliteten af behandling og omsorg på plejehjem er derfor vigtig for patienter med demenssygdom.
- Vi får næsten dagligt beretninger om meget kritisable forhold på plejehjem, og vi læser ofte i aviserne om manglende omsorg. Det er kommunernes ansvar, og derfor er der mange vælgere, der også efter valget vil huske byrådsmedlemmerne på deres løfter om at sikre mennesker med en demenssygdom en anstændig behandling - også selvom de bor på et kommunalt plejehjem, påpeger Nis Peter Nissen. (Magasinet Pleje)

Sådan sætter du krydset rigtigt ved dagens valg

En smiley på stemmesedlen eller et kryds med guldtusch kan resultere i, at ens stemme bliver erklæret ugyldig ved valget til kommuner og regioner, skriver Økonomi- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelse, som giver et overblik over, hvad du skal huske, og hvad du skal undgå:
Hvis du vil have din stemme til at tælle med ved valget til kommuner og regioner den 21. november, så skal du sikre dig, at din stemme ikke er ugyldig. For fire år siden var 10.313 stemmer til kommunalvalget ugyldige, uden at der var tale om blanke stemmer.
Det første, du skal huske, er at bruge de to stemmesedler, du får udleveret på dit valgsted. Når du har dem i hånden og er kommet ind i stemmeboksen, skal du blot sætte et kryds på hver seddel. Det skal tages meget bogstaveligt. Et kryds kan dog enten være et ”X” eller et ”+”. Men det dur ikke at skrive et bogstav, en cirkel eller en smiley.
Det er vigtigt, at stemmesedlen ikke får et særpræg. Vi har nemlig stemmehemmelighed i Danmark, og det betyder, at stemmen ikke må kunne genkendes ved optællingen. Derfor må der ikke være tegnet på stemmesedlen, og det er heller ikke tilladt at skrive navnet på den, du vil stemme på. Stemmesedlen må heller ikke være revet itu.
Du kan bruge den blyant eller filtpen, som ligger i stemmeboksen. Du må også gerne tage din egen blyant eller kuglepen med. Men reglen om særpræg betyder, at der ikke må være sat kryds med en særlig genkendelig skriftfarve, for eksempel en guldtusch.
På stemmesedlen skal det være tydeligt, hvilken kandidat eller hvilket parti/hvilken liste du har stemt på. Det betyder, at du ikke må sætte flere krydser, og at du ikke må sætte kryds uden for felterne eller strege ud på stemmesedlen. Du må heller ikke skravere feltet eller fylde det helt ud.
Hvis du skriver forkert eller kommer til at rive stemmesedlen i stykker, kan du bede en valgstyrer eller en tilforordnet vælger uden for stemmeboksen om en ny stemmeseddel. Men det er selvfølgelig kun muligt, hvis du ikke allerede har lagt den i stemmekassen.
Det er muligt at stemme blankt (og også demokratisk. SeniorNyhedernes red.).
Ønsker du det, skal du lægge stemmesedlen i stemmekassen uden at udfylde den. Dermed bliver stemmen ugyldig, men den vil stadig tælle med i det samlede antal afgivne stemmer og i det samlede tal for valgdeltagelsen. (Pressemeddelelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet)

Stjal fra ældre kvinder: Rumænsk røverbande fældet af jordbærbakke

En bakke jordbær var et vigtigt spor i politiets opklaringsarbejde, da to ældre kvinder i Give og Hobro havde mistet deres guldsmykker, oplyser Sydøstjyllands Politi mandag. Et vidne havde set en karakteristisk bil med flere personer i, og på bagsædet i bilen sad en kvinde med en stor bakke jordbær. Bakken var noget speciel, og da betjentene fandt frem til den butik, der havde solgte jordbærrene, sikrede de sig også billeder fra butikkens videokamera. Her kunne man tydeligt se kvinden og to mænd, der nu er blevet dømt i sagen. Og derefter kunne efterforskerne godtgøre, at de tre havde været i området i den karakteristiske bil på tidspunktet for røverierne, skriver Avisen.dk og fortsætter:
Alle tre er af Retten i Kolding blevet fundet skyldige i røveri mod de to ældre kvinder og er blevet idømt fængsel i halvandet år. Desuden er trioen, der er rumænske statsborgere, alle blevet udvist af Danmark i 12 år
De to ofre i sagen er henholdsvis 89 og 73 år, og begge har afgivet forklaring i retten om det, de var udsat for.
Om fremgangsmåden siger specialanklager Pernille Moesborg: - Ved røverierne henvendte de sig til de ældre kvinder og spurgte om vej til hospitalet. De fremviste falske guldsmykker, som de ville sælge, og så fastholdt de ofrene, mens de rev deres guldsmykker fra dem. (Avisen.dk)

