SeniorSiderne & SeniorNyhederne      

SeniorNyhederne
© 50+
på første side

Link nyheder:

Ny rapport: Hver tredje i Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder nu med cybersikkerhed  Se her
Litteraturkritiker forsvarer det mest udskældte kulturjournalistiske koncept  Se her
Esben Lunde Larsen vildledte europæiske ministre  Se her
Der er ikke en, men mange rygende pistoler i Støjberg-sagen  Se her
Next global financial crisis to hit with a 'vengeance', warns BIS  Se her Angela Merkel and Donald Trump head for clash at G20 summit  Se her

Retten ikke med de syge, der mistede penge, men nu ikke får dem igen

I en principiel dom er det nu afgjort, at en lang række sager om sygedagpenge er forældet. Dermed får syge alligevel ikke tilbagebetalt de enge, som ulovligt blev taget fra dem. På den måde kan alene Kolding Kommun spare 15-20 millioner kroner, har Jyske Vestkysten tidligere skrevet, fremgår det af Avisen.dk.
Fagforbundet 3F overvejer nu at anke dommen fra Byretten i Kolding.
Den socialpolitisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegaard, er skuffet over dommen: - Dommen er med til at forringe retssikkerheden for syge borgere, da kommuner og Ankestyrelsen efter tre år ikke kan gøres ansvarlige for vildledende afgørelse. Men nu vil jeg og vores advokat nærlæse dommen, inden vi beslutter, om den skal ankes, siger Ellen K. Lykkegaard til Fagbladet 3F.
Det var i 2015 Højesteret i anden sag afjorde, at det var ulovligt, da Kolding Kommune stoppede udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Og med gårsdagens dom har byrådet i Kolding fået indirekte opbakning til en beslutning om at afvise krav i sager om sygedagpenge fra før 2012, fremgår det videre af Avisen.dk.
Advokat Mads Krøger Pramming siger til Fagbladet 3F: - Det ligger fuldstændig fast, at der er truffet en ulovlig afgørelse i sagen. Det er derfor i mine øjne urimeligt, at min klient ikke kan få de penge, som han har ret til - bare fordi det er forældet. Det bliver naturligvis ikke sjovere af, at der er tusindvis af andre borgere i samme situation. (Avisen.dk)

Syge har stadig ikke fået ret til ferie

Syge, der er i såkaldt ressourceforløb har stadig ikke fået mulighed at holde ferie, selvom flere folketingsmedlemmer i snart to år har lovet at ændre reglerne.
Det er de syge, der er på grænsen til førtidspension, har får tilbudt et ressourceforløb, som rammes. Et sådant ressourceforløb fratager dem ganske vist fra nogle af de krav, der er til kontanthjælpsmodtagere. Men til gengæld kan det koste dem ferien. For man er først berettiget til ferie efter et år på et ressourceforløb, fremgår det af Avisen.dk, som skriver: Kommer man fra forløb på kontanthjælp eller uddannelseshjælp kan det dog tælle med i de tolv måneder. Men er man derimod overgået fra sygedagpenge til et ressourceforløb, er der ingen kære mor. Det indgår ikke i de tolv måneder, man minimum skal have været på ressourceforløbsydelse for at få ret til ferie.
Helt tilbage i efteråret 2015 fik det flere partier bag indførelsen af ressourceforløbene til at rynke på næsen. Både Socialdemokraterne, De Radikale og SF sagde dengang til Avisen.dk, at de ville se på sagen.
Men et lille år efter kunne Avisen.dk fortælle, at intet ved ferielovene var ændret.
Og i dag - et år efter - kan Avisen.dk konstatere, at situationen stadigvæk præcis den samme. (Avisen.dk)

93-årig kvinde er nu død efter hjemmerøveri i maj

En 93-årig kvinde er død, blandt andet som følge af skader efter et hjemmerøveri begået i maj i Horsens, fremgår det af Politiken, som med baggrund i ritzau oplyser, at politiet indtil videre stadig efterforsker sagen som et hjemmerøveri - ikke som en drabssag, fortæller vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi. »Men det er også en meget alvorlig forbrydelse. Det er en af de alvorligste«, siger Lars Peter Madsen. Det var en hjemmehjælper, der fandt den ældre kvinde liggende i hjemmet den 19. maj. Kvinden havde alvorlige skader i hovedet. På grund af skaderne har politiet ikke kunnet afhøre kvinden. Ifølge Lars Peter Madsen var kvinden sin høje alder til trods frisk og selvhjulpen indtil røveriet. »Hun er død som følge af de skader, hun fik ved røveriet, kombineret med hendes høje alder«, siger Lars Peter Madsen. Kvinden døde den 20. juni, men det er først nu, at politiet melder det ud offentligt. Politiet har ikke foretaget anholdelser i sagen. (Politiken)

Ældre vil have besøg af kommune på sygehuset

I stedet for at optage senge på hospitalerne skal syge og ældre behandles og hjælpes hjemme hos sig selv. Sådan har det lydt fra politikere i årevis, men - konstaterer Avisen.dk - virkeligheden er, at ældre og kronisk syge fortsat udskrives fra sygehusene, uden sikkerhed for at kommunen og den praktiserende læge står klar.
Og skal der laves om på det, så bør kommunerne sende kommunalt ansatte på sygehusbesøg hos ældre, der står for at skulle udskrives.
Sådan lyder et forslag fra Ældre Sagen på dagen, hvor sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har offentliggjort 20 anbefalinger til et mere sammenhængende sundhedsvæsen i forlsag, hun kommer med efter sommerferien .
- Anbefalingerne peger i den rigtige retning. Men vi kunne ønske, at der havde været klare mål for, hvem der gør hvad, og hvornår det skal ske, siger Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen.
Hun peger på, at det kunne komme mange ældre til gavn, hvis de blev udskrevet med et telefonnummer på en sundhedsfaglig koordinator på sygehuset. Fleksible indlæggelser, som blandt andet praktiseres i Silkeborg Kommune.
- Forværres tilstanden, når den ældre kommer hjem, så kan den ældre selv eller kommunen ringe for at aftale med sygehuset, hvad der nu skal ske. - Er der brug for en indlæggelse, eller er det noget, der kan klares med egen læge eller en ambulant behandling, siger Ældre Sagens chefkonsulent.
På den måde sikrer man, at hjælpen er klar, når patienten kommer hjem. (Avisen.dk)

FOA: Sundheds- og Ældreministeriets sundheds-anbefalinger mangler fokus

Sundheds- og Ældreministeriet har netop offentliggjort Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen, fremgår det af FOA, hvor det videre hedder: Og der er brug for en nytænkning af sammenspillet mellem sundhedsvæsnets forskellige institutioner og faggrupper, mener formand for FOAs social- og sundhedssektor Karen Stæhr.
”I weekenden kunne man læse historien om 91-årige Esther Teglhus, som på to-et-halvt døgn efter sin udskrivelse fra hospitalet mødte 16 forskellige medarbejdere fra kommunen. Det er et eksempel på, at organiseringen halter nogle steder,” siger Karen Stæhr.
Anbefalingerne fra udvalget bestående af Danske Regioner, KL og staten er et skridt i den rigtige retning, men mangler fokus på helt grundlæggende områder som organisations- og ledelsesudvikling, mener hun.
”Anbefalingerne kunne have været mere ambitiøse. Hvis organiseringen var på plads efter udskrivelsen, ville Ester Teglhus måske have mødt én social- og sundhedsassistent og én ergoterapeut i stedet for 16 forskellige medarbejdere,” siger Karen Stæhr.
Med de nye anbefalinger lægger udvalget vægt på samspillet mellem sygehusene, den kommunale ældrepleje og lægepraksis. Fra 1. januar i år er social- og sundhedsuddannelserne blevet opdateret med netop fokus på samspillet, fortæller Karen Stæhr.
”De godt 80.000 social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne er grundstammen i det danske sundhedsvæsen. Med den nye uddannelse er social- og sundhedsassistenter klædt på til at være det gennemgående sundhedspersonale og bindeledet mellem hospitalerne og ældreplejen,” siger Karen Stæhr.
Hun savner anbefalinger til et generelt kompetenceløft på tværs af faggrupper og sundhedsvæsnets sektorer:
”Hvis vi skal have et bedre sundhedsvæsen, er det vigtigt, at man løfter kompetencerne over hele linjen og ikke blot på udvalgte områder,” siger Karen Stæhr.
FOA mødes, sammen med andre faglige organisationer, med ministeriet for at præsentere sine anbefalinger til et kommende udspil til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. (FOA)