Cyklist på 79 død efter mulig påkørsel

En ældre mand er død, efter at han forleden formentlig blev ramt af en bil i Brædstrup, oplyser politiet til Horsens Folkeblad mandag. Det var i onsdags, at han kort efter klokken ni blev fundet i en grøftekant nær Hotel Pejsegården på Silkeborgvej. Han havde skader, der muligvis var opstået ved en påkørsel. Politiet har modtaget flere henvendelser, men sagen er langt fra opklaret, lyder det fra vicepolitiinspektør Poul Steffensen. (TV2/Nyhederne)

Mænd forsømmer at tage deres medicin

Risikoen for at glemme at tage sin medicin efter udskrivelse fra hospitalet er stor især for borgere i den erhvervsaktive alder og for mænd uanset alder. Det viser en ny undersøgelse ifølge Magasinet Pleje, som skrivr: Når nye rutiner skal være en del af hverdagen, bliver man udfordret på sin hukommelse. Det gælder også med den medicin, man skal tage i forbindelse med en behandling på hospitalet. Mange glemmer at tage medicinen - det gælder især borgere i den erhvervsaktive alder og mænd uanset alder. Det er Hospitalsenheden Vest, som står bag undersøgelsen. (Magasinet Pleje)

52-årig ramte autoværn og blev slynget ud af sin bil

En trafikulykke på Holbækmotorvejen ved Vallensbæk har mandag aften kostet en 52-årig mand livet. - Bilisten har af en eller anden grund ramt autoværnet og er blevet slynget ud af sin bil, fortalte vagtchef Thomas Mejborn fra Københavns Vestegns Politi mandag aften. Ingen andre personer end føreren af bilen har været involveret i ulykken. (Jyllands-Posten)

Hakket kød kaldes tilbage

Skare Øst Aps tilbagekalder flere partier hakket kød efter fund af salmonella i råvaren. - Hvis kødet mod forventning ikke varmebehandles/gennemsteges, kan der opstå salmonella infektion, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Der er tale om henholdsvis to produkter svine- og kalvekød med maks 10 procent fedt: Hakket svine og kalvekød maksimum 10 procent fedt i 1000 gram pakning. Partiet er pakket den 15. november, og det er bedst før den 23. november. Og hakket svine og kalvekød maksimum 10 procent fedt i 500 gram pakning. Partiet er pakket den 15. november, og det er bedst før den 24. november. Produkterne er solgt i Lidl-butikker landet over. (TV2/Nyhederne)

Danske:

Steffen Jensen i Udkanten: Hun fulgte drømmen, solgte millionvillaen i Nordsjælland og fandt lykken på Fejø  Se her
42.000 flere ældre – 2300 færre ansatte under Løkke  Se her
35 chauffører hjælper ældre ud af ensomheden  Se her

Engelske:

Hamleys Christmas toy parade – in pictures  Se her
How to Sleep  Se her
Recipes for baked onions and crispy shallots  Se her

Nordiske:

Nordisk samarbejde: Sverige svigtede Danmark i kampen om Det Europæiske Lægemiddelagentur  Se her
Skuffelse i Malmø over at København ikke fik EU-agentur på grund af Sverige  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

21. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Sosu'er afslører: Ældre må stadig undvære ble-skift og trøst

Ny undersøgelse, lavet blandt fagforbundet FOA's medlemmer, afslører svigt i ældreplejen, hvor borgere går for længe med ble, og de ansatte ikke har tid til at trøste de ældre, skriver Avisen.dk og fortsætter:
Mere end hver fjerde ansat i ældreplejen oplever mindst én gang om ugen eller oftere, at en beboer eller borger går for længe med ble. Det er en stigning siden 2013, hvor hver femte ansat oplevede det.
Det viser en ny undersøgelse, lavet af FOA. Her har 2.073 af fagforbundets medlemmer, ansat i ældreplejen, besvaret spørgsmål om forholdene ude blandt landets ældre og syge borgere.
Og det er ikke bare manglende bleskift, de ansatte - heraf mange sosu'er - oplever.
Fire ud af ti svarer, at de mindst én gang om ugen eller oftere oplever, at de ikke kan nå at støtte eller trøste en borger, der har brug for det.
- Det er bestemt ikke tilfredsstillende og ikke værdigt for den ældre, lyder reaktionen fra ældreminister Thyra Frank (LA), der vil indføre nyt, uafhængigt tilsyn med landets plejehjem og hjemmeplejen.
Hos FOA peger sektorformand med ansvar for sundhedspolitik Karen Stæhr på, at de ringe forhold skyldes besparelser på området og for dårlig ledelse.
Hun er ikke overrasket, men harm over undersøgelsens resultater: - Jeg bliver fortørnet over, at man politisk har besluttet, at man skal have en ældrepleje, der bare er for nedadgående, siger Karen Stæhr til Avisen.dk.
Hun beskylder både kommuner og Folketinget for at være skyld i en for ringe ældrepleje, men vil ikke udpege én hovedansvarlig.
Ældreminister Thyra Frank (LA) siger: ”Det er bestemt ikke tilfredsstillende og ikke værdigt for den ældre, hvis man skal vente i timevis på at få skiftet ble eller kun må gå på toilettet på bestemte tidspunkter, lyder reaktionen fra Thyra Frank i en skriftlig kommentar til Avisen.dk. Thyra Frank tilføjer, at regeringen vil fjerne unødige krav og regler, der binder de ansatte til computeren, så der frigives mere tid til de ældre. Derudover vil regeringen indføre et uafhængigt tilsyn, der skal holde øje med sociale og plejefaglige forhold i hjemmeplejen og på plejehjem, samt et rejsehold, der skal råde og vejlede steder med udfordringer. (Avisen.dk)

Danskerne: Nej til mere udlicitering af ældrepleje og rengøring

Pleje af ældre og rengøring skal ikke i større grad lægges ud til private firmaer. Det mener hver anden dansker ifølge ny undersøgelse. Udlicitering burde være langt mere på dagsordenen i valgkampen, vurderer ekspert og topfolk i fagbevægelsen. De mange konkurser i hjemmeplejen maner til eftertanke, mener FOA-formand ifølge Ugebrevet A4, som skriver:
Private firmaer skal ikke have flere opgaver fra kommunerne med at pleje ældre eller gøre rent på den lokale skole.
Det giver hver anden dansker udtryk for i en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.
Danskernes skepsis over for udlicitering er interessant i forbindelse med kommunalvalget. For kommunerne udliciterer hvert år for milliarder af kroner, og det går langt fra stille af. Eksempelvis har det skabt en masse debat og frustrationer, at der inden for ældreplejen siden 2012 har været 45 konkurser ifølge fagforbundet FOA.
Samlet set ønsker kun tre ud af ti danskere ifølge undersøgelsen, at private virksomheder i højere grad end nu overtager flere opgaver fra kommunen inden for eksempelvis rengøring eller ældrepleje.
Men på trods af udlicitering for milliarder, forsidehistorier om konkurser blandt leverandører af hjemmepleje og vælgernes udtalte skepsis, er udlicitering slet ikke på dagsordenen i den kommunale valgkamp.
I lyset af hvor mange opgaver, som kommunerne udliciterer til private firmaer, undrer det forsker i udlicitering professor Ole Helby Petersen på Roskilde Universitet, at emnet ifølge Ugebrevet A4 ikke fylder mere i valgkampen.
»Udlicitering kunne godt fylde mere, fordi det faktisk vedrører rigtig mange skattekroner og serviceområder. Samtidig kan det for borgerne også betyde noget for deres hverdag i kommunen efter valget,« siger han.
Ole Helby Petersen forklarer, at borgerne ofte ikke ved, hvem der vedligeholder de kommunale veje, klipper rabatterne og tømmer skraldespandene. Undersøgelser viser som regel, at hvis bare kvaliteten er i orden, betyder det mindre for borgerne, om det er et privat firma eller det offentlige, der passer dit barn eller dine gamle forældre, anfører han.
»Men noget taler for, at emnet burde fylde mere i kommunalvalgkampen, fordi der er en vis dokumentation for, at det kan have effekter - både i pris, kvalitet og medarbejderforhold - om opgaven løses privat eller offentligt. Det kan have en reel betydning helt ude på gulvet, der hvor servicen bliver leveret af medarbejderne, og borgerne modtager den, om opgaven er på offentlige eller private hænder,« fastslår han. (Ugebrevet A4)