Krav om fast læge på alle plejehjem udfordrer kommuner

Alle landets plejecentre skal fra 2019 have en fast tilknyttet læge. Men der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er nået med at leve op til den nye ordning, hedder det på DR Nyheder.
I Esbjerg er det således kun lykkedes at få en læge tilknyttet et af kommunens 17 plejecentre.
- Vi er udfordret i Esbjerg på grund af mangel på læger. I øjeblikket mangler vi at få besat seks til otte praksisstillinger, og derfor er det svært at få læger tilknyttet vores plejehjem, siger formanden for social- og omsorgsudvalget, Henning Ravn (V).
I Haderslev Kommune er det endnu ikke lykkedes at indgå nogle aftaler, men drøftelserne med lægerne fortsætter.
De faste plejehjemslæger er praktiserende læger, der bliver ansat på konsulentbasis og besøger plejehjemmene på faste tidspunkter. Ældre kan fortsat frit vælge, om de vil have deres egen læge eller skifte til plejehjemslægen. Idéen med ordningen er, at den skal sikre bedre kvalitet i pleje og mindske den tid, personalet på plejehjemme bruger på kontakt og koordination med læger.Derudover er det også tanken, at lægen skal hjælpe plejehjemmets personale med hjælp og vejledning om medicin, forbindinger m.m. (DR Nyheder)

Lukning af lokalredaktioner bekymrer politikere

Avisernes nedtur betyder, at der skæres på lokaljournalistikken. Vi har brug for kritiske journalister til at holde øje med os, sukker politiker på Norddjursland. Journalistik kan laves af andre end dagblade, fremhæver ekspert, skriver DKNYT og fortsætter:
Udviklingen har været i gang i årevis, og nu får den endnu et nøk i Østjylland: Århus Stiftstidende afskaffer den daglige journalistiske dækning af flere omegnskommuner. Det sker som led i en handel med Politikens Lokalaviser, som overtager flere østjyske ugeaviser inklusiv de tilhørende lokalredaktioner, som har leveret artikler til både ugeavis og Stiftstidende. Til gengæld overtager Jysk Fynske Medier, som ejer Århus Stiftstidende, flere ugeaviser i Syd- og Sønderjylland og på Fyn. Århus Stiftstidende vil ikke fremover have faste spalter med artikler fra fra blandt andet Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Skanderborg kommuner.
Og det er trist, mener blandt andet Lars Møller (S), som sidder i byrådet i Norddjurs, og som har sendt et nødråb på Facebook:
Det her er rigtig skidt! Djursland og Grenaa efterlades uden dagbladsdækning som, nok, det første sted i Danmark. Hvem skal nu stå for den kritiske, dag til dag, journalistik? Ytringsfrihed og en kritisk presse der holder øje med beslutningstagerne er vigtige danske værdier. Men hvis denne trend fortsætter, sågælder det fremover, kun i de store byer! Jeg håber nu, at Politikkens Lokalaviser ryster posen på Djursland og nytænker de 6 ugeaviser til 1 eller 2 lokale ugeavise, med muskler til en god lokal dækning, hedder det.
- Jeg frygter, at det lokale stof forsvinder fra dagbladene. Hvem skal skrive lokalstof herudefra, når de ikke længere har journalister lokalt, spørger han ifølge DKNYT i fagbladet Journalisten.
- Jeg er selv politiker, men jeg vil da gerne have, at der er nogle kritiske journalister til at holde øje med os. Med denne omlægning frygter jeg, at de kun kommer til at kradse lidt i overfladen. Læserne får ingen grundviden om, hvad vi går og laver, uddyber han.
På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, bekræfter fagmedarbejder Peter From Jacobsen, at den journalistiske dækning af mange kommuner er blevet mindre de seneste år i takt med, at især dagblade har skåret i staben og lukket en del lokalredaktioner.
- Det er ærgerligt og trist, når de lokale redaktioner forsvinder. Min fornemmelse er, at det vil betyde en generelt mindre fokuseret dækning af det politiske liv. Det betyder noget, om man er til stede lokalt, og om ens job er at overvåge de politiske beslutninger, siger han til dknyt. (DKNYT)

LA-ministre dumpes med Thyra Frank som bundprop

Liberal Alliances seks ministre får dårligere karakterer end K- og V-ministre. Udenrigsminister og partiformand Anders Samuelsen (LA) får sammen med de øvrige fem ministre på regeringens LA-hold kun 3,3 i gennemsnitskarakter, fremgår det af Avisen.dk.
Dermed trækker Liberal Alliances ministerhold regeringens samlede karaktergennemsnit på 3,6 gevaldigt ned på en skala, som går helt op til 7.
Ældreminister Thyra Frank er bundskraber på ministerholdet med en karakter på bare 2,9. Hver tredje vælger giver den tidligere plejehjemsleder dumpekaraktererne 00 og -03 efter stormvejret omkring ældrepleje.
Konservative ministre klarer sig allerbedst, på en andenplads kommer Venstres og først som nummer tre kommer LA-holdet.
Det viser en stor måling foretaget af Analyse Danmark for Avisen.dk, hvor danskerne har givet hver enkelt minister en karakter på 7-trins-skalaen.
Ældreminister Thyra Frank plads som nummer 22 med den laveste karakter af alle af alle ministre er der ifølge politisk kommentator Hans Engell er der en god grund til:
- Thyra Frank pludrer, men Danmark har jo ikke fået nogen ny ældrepolitik overhovedet, lyder Hans Engells dom over hendes politiske indsats. (Avisen.dk)

27. juni 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Pensionskaos: Mange aner ikke, om de sparer nok op

Langt de fleste danskere er dybt forvirrede, når det gælder deres pensionsordninger. De har har svært ved at gennemskue dem og er i øvrigt ikke helt klar over, om de sparer nok op pensionen.
Det er nærmest det, en ny, stor undersøgelse foretaget af YouGov for pensionsgiganten Danica, viser,fremgår det af Politiken.
Undersøgelsen viser ifølge Jyllands-Posten, at 8 ud af 10 kvinder er utrygge ved deres pension, mens det samme er tilfældet for 7 ud af 10 mænd. Det får både pensionsselskaber, eksperter og LO til at efterlyse et mere simpelt pensionssystem.
»Når så mange ikke er trygge ved deres pensionsopsparing, har både vi i branchen og politikerne på Christiansborg et kæmpe problem«, siger direktør i Danica, Lars Ellehave-Andersen, til Politiken. Det paradoksale ved danskernes pensionsforvirring er, at det danske pensionssystem flere gange er blevet fremhævet som verdens bedste. Sidste år var Danmark og Holland de eneste to lande, hvis pensionssystem fik topkarakter i den årlige rangliste fra Mercer Global Pension Index.
Alligevel mangler et flertal af danskerne overblik over deres pension, viser analysen fra YouGov. Konsekvensen, at danskerne potentielt snyder sig selv for en masse penge eller risikerer at komme i klemme, f.eks. hvis deres pensionsdækning er skæv eller usmart.
Manglende overblik er imidlertid ikke det eneste problem. Ifølge professor Jesper Rangvid, CBS, har de fleste danskere ingen som helst sikkerhed for, hvor mange penge de har at leve af som pensionister.
Det skyldes, at mere end 6 ud af 10 pensionskroner i dag spares op i markedsrente, hvor pensionsopsparerne bærer hele risikoen, forklarede han tidligere på året til Finans. (Jyllands-Posten)
Ifølge en økonomiprofessor mister danskerne overblikket, fordi politikerne på Christiansborg »hele tiden ændrer pensionssystemet med nye regler og reformer.«
- Det er et reelt problem, hvis danskerne har mistet overblikket over pensionssystemet, tilkendegiver økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen efter en uge, hvor regeringen en ny pensionsreform, der indeholder en række initiativer.. - Det er dybest set et demokratisk problem, hvis man har et stort og vigtigt område, og borgerne ikke kan gennemskue, hvad der foregår, siger han og peger på, at "det kan gradbøjes over i de helt hårde økonomiske konsekvenser. Det kan være nogen ikke får sparet det op, de skal have sparet op. Eller at de tror, at de har sparet op til en størrelse pension, men pludselige opdager de en anden realitet," fremgår det af DR Nyheder.
Det er også ækonomiprofessoren, der peger på mange politiske ændringer som årsag til, at mange har mistet følingen med, om de har nok penge stående på deres pension.
- Det (pensionssystemet, red.) er komplekst. Men det er der mange ting i livet, der er, og vi er ikke eksperter i al ting. Det handler om, at borgeren kan gennemskue, hvad der er vigtigt, siger Torben M. Andersen.
- Det er, hvilken pension man kan se frem til, og om man skal spare mere op. Og så er det at kende konsekvenserne af, om man bliver et år mere eller mindre på arbejdsmarkedet. Det skal man som borger have rimeligt godt styr på. (DR Nyheder)