Ældre vil byrådet

I landets kommunalbestyrelser er ældre nogen, man taler om – ikke noget man er. Men flere vil det nu anderledes. Således Lis på 87 år, der stiller op til valget i Herlev.
Lis Veiergang Olesen kom ind i politik engang i 90'erne, hvor Disa-fabrikken blev nedlagt ved Herlev Hovedgade. Den daværende borgmester ville sælge den, så der kunne blive opført en kæmpe Bilka, fremgår det af TV2/Nyhederne.
Lis Veiergang Olesen kunne ikke holde tanken ud. Hun skrev indignerede læserbreve i Herlev Bladet og samlede underskrifter ind. Oprøret lykkedes. Bilka-planerne blev skrinlagt.
Et par årtier senere blev et stort gråt center så klodset op på grunden. Det irriterer hende at se på, og hun har kun sat sine ben i centret en enkelt gang, fordi et barnebarn holdt fødselsdag på Bones-restauranten. Men Lis Veiergang Olesens engagement i lokalsamfundet er still going strong. Den pensionerede skolelærer og viceskoleinspektør stiller op til kommunalvalget for SF i en alder af 87 år.
TV2/Nyhederne konstaterer, at kun 2,7 procent af dem, der blev valgt ind ved seneste valg, var 70 år eller ældre, selvom aldersgruppen udgør 15 procent af vælgerne.
Dermed er de ældste borgere den gruppe, der er dårligst repræsenteret i lokalpolitik.
- Det er et demokratisk problem, siger Ældre Sagens administrerende direktør Bjarne Hastrup til TV2/Nyhederne
Den administrerende direktør for Ældre Sagen mener, mennesker i alle livsfaser - herunder også unge og kvinder, som der ligeledes er få af i lokalpolitik - burde være repræsenteret i kommunalbestyrelserne. Men mange ældre holder sig tilbage, fornemmer han, fordi der findes en skjult aldersdiskrimination. En slags konsensus om, at man efter en vis alder er for gammel til at blande sig.
Det handler ikke om, at de ældre hellere vil passe børnebørn, spille golf eller nippe roser i haven, forsikrer han. Tværtimod er det Ældre Sagens oplevelse, at de fleste ældre i dag er meget optagede af at være engageret i samfundslivet.
- Fra min side ligger der en kraftig opfordring til kvinder, unge og ældre om at stille sig op i rækkerne. Og til dem, der opstiller kandidaterne, om at sikre en ordentlig liste, hvor alle er repræsenteret, siger Bjarne Hastrup og spørger: - Hvorfor sidder der ikke en sosu-assistent på 70, som har været på plejehjemmet og ved, hvad det drejer sig om? Eller en pårørende på 75, der har prøvet at passe sin ægtefælle? Jeg kunne forestille mig, at de kunne gøre det fantastisk.
Den lave repræsentation af de ældre betyder dog ikke, at ældrepolitik bliver tiet ihjel i landets kommunalbestyrelser, siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet til TV2/Nyhederne.
Men han medgiver, at de ældres stemme er svagere i debatten.
- Politikerne kan være gode til at opfange signaler om forholdene i kommunen, men der kan nogle gange godt mangle dem, der kan adressere nogle nye problemer eller bidrage med en anden type argumenter, siger Ulrik Kjær. (TV2/Nyhederne)