Flere Link nyheder:

Tre ting vi lærte på Støjberg-samråd  Se her
'Kortfattet' bog om 15.000 års danmarkshistorie er et forrygende stykke folkeoplysning  Se her
Forfatter: »Hvis jeg nogensinde vender tilbage til en lille by, så skyd mig«  Se her
Ulighed: Så skæv er København  Se her
Ny forskning: Vi ved ikke, om udlicitering af togdrift er en god idé  Se her
Spiegel: Millions Around The World Are Still Threatened with Starvation  Se her
Why has Italy been spared mass terror attacks in recent years?  Se her

Til toppen

91-årig havde 16 forskellige plejere på godt to døgn

Det skaber utryghed blandt ældre, at hjemmehjælperen ofte er en ny person for hvert besøg. Problemet er udbredt i mange kommuner, lyder kritikken ifølge TV2/Nyhederne, som fortæller om den 91-årige Esther Teglhus, der netop har haft svært ved at kende sine hjemmehjælpere fra hinanden, siden hun blev udskrevet fra hospitalet for en uge siden.
I alt havde hun i de første to og et halve døgn tilbage i hjemmet i Hillerød 16 forskellige kommunale plejeansatte på besøg, og det betyder ifølge Esther Teglhus og hendes familie svingende kvalitet og utryghed.
- Jeg føler mig utryg. Jeg er så usikker på, hvem det der her. Jeg er utryg ved, at der er så mange forskellige, siger Esther Teglhus, der er næsten blind og derfor er nødt til at spørge, hvem det er, som kommer ind i hendes hjem. Esther Teglhus lider desuden af diabetes og har et dårligt hjerte, og hun har derfor brug for hjælp seks gange om dagen.
Men - skriver TV2/Nyhederne videre - Esther Teglhus’ situation er ikke enestående.
Ifølge Ældre Sagen findes problemet i de fleste af landets kommuner, eksempelvis i Københavns Kommune, hvor plejekrævende borgere kan forvente 17 forskellige plejeansatte i løbet af en måned.
Det går ud over de ældres værdighed, siger konsulent i Ældre Sagen, Tina Høgh Borgen til TV2/Nyhederne og fortsætter:
- Man skal hele tiden forklare forfra, hvem man er, hvad man har brug for, og det har konsekvenser for oplevelsen af, om man bliver mødt, set og hørt som den, man er, siger hun til TV2/Nyhederne.
Ældre Sagens konsulent fremhæver en 89-årig mand fra Virum som et andet eksempel på problemet. Han har haft 59 forskellige hjemmeplejere siden nytår.
Og Esther Teglhus’ største ønske efter mødet med hjemmeplejen i Hillerød er at komme på et særligt plejehjem for blinde og svagtseende. (TV2/Nyhederne)

Plejehjemspersonale: Ældre svigtes af familien

Der kan gå langt imellem, at ældre på plejehjem får besøg af deres familie, fremgår det af en undersøgelse, fagforbundet FOA ifølge Jyllands-Posten har foretaget blandt 2.111 ansatte i ældreplejen.
Her svarer 69 procent, at de pårørende til plejehjemsbeboerne svigter deres ældre familiemedlemmer, fremgår det af DR Nyheder. Samtidig fortæller hver tiende adspurgte, at man inden for den seneste uge har haft en konflikt med de pårørende.
Fagforbundet FOA selv mener, at svarene afspejler en situation, hvor personalet føler, at deres ressourcer ikke længere slår til.
- Et godt samarbejde mellem personale og pårørende kræver tid og er en god investering fra plejehjemmets side. Men personalet udsættes for så mange andre krav, og de har ikke tiden til at opfylde dem. Derfor denne frustration over, at de pårørende ikke yder nok, lyder forklaringen fra Karen Stæhr, der er formand for sundhedssektionen i FOA, til Jyllands-Posten. (DR Nyheder)

Ældre Sagen: Pårørende til ældre har behov for hjælp

Når syv ud af 10 adspurgte FOA-medlemmer i ældreplejen mener, at pårørende svigter deres ældre familiemedlemmer, så handler det formentlig om manglende kommunikation, mener Marie Lilja Jensen, der er seniorkonsulent hos Ældre Sagen. Det frermgår af DR Nyheder / ritzau.
Ældre Sagens seniorkonsulent oplever, at de pårørende bakker meget op, men at de ofte møder et system, hvor hjemmehjælpere er presset og ikke altid er gearet til eller klædt på til snakken med de pårørende:
- Når der ikke er mange ressourcer, kan man som ansat godt tænke, at de pårørende burde gøre mere. Omvendt kan pårørende, som selv er på arbejdsmarkedet og har deres egen familie at passe, formentlig også føle, at man gør alt, hvad man kan. - Det er plejepersonalet måske ikke klar over, og de ved heller ikke, hvor presset de pårørende kan føle sig, og derfor kan man gå fejl af hinanden i dialogen, siger Maria Lilja Jensen.
Hun opfordrer plejehjem og kommuner til at lægge sig fast på en pårørendepolitik, som både pårørende og personale kan forholde sig til.
- Det er en rigtig god idé at gøre sig nogle tanker om, hvordan man kan møde hinanden. Og i virkeligheden burde hver enkelt kommune have en strategi for, hvordan man håndterer pårørende og hvilke tilbud, man har til dem, siger seniorkonsulenten.
Endnu bedre var det efter Ældre Sagens mening, at det blevet skrevet ind som et krav i serviceloven, så alle kommuner var tvunget til at gøre noget ved det. Om ikke andet kan de lade sig inspirere af de få kommuner, der har taget hånd om problemet ved at ansætte såkaldte pårørendevejledere.
- Hos dem kan man få gode råd om, hvordan man passer bedst på sin mor og sig selv samtidig. - De har også mulighed for at oprette og tilbyde netværksgrupper, man kan deltage i, forklarer Maria Lilja Jensen, seniorkonsulent hos Ældre Sagen. (DR Nyheder / ritzau)

Nye pensionsopsparere skal spare mange penge op, hvis de vil trække sig tidligt tilbage

Hvis unge ikke vil blive ved med at arbejde, til de er langt oppe i 70'erne, skal de spare op udenfor pensionssystemet. Og det bliver dyrt selv at bestemme sin pensionsalder - for det er ikke småpenge, der skal sættes af i budgettet.
I hvert fald hedder det i Jyllands-Posten, at med regeringens aftale med DF skal nye pensionsopsparere spare mange penge op uden for pensionssystemet, hvis de vil trække sig tidligt tilbage.
Som følge af dette pensionsforlig vil nye pensionsopsparere tidligst kunne trække på deres opsparing tre år før folkepensionsalderen.
For en 25-årig er det forventeligt tidligst som 72-årig.
»Det er allerede en stor økonomisk udfordring at gå på pension før folkepensionsalderen, og den bliver større nu. Dels fordi du kun kan få dine penge ud senere, dels fordi der ikke bliver de samme muligheder for at spare op i pensionssystemet længere,« siger Hans Henrik Bloksgaard, forsikringsmægler og partner i Willis Towers Watson, til Jyllands-Posten.
Privatøkonomisk rådgiver Anders Valdemar Juhl, Uvildigraad, siger, at hele pensionssystemet udfordres af det nye pensionsforlig:
»Jeg oplever i forvejen mange yngre, der ønsker at være uafhængige af den stigende folkepensionsalder. De vil have tid til at gøre andre ting eller frygter nedslidning. Derfor sparer de op, og det sker ofte med en forventning om, at intet kommer fra det offentlige,« siger Anders Valdemar Juhl. (Jyllands-Posten)