Bedemænd: Kirker løber fra deres ansvar ved begravelser

Over de seneste år har adskillige sognekirker taget deres ligkapeller ud af brug og overlader dermed ansvaret for alt praktisk arbejde med kister til bedemanden, skriver Kristeligt Dagblad, hvor bedemænd giver udtryk for, at kirker løber fra deres ansvar ved begravlesen og hvor en biskop samtidig advarer om, at det nærmer sig en uværdig arbejdskamp.
Det var således ved at blive en uværdig affære, når kisterne skulle transporteres den stejle vej fra ligkapellet og over i kirken til en begravelse i Ugerløse Kirke i Nordvestsjælland.
Efter at Arbejdstilsynet havde indskærpet, at kirkepersonale ikke må bære kister i forbindelse med begravelser eller bisættelser, var graveren i Ugerløse nødt til at køre kisten på en vogn spændt efter kirkens plæneklippertraktor.
Og når den skulle helt ind i kirken, måtte han skubbe den ved hjælp af traktoren, hvis han skulle undgå et manuelt løft.
”Det var ikke en særlig etisk løsning. Valget stod derfor mellem at investere i udstyr til over 300.000 kroner til at køre kisterne eller at lukke kapellet. Da vi ikke havde så mange penge til rådighed, besluttede vi for snart fem år siden i stedet at tage kapellet midlertidigt ud af drift,” forklarer Niels Weinreich, menighedsrådsmedlem og formand for kirkegårdsudvalget i Ugerløse Kirke. (Kristeligt Dagblad)

Frontalt sammenstød kostede ældre bilist livet

En 70-årig mand har mistet livet i en trafikulykke øst for Munkebo på Fyn, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse. Ulykken fandt sted fredag eftermiddag på Hans Schacksvej, hvor to personbiler kørte frontalt sammen. Vidner har fortalt, at den ældre mand, som kørte med retning mod Kerteminde, "af ukendte årsager pludselig kørte over i den modsatte vejbane og ind i den anden bil, som kørte mod Odense", skriver politiet. I den anden bil var en kvinde på 39 år og et barn på fire år. Kvinden er kvæstet og kørt til behandling på Odense Universitetshospital. Barnet på fire år er umiddelbart sluppet uden skader, og alle pårørende er underrettet, tilføjer Fyns Politi. (TV2/Nyhederne)

51-årig dræbt ved trafikulykke på motorvej

Fire biler stødte fredag eftermiddag sammen ved en alvorlig trafikulykke syd for Skanderborg. Og en person er blevet dræbt ved en alvorlig trafikulykke på E 45 Østjyske Motorvej syd for Skanderborg i nordgående retning, oplyser Jørn Bystrup, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi til TV 2. Det drejer sig om en 51-årig mand fra Fyn. I mandens bil sad også hans kæreste og et barn. De er begge kommet til skade, men tilsyneladende er det ikke alvorligt. - Fire biler støder sammen ved ulykken. Vi mistænker, at det sker på grund af kø efter tidligere uheld. Folk kører generelt for tæt og for stærkt fredag eftermiddag, siger Jørn Bystrup. (TV2/Nyhederne)

70-årig fundet død i bil

En 70-årig mand er søndag formiddag fundet død i sin bil i Nakskov. Bilen havde ramt en lygtepæl, men umiddelbart mener politiet, at manden er død af et hjertestop, og at han efterfølgende er forulykket. (TV2/Nyhederne)

Danske:

TV2's Steffen Jensen: Storby-betegnelsen ”udkant” anses rundt om i verden som et udtryk for dansk storhedsvanvidSe her
" target="_blank">Se her
Steffen Jensen: Man tager mere ansvar i Udkantsdanmark  Se her
Derfor følte Langeland sig så forulempet af Politiken  Se her
Skatteborgerne betalte borgmesters fødselsdagsfest  Se her
Låneomlægninger nu kræver forskudsrettelser  Se her
Fejl i hver tredje energimærkning  Se her
Hvornår er man egentlig gammel nok til at være sær?  Se her

Engelske:

Dog 'dies of a broken heart' after being dumped at airport by her owner  Se her
Where Do Songbirds Go to Die?  Se her
Dolce & Gabbana is selling ‘designer’ Christmas pasta for $110  Se her

Nordiske:

Massive meatball accident closes Swedish road  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

18.-20. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Jobcenter truer 62-årig byrådskandidat