Dansk Supermarked tilbagekalder farlige kyllinger og kyllingelår

Kylling og kyllingelår fra Løgismose og Princip solgt i Dansk Supermarked tilbagekaldes, fordi der er for højt indhold af bakterien campylobacter. Det skriver Fødevarestyrelsen. Produkterne, der tilbagekaldes, har sidste anvendelsesdato 26. juni 2017. Løgismose-kyllingerne er solgt i Netto og Føtex Food, mens Princip-kyllingerne er solgt i Bilka, Føtex og Føtex Food. Begge mærker stammer fra virksomheden Løgismose. - Forbrugerne rådes til at kassere varen eller at levere den tilbage til butikken, hvor den er købt, skriver Fødevarestyrelsen. Det fremgår ikke umiddelbart, hvor meget kylling der er tale om. Hvis kødet ikke gennemsteges, eller bakterierne spredes under tilberedningen, kan bakterien smitte. Campylobacter giver en mave-tarminfektion, som især resulterer i diarré og generel utilpashed, skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside. (DR Nyheder)

Ældre patienters medicin skal gennemgås på sygehusene

En række ældre patienter, der tager flere former for medicin, bliver nu tilbudt et medicintjek, hvis de bliver indlagt på et sygehus. Ældre- og Sundhedsministeriet har udmøntet en pulje på 4,5 mio. kr. fra handlingsplanen for den ældre medicinske patient, så tre regioner kan afprøve medicingennemgang for ældre patienter systematisk, skriver Sundheds- og Ældreministeriet og fortsætter:
. Mange ældre patienter er ramt af flere forskellige sygdomme på én gang. Derfor får de også en række forskellige former for medicin, og det kan øge risikoen for dårligere effekt af den enkelte pille eller give uforudsete bivirkninger. Og det er derfor særligt vigtigt, at der er styr på medicinen hos de ældre patienter, som i forvejen er en sårbar gruppe.
. Nu er 4,5 mio. kroner fra handlingsplanen for den ældre medicinske patient, der blev vedtaget i juni 2016, på vej ud til konkrete projekter i tre regioner. Pengene skal bruges til afprøvning af modeller for systematisk medicingennemgang rettet mod ældre borgere indlagt på sygehus og som ved indlæggelsen er i behandling med flere lægemidler.
. ”Mange ældre har flere kroniske sygdomme og tager derfor hver dag flere forskellige slags medicin. På sygehuset kan man se, hvad de ældre tager, i en sammenhæng, så ved at gennemgå medicinen, kan vi forbedre behandlingen af den enkelte ældre patient. Det er et meget vigtigt skridt i indsatsen for at nedsætte risikoen for alvorlige bivirkninger og forkert medicinering,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
. Ud over de 4,5 mio. kr. skal der bruges en halv million kroner på en ekstern evaluering af projekterne, så Danske Regioner – i dialog med Sundhedsstyrelsen – kan sikre, at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang, når de er indlagt. (Sundheds- og Ældreministeriet)

Flere kommunalt ansatte tjener en million kr. om året

Lønudgifterne tordner op ad i kommunerne - ikke fordi der bliver ansat flere almindelige lønmodtagere, men udelukkende på grund af, at ganske få akademikere får højtlønnede embedsmandsjob.
Det drejer sig om kommunalt ansatte embedsmænd, der tjener over en million kroner om året - og dem bliver der stadig flere af. Det skriver TV2 Lorry ifølge Avisen.dk.
Alene i Danmarks største kommune, Københavns Kommune, får 63 embedsmænd en årlig løncheck på mindst én million.
Ifølge TV2 Lorry viser et notat fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, at det øverste ledelseslag typisk tjener mere end én million kroner om året.
Notatet viser også, at den administrerende direktørs løn er fastsat af overenskomstparterne, mens lønniveauet for direktører i fagforvaltningerne ligger på 1.191.455 kroner – eksklusiv pension, fremgår det af Avisen.dk.
- Det er problematisk, når samme lønudvikling ikke kan siges at gøre sig gældende for den offentligt ansatte sosu, pædagog eller sygeplejerske. Tværtimod ser vi en tendens til større og større lønforskel blandt offentligt ansatte, og det er altså ikke en udvikling vi ønsker i SF, fortæller Sisse Marie Welling, der er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse. (Avisen.dk)

Kommunerne må satse på kvalitet i ælddreplejen fremfor pris

Alt for mange kommuner vægter prisen for højt, når ældreplejen skal udsættes for konkurrence. Det kan medføre snyd med leveringen af pleje til kommunernes ældre og konkurser i de private plejefirmaer. For i mange tilfælde kan de private virksomheder ikke levere til den lave pris, de selv har budt ind med.
Torsdag blev et flertal af politikerne i byrådet i Lolland Kommune enige om at opsige kontrakten med det private plejefirma Pleje Plus. Det sker efter en lang række sager om svigt – både fra den private virksomhed og kommunens side.
”Firmaet nåede at få tre advarsler af kommunen. Men pilen peger tilbage på kommunen, for det er politikerne her, der har valgt leverandøren til en urealistisk lav pris, og ikke har ført den nødvendige kontrol,” siger forbundsformand for FOA Dennis Kristensen.
Kommunen fik i april to påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af manglende tilsyn med de leverede ydelser fra det private plejefirma.
Dennis Kristensen opfordrer derfor kommunerne til at se på, hvilken kvalitet virksomhederne kan levere, frem for hvor langt de kan presse prisen ned.
”Kommunerne bør afvise unormalt lave tilbud, og i stedet kræve sikkerhed, uddannet arbejdskraft og ordnede løn- og ansættelsesvilkår hos de private virksomheder,” siger Dennis Kristensen.
Aalborg Kommune har oplevet fem konkurser hos private leverandører af ældrepleje siden starten af 2015. Konkurserne har berørt over 1.300 borgere og mindst 540 ansatte.
Nu har kommunen taget konsekvensen af de mange konkurser, og er lige nu ved at skrue et udbud sammen, hvor kvaliteten vægtes med 70 procent og prisen med 30 procent.
”Det er et interessant udbud, hvor både de private aktører og FOA bliver inddraget i arbejdet med at skrue udbuddet sammen for at sikre et så gnidningsfrit forløb som muligt. Samtidig stiller kommunen krav til virksomhedernes økonomi for at mindske risikoen for konkurser.”
”Men ét er udbudsprocessen og de gode intentioner. Hvis ikke kommunen følger op med kontrol og tilsyn af forholdene og de leverede ydelser, har borgerne og medarbejderne ingen sikkerhed mod snyd og konkurser,” siger Dennis Kristensen. (FOA)

Regionale demens-centre

Danmark skal være et mere demensvenligt samfund, hvor mennesker med demens og deres pårørende kan leve et trygt og værdigt liv. Sundhedsstyrelsen slår nu en pulje op til at etablere 12-15 regionale rådgivnings- og aktivitetscentre, oplyser Ældre- og Sundhedsministeriet og fortsætter:
Pårørende til mennesker med demens bruger mange timer på at passe og pleje deres familiemedlemmer, og det kan være hårdt for både helbred og psyke. Derfor skal der ifølge den nationale demenshandlingsplan 2025 være flere rådgivnings- og aktivitetscentre rundt om i landet med åbne tilbud til både demensramte og deres pårørende.
Her skal de kunne møde ligesindede i trygge rammer og få hjælp og rådgivning, især i den tidlige fase af sygdommen, hvor familien skal vænne sig til et liv og en hverdag med demens.
Nu slår Sundhedsstyrelsen en pulje op på 35,5 mio. kr., så en eller flere kommuner i samarbejde med enten regioner eller frivillige kan søge om midler til at etablere 12-15 regionale rådgivnings- og aktivitetscentre.
En demensdiagnose er en livsomvæltende hændelse både for mennesket der rammes af sygdommen og for de pårørende, som står med en kæmpe opgave, der kan fylde hele ens verden. Jeg har selv besøgt Kallerupvej i Odense, der har været et af de rådgivnings- og aktivitetscentre, der har tjent som inspiration til dette initiativ. Her så jeg, hvor meget det betyder for både de demensramte og deres pårørende, at de hurtigt og uden aftale kan møde andre i samme situation og få støtte og rådgivning. At vi nu får etableret endnu flere steder som Kallerupvej vil komme rigtig mange familier til gavn”, siger ældreminister Thyra Frank.
”Behovet for hjælp og rådgivning til pårørende og mennesker med demens er stort. Og vi skal have fokus på, at hjælpen ikke må blive et geografisk lotteri, hvor du får god støtte i én del af landet og mindre god støtte i en anden del. Tilbuddene skal være på samme høje niveau for alle. Derfor er det vigtigt, at vi får spredt rådgivningen ud på flere centre tættere på borgerne”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
De kommende rådgivnings- og aktivitetscentre skal især have fokus på yngre med demens. Her er det svært at lave målrettede tilbud i den enkelte kommune.
Rådgivningen til de yngre demensramte og deres familier kan især handle om økonomi og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Ellers skal centrene tilbyde støttende samtaler og rådgivning til mennesker med demens og deres pårørende, sociale og fysiske aktiviteter, mulighed for samvær med ligestillede via fx demenscafeer, pårørendegrupper og kurser og viden om hjælpemidler. (Sundheds- og Ældreministeriet)