62-årige Henrik Holmsted Pedersen fra Grenaa har fået et vink med en vognstang af jobcentret. Hans fleksjob kan i værste fald ryge, hvis han om en lille uge bliver valgt ind i byrådet i Norddjurs Kommune. Det skriver TV 2 Østjylland ifølge Avisen.dk.
Jobcenteret har nemlig sat Henrik Holmsted Pedersens politiske aktiviteter under lup, og den tidligere lastvognsmekaniker og renovationsarbejder, der stiller op for Enhedslisten, frygter konsekvenserne. For har man overskud til byrådsarbejde, har man også en funktionsevne, der er bedre end først antaget, mener sagsbehandlerne.
- Det irriterer mig, at jeg har valgt at gå ind i politik uden at kende konsekvenserne af det, siger Henrik Holmsted Pedersen til TV 2 Østjylland.
Den 62-årige enhedsliste-socialist, der de seneste to år har været i fleksjob på grund af en nedslidt ryg og ødelagte knæ efter et langt arbejdsliv, kan godt mærke, at kroppen er hårdt presset, men hovedet er stadig som en 20-årigs, mener han. Og netop fordi hovedet fungerer, vil byrådsmøder godt kunne passes.
Men nu er Henrik Holmsted Pedersen er frustreret over situationen, at han i samarbejde med Norddjurs' borgmester, Jan Petersen (S), har skrevet et brev til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han håber, at reglerne om politisk aktivisme og arbejdsevne i forhold til offentlig forsørgelse kan blive blødt op. (Avisen.dk)

Ny national diabeteshandlingsplan skal sikre, at færre bliver syge

Fire pejlemærker er styrende for en ny national diabeteshandlingsplan til 65 mio. kr. Planen skal styrke forebyggelse, tidlig opsporing af diabetes og målrette behandlingen til den enkelte - både når det handler om børn og voksne. Diabetes er en sygdom, som har store konsekvenser for dem, der får diagnosen og skal leve med begrænsninger i hverdagen og risikoen for alvorlige følgesygdomme, hedder det i en presemeddelelse fra Sundheds- ogÆldreministeriet, som fortsætter:
Samtidig er diabetes en af de kroniske sygdomme, der rammer flest danskere, så udgifterne til behandling og pleje belaster sundhedsvæsenet væsentligt. Derfor er satspuljepartierne i Folketinget blevet enige om en ny national diabeteshandlingsplan til 65 mio. kr. Pengene kommer fra satspuljeaftalen 2017-2020.
“Hvis vi giver den bedst mulige diabetesbehandling til flest mulige mennesker, er gevinsten enorm. Både for den enkelte patient og familien omkring, men også for samfundet. Med den nationale diabeteshandlingsplan tager vi livtag med de udfordringer, vi står overfor i dag, især når det handler om at forebygge og opdage diabetes tidligere. Men også ved at støtte børn og unge med sygdommen endnu mere, bl.a. med en lige adgang til glukosemålere. Behandlingen skal også indrettes efter den enkelte patient, så vi gør op med den sociale og geografiske ulighed på diabetesområdet”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Den nye nationale diabeteshandlingsplan er bygget op omkring fire pejlemærker, der skal følges tæt i fremtiden:.
At færre udvikler type 2-diabetes i fremtiden.
At børn og unge med diabetes får et bedre liv med deres sygdom.
At flere patienter har en velreguleret diabetes.
Et mere sammenhængende behandlingsforløb for diabetespatienter.
De 65 mio. kr. er ud fra pejlemærkerne fordelt på 12 konkrete initiativer, der sætter et langsigtet fokus på at styrke forebyggelse, behandling og rehabilitering, så indsatsen løftes til et endnu højere niveau..
Satspuljepartiernes visioner for fremtidens diabetesindsats er bl.a., at forebyggelsesindsatsen er så effektiv, at langt færre mennesker udvikler diabetes. Det er især vigtigt, at børn og unge får gode vaner, som de bruger i voksenlivet..
For de mennesker, der får diabetes, er det afgørende, at det opspores så hurtigt som muligt. Derfor har planen med flere initiativer fokus på en fælles indsats i kommuner og hos den praktiserende læge for en tidlig opsporing af sygdommen. Dermed kommer der færre komplikationer ved sygdommen for den enkelte..
For satspuljepartierne har det også været vigtigt at understøtte, at behandlingen bliver tilrettelagt og målrettet den enkelte patient, uanset om man er barn eller voksen. Patienten skal opleve, at behandlingen foregår i et sammenhængende forløb, så man får de rette tilbud på det rette tidspunkt. Det samme gælder for de rehabiliterende tilbud, så patienten får det bedst mulige liv med en velreguleret sygdom..
Prssemddelelsen henviser endelig til, at tirsdag den 14. december er World Diabetes Day, og Diabetesforeningen uddeler derfor en række forskningslegater. Ved arrangementet kl. 17.30 i Diabetesforeningens lokaler, Toldbodgade 33, vil det være muligt at træffe både sundhedsminister Ellen Trane Nørby og en række af de sundhedsordførere, der står bag den nye nationale diabeteshandlingsplan. (Pressemeddelelse fra Sundheds- og Ældreministeriet)

Biller fundet i 5-kornsblanding

Der er fundet biller i et parti 5-kornsblanding solgt under mærkerne Svansø 5-kornsblanding og Knaseriet 5-kornsblanding. Det gør produkterne uegnet til at blive spist, skriver Fødevarestyrelsen ifølge Avisen.dk. Fødevarestyrelsen oplyser, at der er tale om poser på 350 gram solgt i dagligvarebutikker landet over. Virksomheden, der tilbagekalder 5-kornblandingerne er Jan Import A/S. (Avisen.dk)

Ældre og handicappede bliver ramt: Hundredevis af valgsteder skåret væk

Flere end hvert fjerde af de valgsteder, danskerne i 2005 kunne gå hen til for at sætte deres kryds, er forsvundet. Hvor kommunalvalget den 21. november skal afgøres på 1.341 valgsteder landet over, havde vælgerne ved valget for tolv år siden 1.831 valgsteder til rådighed. Det viser tal fra KMD, skriver Avisen.dk.
Det er kommunerne, der over en bred kam har nedlagt valgsteder, og udviklingen kritiseres skarpt af UlykkesPatientForeningen, som repræsenterer flere end 100.000 danskere med alvorlige følger efter en ulykke.
Janus Tarp, der er formand for foreningen, peger på, at jo færre valgsteder, desto længere bliver til det enkelte valgsted, og desto sværere bliver det derfor for handicappede og ældre med gangbesvær at deltage i valghandlingen.
- Jeg kan kun anbefale, at kommunerne tager deres demokratiske opgave alvorligt og sikrer, at der er tilgængelige, lokale valgsteder, siger han til Avisen.dk.
Janus Tarp henviser til forskning, der har vist, at længere afstand til valgstedet kan få vælgerne til at blive hjemme. Han mener samtidig, at udviklingen er i direkte modstrid med de bestræbelser, der ellers udfoldes for at hæve valgdeltagelsen. For eksempel med mobile valgsteder, hvor man møder vælgerne, hvor de er.
- For kommunerne skal afholdelsen af et valg ikke være en øvelse i besparelser eller effektiviseringer. Det skal derimod være en fejring af demokratiet. Og en måde at markere det på er ved at sikre tilgængelighed for alle vælgergrupper, mener UlykkesPatientForeningens formand. (Avisen.dk)

Kontanthjælpsmodtagere bliver hjemme fra valget

Det er ikke kontanthjælpsmodtagere, man ser flest af ved stemmeboksene til kommunalvalget. Kun lidt mere end 40 procent stemte ved forrige valg. Det bliver næppe bedre på tirsdag, spås det ifølge Ugebrevet A4.
En undersøgelse foretaget af tænketanken Cevea viser således, at 42,7 procent af landets kontanthjælpsmodtagere stemte ved kommunalvalget i 2013. Deres stemmeprocent var på niveau med indvandrere (44 procent) og efterkommere (40 procent). Men væsentligt under et ellers historisk højt landsgennemsnit blandt alle danskere på næsten 72 procent.
Kristian Weise, direktør for tænketanken Cevea, mener, det er ærgerligt, at valgdeltagelsen er lav blandt kontanthjælpsmodtagere, når det er dem, der i sidst ende mærker den kommunale politik.
»Jeg mener, det er en svaghed ved vores demokrati, at nogle af de mennesker, som det politiske betyder mest for, og som det har de største konsekvenser for, er dem, der stemmer mindst. Det er noget, vi alle bør være opmærksomme på og bekymre os over,« siger Kristian Weise. (Ugebrevet A4)