76-årig mand dræbt i frontalt sammenstød

En 76-årig mand er fredag formiddag dræbt i en trafikulykke på Aalborgvej ved Løvel nord for Viborg. Ulykken skete ved, at en modkørende bil med en 32-årig chauffør fra Kjellerup af uvisse årsager kom over i den anden kørebane, hvor han rammer den 76-åriges bil frontalt. Der var ingen passagerer med i bilerne. (Kristeligt Dagblad)

62-årig kvinde dræbt i frontalt sammenstød

Da to biler omkring klokken 14.30 fredag eftermiddag kørte frontalt sammen på Ugiltvej ved Sindal i Vendsyssel, blev en 62-årig kvinde, der sad på passagersædet i den ene bil, dræbt på stedet, og føreren af samme bil kom alvorligt til skade. Føreren af den anden bil slap med mindre skader. (TV2/Nyhederne)

300.000 kr. til ofrene i Slagelse og 2,6 millioner kr. til advokaterne

De eneste der vinder erstaningssagen, hvor tre søstre blev misbrugt, fordi kommunen overhørte advarsler om og ikke greb ind overfor misbrug i den plejefamilie, pigerne var anbragt i, er advokater og konsulenter.
Slagelse brugte således syv gange så mange penge på advokater og konsulenter som på den godgørelse, kommunen blev dømt til at betale, fremgår det af Jyllands-Posten, som skriver:
De tre søstre i Slagelse-sagen havde krævet hver 300.000 kr. i erstatning – altså 900.000 kr. i alt. Østre Landsret fastsatte deres godtgørelse til 300.000 kr. tilsammen.
Men den samlede regning for kommunen - til udgifter til kommunens advokater og konsulenter - løber op i 2,58 mio. kr., viser en opgørelse, Slagelse Kommune har lavet til Jyllands-Posten.
Slagelse Kommune har således betalt 133.250 kr. til sin første advokat på sagen, Thurø Wegener, 124.554 kr. i konsulenthonorar til kommunernes forening KL og godt 2 mio. kr. til advokatfirmaet Norrbom Vinding, som førte sagen i landsretten.
Michael Gøtze, som er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet og har fulgt Slagelsesagen tæt, er kritisk over for kommunens ageren og siger til Jyllands-Posten: »Det er ikke bare en lille forskel. Man har i mine øjne brugt flere penge på at forsøge at undgå sagen end på at løse den. Det er tæt på at være stødende. (Jyllands-Posten)

Antallet af offentlige begravelser stiger

- Vi har godt vidst, at tallene for offentligt betalte begravelser var i stigning, men stigningen over de seneste år er ganske opsigtsvækkende, siger Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet. Umiddelbart har han ikke en forklaring på, at stadig flere begraves - eller bisættes - på det offentliges regning.
I 2012 sørgede nordjyske således kommuner for, at cirka 131 mennesker blev begravet eller bisat. I 2013 lød tallet på cirka 189 personer, i 2014 225 personer, i 2015 oplevede man et lille fald til 217 og i 2016 kom tallet op på 248.
Fra 2012 til 2016 er der altså tale om en markant stigning. (Nordjyske.dk)

Venstre vil straffe ngo'er for at redde flygtninge fra druknedøden

Hvis nødhjælpsorganisationerne, der samler flygtninge og migranter - spædbørn, børn, unge, ældre og gamle - op for at redde dem fra druknedøden i Middelhavet, får danske midler, bør støtten genovervejes. Det mener Venstres udlændingeordfører,, eller, som han rettelig hedder Johan Henrik Marcus greve Knuth og er yngste søn af lensgreve Adam Wilhelm Knuth af Knuthenborg og og Helle Stangerup. Ikke overraskende er det kun DF Dansk Folkeparti, der bakker op om Venstres kritik af ngo'er for at redde flygtninge og migranter på Middelhavet. Det er til gengæld overraskende, at det ikke er DF, der er kommet med det forslag, men derimod Venstre - Danmarks liberale parti, som ikke en gang prøver at undskylde og forklare den umenneskelige tanke: At man skal lade spædbørn - mennesker, der ikke kan svømme, drukne, mens man ser til, for at få et tilskud til at redde sultne og syge mennesker fra døden o.s.v. Men det bliver vel det næste fra hr. greve Knuth: At ngo'erne ikke får tilskud, hvis de prøver at redde sultne og syge mennesker fra døden. Greven lukker øjnene for, at de ansvarlige er lederne af de lande, de undslipper fra, og menneskesmuglerne - dedt er dem, man skal have fat på for at få menneskestrømmen stoppet.
Marcus Knuth, der er ugift og "for tiden" bor i det centrale København, betegner - ifølge Kristeligt Dagblad - sig selv som en glad kristen og siger, at kristendommen betyder meget for ham både personligt og kulturelt.
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe strømmen af flygtninge over middelhavet, siger han til TV 2. (SeniorNyhedernes red.)

24.-26. juni 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Lyt til Ældre Sagen: Pensionsaftalen lapper kun huller

Den nye pensionsaftale mellem Dansk Folkeparti og VLAK-regeringen, der skal gøre det mere attraktivt at blive flere år i arbejde, løser kun et hjørne af samspilsproblemet og langt fra det hele, mener Ældre Sagen, som påpeger, at aftalen overser alle dem, der allerede er gået på pension:
Aftalen bærer præg at være en lappeløsning, der ikke for alvor tager fat om samspilsproblematikken i pensionssystemet, mener Ældre Sagen.
”Det er positivt, at politikerne erkender, at der er et samspilsproblem, men aftalen er blevet en lappeløsning, der ikke for alvor løser problemet, siger souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard.
Desuden oplever de, der er gået på pension, at de ikke får noget ud af løsningen, hedder det på Aeldresagen.dk.
”De har sparet op under det eksisterende system, hvor man nu erkender, at det ikke kan betale sig at spare op. Det er helt urimeligt, at denne gruppe ikke tilgodeses i forliget”, siger Ældre Sagens souschef.
Ældre Sagen har tidlidt i stedet foreslået, at samspilsproblemet løses ved at halvere modregningen i pensionstillægget.
Denne løsning ville også tilgodese alle dem, der er gået på pension, og som modregnes i dag.
Ældre Sagen påpeger desuden, at grupper med lavere løn heller ikke vil kunne udnytte aldersopsparingen fuld ud i de sidste 5 år før pensionsalderen.
Mennesker med lavere lønninger vil ikke kunne indbetale 45.000-50.000 kr. om året til aldersopsparing, som aftalen åbner mulighed for.
Partierne har med aftalen afsat 2,4 mia. kr. til at lette samspilsproblemet, som skal udmøntes til efteråret.
Ældre Sagen mener, det er ærgerligt, at man gennemfører den ene ændring efter den anden af pensionssystemet, uden en samlet plan.
Aftalens lappeløsninger gør pensionssystemet endnu mere indviklet, hvor der i stedet er brug for forenkling.
”Der må nu stilles meget store krav til efterårets aftale. Der er brug for samlet løsning for pensionssystemet med et meget bredt politisk flertal bag. Det giver stabilitet og dermed sikkerhed for at kunne bevare det danske pensionssystem som verdens bedste, også i fremtiden”, siger souschef i Ældre Sagen Jens Højgaard. (Ældre Sagen)

Flere Link nyheder:

Om kontanthjælpsloftets konsekvenser: Tv-abonnementer og fritidsinteresser er sagt op, fødselsdage fejres ikke, og mad til børnene prioriteres frem for indboforsikring  Se her
Folkemødet spreder folkesygdommen "Ondt i røven"  Se her
Donald Trump: Jeg ønsker ikke fattige mennesker ansat i min administration  Se her
Advarsel: Vesten bør ikke gå til grænsen over for Rusland  Se her
Why the UK had to back down on the Brexit timetable  Se her
The world needs wildlife tourism. But that won't work without wildlife  Se her
Misguided Euro Skepticism: The Dangerous Nationalism of Europe's Left  Se her

Til toppen

Red verdens bedste pensionssystem

For at redde verdens bedste pensonssystem har Ældre Sagen tidligere foreslået, at justere det stadig gældende pensionssystem således, at alle folkepensionister får deres egen pensionsordning. Og samtidig skal det igen kunne betale sig at spare op i en pensionsordning. Det hed således på Aeldresagen.dk:
Det danske pensionssystem er flere gange blevet kåret som verdens bedste, men der er to store udfordringer, som skal løses, hvis vi skal bevare denne position. Ældre Sagen foreslår to justeringer, som kan løse det såkaldte samspilsproblem og restgruppe-problematikken for fremtidens folkepensionister i Danmark.
I dag er der en stor gruppe på næsten hver fjerde erhvervsaktive, som kun i ganske beskedent omfang sparer op i en pensionsordning – enkelte slet ikke. De vil derfor stort set ikke have anden indkomst end folkepension og ATP, når de når pensionsalderen. De risikerer at stå tilbage som en slags under-Danmark med markant lavere indkomst og dårligere forhold end resten af deres jævnaldrende i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne vokser. Samtidig vil de være en belastning for samfundet, fordi de har krav på og behov for en række tillæg til folkepensionen for at få økonomien til at hænge sammen i pensionisttilværelsen. Samfundet står i dag for en større del af forsørgelsen for denne gruppe.
Under de gældende regler er der i dag mange, for hvem det reelt ikke kan betale sig at spare op i en pensionsordning på grund af modregningen i de sociale ydelser. Derfor er der behov for ændringer, hvis den folkelige opbakning til pensionssystemet skal bevares. Sker det ikke, risikerer vi, at flere og flere ”stempler ud” af systemet.
Ældre Sagens forslag til justering af pensionssystemet:
Restgruppeproblemet foreslår Ældre Sagen løst ved, at alle, der ikke i forvejen har en tilstrækkelig pensionsopsparing, indbetaler til en ny pensionsordning, som sikrer en livsvarig pension på 68.400 kr. (2016-pris- og lønniveau). Det svarer til den indkomstgrænse, hvor de tillæg, der supplerer folkepensionen, bortfalder. Det vil sikre alle et godt forsørgelsesgrundlag, og restgruppen vil på sigt forsvinde. Til gengæld vil alle få ”deres egen” pensionsordning. Det er et mere værdigt system, samtidig med at det garderer de svageste i restgruppen mod fremtidige besparelser på sociale ydelser. Det vil også spare det offentlige for milliardbeløb til sociale ydelser på sigt, fordi behovet for de supplerende ydelser til folkepensionen efterhånden bortfalder.
Samspilsproblemet kan ikke afskaffes fuldstændigt, men det kan reduceres markant ved at halvere modregningen i pensionstillægget til 15 procent imod 30,9 procent i dag. Samspilsproblemet skyldes, at ydelserne fra det offentlige såsom folkepension mv. er afhængige af indkomst: De, der har de laveste indkomster - f.eks. fordi de ikke har sparet så meget op i en pensionsordning, får de højeste ydelser. Det princip ønsker Ældre Sagen ikke at forlade. Men vi foreslår at justere systemet, så det bliver mere afbalanceret. En halveret modregning i pensionstillægget vil bevare den sociale profil, og denne justering vil efter Ældre Sagens opfattelse samtidig være tilstrækkeligt til, at incitamentet til at indbetale til en pensionsordning bevares for de fleste.
Det er vigtigt at understrege, at den supplerende pension, som Ældre Sagen foreslår, ikke skal erstatte folkepensionen. Folkepensionen vil langt ind i dette århundrede være den afgørende indkomst for store grupper af folkepensionister.
Det er også en vigtig pointe, at samspilsproblemet og restgruppeproblematikken hænger uløseligt sammen. Med Ældre Sagens forslag til justeringer af det nuværende pensionssystem vil begge problemer kunne lettes markant på én gang.
Men alle skal have en pensionsordning uanset indtægt. Ældre Sagens løsning på problemet med restgruppen sikrer, at alle danskere sparer op i en pensionsordning. Hvis ikke man i forvejen har en arbejdsmarkedspension eller en individuel pensionsordning, vil man komme med i en obligatorisk ordning, som staten skal stå bag.
Her skal man indbetale omkring 20.000 kr. om året. Til gengæld kan man – når ordningen er fuldt udbygget - se frem til hvert år resten af livet at modtage ca. 68.400 kr. (2016-pl.) Både indbetalinger og udbetalinger skal følge lønudviklingen.
Ikke alle danskere har dog råd til at indbetale 20.000 kr. om året til en pensionsordning. For nogle af dem – f.eks. folk på overførselsindkomster - må staten træde til og yde et væsentligt bidrag, foreslår Ældre Sagen.
Det vil naturligvis koste penge. Men samfundsøkonomisk kan regningen vise sig at blive langt større, hvis vi ikke gør noget. For hvis vi i fremtiden vil holde fast i princippet om, at ingen pensionister må være decideret fattige, bliver vi nødt til at blive ved med at udbetale sociale ydelser til restgruppen i samme skala som i dag. Det bliver dyrt for samfundet. Desuden vil restgruppen være uhyre sårbar, hvis en regering engang i fremtiden skulle skære i de nuværende sociale ydelser og tillæg til folkepensionen.
Ældre Sagens løsning forgylder ingen i restgruppen men spænder et sikkerhedsnet ud under de svageste og leverer en fremtidssikret løsning.
På kort sigt vil en opsparingsordning normalt belaste statsfinanserne, bl.a. fordi indbetalingerne er fradragsberettigede, og skatteindtægterne derfor vil falde. Det er et problem, eftersom det offentlige underskud i forvejen i en årrække kommer til at overskride både grænsen i budgetloven og i forhold til EU-reglerne.
Derfor foreslår Ældre Sagen, at den obligatoriske pensionsordning laves som en såkaldt NDC-ordning (”notional defined contribution”). I denne ordning modtager staten indbetalingerne men sparer dem ikke op. I stedet bruger staten formuen på at forbedre de offentlige finanser. Men staten fastsætter til gengæld et afkast og garanterer, at pensionen til sin tid udbetales. Bl.a. Sverige har en NDC-ordning i dag, men Ældre Sagens forslag lægger op til en særlig dansk model, der ikke kan sammenlignes med andre landes.
NDC-ordningen vil på lang sigt belaste den offentlige økonomi, når pengene skal udbetales. Men det vil ske på et tidspunkt, hvor der formentlig er bedre plads i det offentlige budget. Til den tid vil staten samtidig også spare milliarder, fordi hele pensionssystemet med Ældre Sagens forslag forenkles således, at den livslange pension hæver indkomsten og dermed gør tillæggene til folkepensionen overflødige for den enkelte folkepensionist.
For de samspilsramte pensionsopsparere kan incitamentet til at fortsætte opsparingen efter Ældre Sagens beregninger bevares, hvis modregningen i pensionstillægget halveres. Ved at reducere aftrapningen af pensionstillægget til 15 procent imod 30,9 procent i dag, vil folk igen få en økonomisk tilskyndelse til at indbetale til pensionen, fordi en mindre del af gevinsten ved pensionsopsparingen herefter vil blive ædt op af modregning i offentlige ydelser.
Uden en løsning kan det blive dyrt samfundsøkonomisk, hvis mange danskere i de kommende år tager konsekvensen af, at de ikke har en økonomisk fordel af at have en pensionsordning. Staten kalkulerer i dag med, at arbejdsmarkedspensionerne betyder, at det offentlige på sigt vil spare mange penge på færre og lavere offentlige ydelser. Men hvis mange danskere dropper pensionsordningerne og i stedet sparer op på andre måder – eller slet ikke sparer op - kan de ikke længere være sikre på, at de har penge nok hele livet. Sker det, vil de have krav på flere offentlige kroner end beregnet. Konsekvensen er dårligere økonomi for pensionisterne og risiko for øgede offentlige udgifter til sociale ydelser.
Truslen mod pensionssystemet er alvorlig og skal tages helt bogstaveligt. Alt for mange danskere – især dem over 50 år med lave eller gennemsnitlige indkomster – kan opstille et enkelt privatøkonomisk regnestykke: Den dag, de går på pension og får penge løbende udbetalt fra deres pensionsordning, vil pensionstillæg og andre sociale ydelser blive modregnet i sådan en grad, at de får skuffende lidt ud af deres mangeårige opsparing.
Modregningen i sociale ydelser er så voldsom i dag, at en enlig pensionist med en årsindkomst på f.eks. 220.000 kr. reelt får mindre ud af en ekstra krone i indkomst end en topdirektør. En folkepensionist, hvis pensionstillæg bliver reduceret på grund af modregning som følge af en pensionsordning, har hvad der svarer til en marginalskat på 56,9 %. Direktøren, der betaler topskat, slipper med i snit 52,7 %.
Problemet rammer bredt blandt danske pensionister. Mens ca. 10 % af alle skattepligtige danskere betaler topskat, så er modregningen i pensionstillæg og sociale ydelser skyld i, at ca. 40 % af danske folkepensionister i dag reelt har en marginalskat, der er højere end topskatten.
Efterhånden som dette regnestykke går op for stadig flere danskere, kan det få mange til at droppe indbetalingerne til deres pensionsordning og i stedet lave andre opsparinger, der ikke resulterer i, at der sker modregning i sociale ydelser. Som nævnt kan vi ikke fuldstændig afskaffe det dilemma, som samspilsproblemet er udtryk for – men vi kan lempe det, så systemet opfattes som fair for de fleste. (Ældre Sagen)
Ældre Sagens forslag til pensionsreform (notat) kan downloades fra: https://www.aeldresagen.dk/presse/pressemateriale/dokumentation/pensionssystem-2016