KL-politikere undrer sig over juridisk støtte til Carl Holst (V)

Hvad havde KL at gøre som juridisk livline for en slagen Venstre-minister, der var blevet væltet af et personligt, politisk stormvejr? Det spørgsmål rejser sig, efter en TV 2-dokumentar tirsdag kunne fortælle, at KL har ydet juridisk støtte til tidligere forsvarsminister og syddansk regionsrådsformand, Carl Holst, i hans opgør med Region Syddanmark. skriver Altinget.dk.
”KL har ingenting at gøre i rådgivning af en afgået regionsformand. Det kan jeg ikke se,” siger Thomas Gyldal Petersen (S), der er medlem af KL’s bestyrelse og borgmester i Herlev Kommune. Han vil dog ikke afvise, at der kan være nogle kommunalretlige forhold i sagen, som gør, at KL med rette burde følge den tæt.
Thomas Gyldal Petersen er ifølge Altinget.dk ikke den eneste, som undrer sig over KL’s engagement i sagen.
”Efter sagen om overforbrug i en af KL’s afdelinger begyndte at rulle, blev der også spurgt til Carl Holst-sagen. Der var rygter om, at KL skulle være blandet ind i sagen. Og det blev blankt afvist fra direktionens side,” siger Kirsten Bille (SF), byrådsmedlem og tidligere borgmester i Syddjurs Kommune. Udover at være medlem af KL’s bestyrelse er hun også en del af KL’s mere snævre topkreds i foreningens formandskab.
Tidligere bestyrelsesmedlem fra Enhedslisten, Jesper Kiel, har - fortsat ifølge Altinget.dk - svært ved at se, hvilke kommunale interesser KL varetager ved at gå ind i en sag vedrørende en tidligere regionsrådsformand.
”Det kan godt være, at nogle borgmestre kunne synes, at det her er interessant. Men KL er ikke borgmestrenes eller regionformændenes organisation og skal ikke understøtte et borgmestervælde. KL er hele kommunens organisation,” siger Jesper Kiel. (Altinget.dk)

Danske:

Arbejdstilsynet sat skakmat: Vester Åby løser forbud mod at bære kister  Se her
Opsang til DBU og Spillerforeningen: I gjorde os til grin - og slap vanvittigt billigt!  Se her
Snob-kampagne for at stemme jyderne ud af Frederiksberg: »Den jyske kultur er ikke forenelig med den frederiksbergske«  Se her
Handel med truede dyrearter eksploderer - flere arter vil uddø, advarer WWF  Se her
P-piller øger kvinders risiko for at begå selvmord  Se her
Bilka åbner 'drive in', så du kan handle uden at stige ud af bilen  Se her
Hvis ens eneste kilde til politik er Facebook, TV3 og Billed-Bladet, skal man hellere stemme blankt  Se her
DLG samler hovedkontoret og 300 arbejdspladser i Fredericia  Se her

Engelske:

Just Google It: A Short History Of A Newfound Verb  Se her
Google's emoji List  Se her

Nordiske:

noma announce to be ready to open noma again, beginning in February 2018  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

17. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Til SeniorNyhederne II med flere nyheder

FORSIDEN SeniorSiderne


Søg på SeniorSiderne:

Index  Sitemap fra FreeFind

SeniorNyhederne opdateres
ikke i weekender og ferier

Fjernsynsprogrammer
Aviser & blade
Find telefonnr.
Benzinpriser
Vejr, veje & trafik
Regionaludsigterne
SeniorNET.dk LinkNyheder

Link News
New Statesman
Newsweek Spiegel Online International
Time

Julognytår.dk

SeniorDating

SingleSiderne & SingleNyhederne





Kontakt: prebenbrask@email.dk


Preben Brask Copyright © 1999-2017 af WWW.SENIORINTERNET.DK Seniornyhederne.dk Seniorsiderne.dk WWW.SENIORNET.DK LinkNews.dk Linknyheder.dk LInknyhederne.dk WWW.SENIORDATING.DK Datingnyhederne.dk Datingsiderne.kd SeniorMøde.dk WWW.SINGLEINTERNET.DK Singlenyhederne.dk Singlesiderne.dk WWW.JULOGNYTÅR.DK (WEBHOTEL: Wannafind)