Tid til at gå på efterløn eller blive?

Skal? Skal ikke? Regeringen og Dansk Folkeparti har nu aftalt, at den lille halve million danskere, der er med i efterlønsordningen, skal kunne træde ud og få efterlønsbidraget udbetalt skattefrit næste år. Men vil det kunne betale sig? Det skriver Fagbladet 3F, som forklarer, hvad der er op og ned:
Regeringen vil gerne have flere ud af efterlønsordningen - for så skal vi jo arbejde længere. Derfor har regeringen og Dansk Folkepari nu aftalt, at man skal kunne træde ud af efterlønsordningen i 2018 og få sit efterlønsbidrag tilbage skattefrit.
Har du betalt fuldt efterlønsbidrag siden 1999, vil du kunne få cirka 105.700 kroner. Dette er max-beløbet. Mange vil få mindre, gør Fagbladet 3F opmærksom på.
Hvad sker der, hvis du bliver ledig for eksempel som 59-årig? Kan du få et nyt job? Melder du dig ud af efterlønsordningen, siger du farvel til både efterløn og seniorjob. Seniorjob er en ordning, hvor ledige seniorer, der opbruger retten til dagpenge højst fem år før efterlønsalderen, kan få et job i det offentlige på ordinære vilkår. Bliver du i efterlønsordningen, kan du være sikret en indtægt i otte år op mod folkepensionsalderen: Seniorjob i fem år + efterløn i tre år.
Tør du droppe den mulighed, spørger Fagbladet 3 og fortsætter:.
Danske a-kasser har regnet på tallene. Selvom du ikke vil på efterløn, kan det i mange tilfælde betale sig at fortsætte i ordningen. Arbejder du frem til folkepensionsalderen, får du en skattefri præmie, som er højere end dit efterlønsbidrag.
Eksempel: Du er 60 år og har indtil nu betalt 105.700 kroner i efterlønsbidrag. Du fortsætter med at arbejde - og med at betale til efterløn - indtil du kan få folkepension. Så får du en skattefri præmie på cirka 159.000 kroner i 2017-tal. Din samlede gevinst ved at blive i efterlønsordningen - selvom du ikke bruger den - bliver på lige knap 40.000 kroner. Du skal nemlig fortsætte med at betale efterlønsbidrag frem til efterlønsalderen, og de penge skal trækkes fra “gevinsten”.
(Regnestykket er forenklet. Der er mange andre faktorer: For eksempel renterne, hvis man hæver pengene og sætter dem ind på en pensionsopsparing. Der er også samspilsproblemet: Modregning i ydelser som pensionist).
En fugl i hånden er bedre end 10 på taget. Siger man. Det kan være fristende at hæve pengene - så ved man, hvad man har. Men du kan ikke miste de penge, du har indbetalt. For eksempel kan du vælge at overføre dem til en pensionsordning. De kan også udbetales i særlige tilfælde, for eksempel hvis du får tilkendt en førtidspension. Så skal du dog betale en afgift på 30 procent.
Oven i købet sker der en høj forrentning af pengene, fordi de omregnes til “gældende værdi” i forhold til dagpengesatserne. (Fagbladet 3F)

Hvorfor skal de hårdt arbejdende danskere nu igen holde for?

Sådan ser overskriften ud til en ledende artikel i Jyllands-Posten, som føjer til: Der findes i Danmark næppe noget mere politisk giftigt end at røre ved ejerboligen, jobtrygheden og pensionen. Alene i denne folketingssamling har regeringen rørt ved to af de tre.
»Vi vil så gerne, du bliver lidt længere,« lyder et reklameslogan, som regeringen synes at have gjort til sit politiske mantra. Seneste tiltag er ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet", som regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti, der er endnu et uskønt indgreb i ikke blot arbejdsmarkedsforhold, men også danskernes pension.
Sidstnævnte er i særklasse problematisk, da der er tale om indgreb i privatøkonomiske anliggender, som der i videst muligt omfang ikke bør kunne herske tvivl om.
De fleste danskere har haft en forventning om, at tilbagetrækningsreformen fra 2011 ville fastlægge alt vedrørende efterløn, pensionsalder, osv., men selv om reformen endnu ikke er fuldt indfaset, ønsker regeringen af al magt at tvinge flest mulige danskere til ikke at gøre brug af efterlønsordningen eller at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen.
Argumentet er, at der bliver stadigt flere ældre i Danmark, og at det vil skabe mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Der er tale om demografiske ændringer, der har været forudsigelige længe, og derfor må det undre, at regeringen allerede nu finder anledning til at ændre centrale dele af tilbagetrækningsreformen.
Aftalen har dog flere gode takter, herunder obligatorisk pensionsopsparing for alle, som dog først udmøntes senere. I dag sker der en helt uacceptabel forskelsbehandling idet dem, der ikke har sparet op til alderdommen, hvad grunden end måtte være, ikke blot får folkepension, men tillige en række tillæg samt ældrechecken, der bringer den samlede offentlige pension op på et tankevækkende højt beløb. Omvendt vil dem, der har sparet op til ”den tredje alder”, opleve, at de ikke vil kunne få andet end folkepensionens grundbeløb. De bliver straffet for at have sparet op. Dette og andre samspilsproblemer bliver kun i begrænset omfang håndteret gennem aftalen, og loven vil fortsat ikke begunstige alle, der vil være selvforsørgende pensionister.
Det er ligeledes positivt, at regeringen med aftalen vil sikre et godt seniorarbejdsliv. Mange ældre på arbejdsmarkedet kan berette om, at de ikke føler sig værdsat, og at man i for ringe grad gør brug af deres righoldige erfaringer. Der er brug for en mentalitetsændring, der gør de livserfarne medarbejdere prisværdige i stedet for det modsatte.
Når regeringen har så travlt med at få danskerne til at blive på arbejdsmarkedet, skyldes det ikke mindst, at over halvdelen af befolkningen er på en eller anden form for overførselsindkomst. I stedet for at presse dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, burde regeringen gøre en langt større indsats for at få danskerne væk fra overførselsindkomster.
Da aftalen er indgået med DF, rummer den de obligatoriske hug til flygtninge og indvandrere, der reelt intet har med aftalens øvrige indhold at gøre. Vi har for længst vænnet os til denne form for manifestationspolitik, men det ville være mere sympatisk, om DF i Folketinget fremsatte specifikke lovforslag rettet mod partiets yndlingsaversion i stedet for at få dem pakket ind i anden lovgivning.
Der findes i Danmark næppe noget mere politisk giftigt, end at røre ved ejerboligen, jobtrygheden og pensionen. Alene i denne folketingssamling har regeringen rørt ved to af de tre, og det er bekymrende, at det sker med det snævrest mulige flertal. Hvad der nu er brug for, er en afgørende reduktion i indkomstskatten, især topskatten, så det også er økonomisk attraktivt at blive på arbejdsmarkedet. På dette vitale punkt savner DF for alvor at vise, hvad dette parti dur til. (Ledende artikel i Jyllands-Posten)

Udflyt også kommunale arbejdspladser i storkommunerne

Udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen er efterhånden en gammel kending. Men i Haderslev Kommune har et byrådsmedlem, Bent Kloster (V) fra http://www.granlylimousine.dk, nu foreslået udflytning af kommunale arbejdspladser til de mindre byer i kommunen.
- Vi skal sørge for vækst og udvikling i hovedbyerne i vores kommune; Haderslev, Gram og Vojens. Men vi skal også holde liv i de mindre landsbysamfund, og det kan vi ved at flytte arbejdspladserne derud, mener han. Da man for ti år siden begyndte at centralisere arbejdspladser til hovedbyerne i Haderslev Kommune, var man for hurtig på aftrækkeren, mener Bent Kloster ifølge DR Nyheder.
- Centraliseringen har ændret serviceniveauet, som vi kan tilbyde vores borgere. Vi har centraliseret mere, end vi egentlig burde, og derfor skal vi måske gå den anden vej nu, siger han.
Indtil videre er ideen om udflytningen kun et forslag. Men den tidligere borgmester i Haderslev, Jens Chr. Gjesing (S), er ikke afvisende overfor ideen. Han vil dog gerne vide, hvilke konkrete afdelinger, som kan flyttes, før han kan sige, om det er et godt eller dårligt forslag.
- Umiddelbart er jeg indstillet på at gå ind i sådan en undersøgelse. Det må bare ikke fordyre vores administration eller efterlade tomme lokaler rundt omkring, som vi ikke kan komme af med, siger han. (DR Nyheder)

Ældre fædre får klogere og mere nørdede drengebørn

En ny undersøgelse, som blev udgivet i tidsskriftet Translational Psychiatry, viser, atæÆldre fædre får mere nørdede sønne.r Studiet indikerer, at der er tale om evolutionære fordele for mænd, som får børn senere i livet, fremgår det af Jyllands-Posten, som oplyser, at forskerne undersøgte 30.000 tvillinger, og drengene, som havde ældre fædre, scorede højere på nørde-skalaen, og jo ældre faren var, jo højere point scorede barnet også.
Det viste sig dog kun at være gældende for drengebørn. Og da de nåede 12-årsalderen, var de pågældende drengebørn mere intelligente, mere fokuserede på deres interesser og mindre bekymrede om, hvordan de passede ind hos deres jævnaldrende.
Resultaterne i undersøgelsen fandt en sammenhæng mellem fædrenes alder og sønnernes score på nørde-skalaen. Egenskaberne viste sig desuden at træde kraftigere frem hos børn, hvis fædre var over 45 år.
I skolen gjorde drengebørnene sig generelt bedre end de andre børn, og især i naturvidenskabelige fag.
Dog var der nogle svagheder i undersøgelsen, som forskerne ikke kunne garantere. Eksempelvis kunne de ikke udelukke, om der også kunne være negative følger af de nørdede egenskaber såsom dårlige sociale kompetencer. (Jyllands-Posten)

Sådan kan du hjælpe bierne

De seneste år er bidøden vokset år for år. Det er også sket i år, hvor hver femte bifamilie ifølge Danmarks Biavlerforening ikke overlevet vinteren - og en del af forklaringen er, at bierne har svært ved at finde føde i naturen, forklarer Per Kryger, seniorforsker på Aarhus Universitet med speciale i bisygdomme.
Det er især her om sommeren, at det kniber med at finde føde - og derfor kan vi alle faktisk være med til at hjælpe bierne.
- Vi kan sørge for, at der er noget, der blomstrer midt på sommeren. Foråret er ikke noget problem, men midt sommeren mangler der virkelig blomster, siger han.
- Så tag en tur i havecenteret, se på hvad der blomstrer og tag det med hjem i din have, så går det meget bedre. Danmarks Biavlerforening har tidligere peget på planter som staudevalmuer, lavendel, salvie, timian, geranium og perikum som gode bihjælper.
Ifølge Biavlerforeningen er en græsplæne fra hæk til hæk for bierne bare en 'grøn ørken', de ikke har gavn af overhovedet. Til gengæld er de glade for de mange blomster, der findes på ukrudt, og der skal også gerne være lidt vand - for eksempel et fuglebad. (DR Nyheder)

Coop Danmark kalder ketchup tilbage

Danskere, der har købt ketchup i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli/LokalBrugsen og Fakta, skal checke datoen en ekstra gang. Coop Danmark A/S tilbagekalder Coop Tomat ketchup med bedst før datoer i perioden 12/4-8/9 2018 og og X-tra Tomat ketchup med bedst før datoer i perioden 5/4-17/9 2018, da der er mistanke om gærvækst. Det oplyser Fødevarestyrelsen. (TV2/Nyhederne)

Danskere må opgive topjob i udlandet p.g.a. Inger Støjberg

Bo Nielsen havde egentlig tænkt sig at vende hjem til Danmark efter en succesrig karriere i Asien, der bragte ham i spidsen af en virksomhed med 15.000 ansatte og en omsætning på over 30 milliarder kroner. Men udsigten til at skulle slås med de danske myndigheder om retten til at tage sin thailandske kone med sig har skræmt den danske erhvervsmand fra at flytte hjem. Det skriver Børsen, oplyser TV2/Nyhederne.
- Da jeg fik et tilbud om at rejse ud i 1994, overvejede jeg det meget. Men dengang tænkte jeg slet ikke på, om jeg kunne komme hjem igen, hvis jeg blev gift. Jeg kan forestille mig, at folk fra store danske virksomheder vil tænke sig om en ekstra gang, inden de tager af sted. Det ville jeg i hvert fald have gjort, siger Bo Nielsen til Børsen.
Reglerne for familiesammenføring blev strammet tidligere i år. Det skyldtes ifølge Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg en ny dom fra Menneskerettighedsdomstolen: - Jeg er godt klar over, at det desværre har betydning for en række danskere, der gerne vil vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Men vi har været nødt til at tage dette skridt, skriver Inger Støjberg i en kommentar til Børsen.
Bo Nielsen er langt fra den eneste dansker gift med en thailænder, som har oplevet vanskeligheder ved at få myndighedernes tilladelse til at bosætte sig i Danmark sammen. (TV2/Nyhederne)

Donald Trump lyver om Parisaftalen

Da den amerikanske præsident Donald Trump i starten af juni meddelte, at USA vil forlade Parisaftalen, rystede verdens ledere nærmest alle som en på hovedet. Beslutningen mødte ikke megen forståelse, og vores egen statsminister, Lars Løkke Rasmussen, kaldt det et eksempel på, hvordan »globalt lederskab kan sættes over styr,« fremgår det af Jyllands-Posten, som fortsætter: Trods den udbredte enighed om det håbløse i Trumps beslutning, fremførte hovedpersonen en række argumenter for beslutningen; argumenter der skulle forsvare, hvorfor USA – som det blot tredje land – stiller sig uden for aftalen.
Men nu viser det sig - skriver Jyllands-Posten - at flere af pointerne ikke har bund i virkeligheden - og ikke ifølge det tyske miljøministerium, der højst utraditionelt har faktatjekket 17 af den amerikanske præsidents centrale påstande.
I talen Trump bl.a., at de »besværlige restriktioner« i Parisaftalen kan koste op i mod 2,7 mio. amerikanske arbejdspladser frem mod 2025. Den påstand betegnes af det tyske miljøministerium som »meget tvivlsomt«, fordi den ikke tager højde for, at den grønne omstilling også vil skabe nye arbejdespladser.
En anden af Donald Trumps påstande lød: »Kina vil kunne øge deres udledning i et rystende antal år. De kan gøre præcis, hvad de vil i 13 år. Det kan vi ikke,« sagde den amerikanske præsident.
Men som tolv andre af Trumps påstande er den direkte falsk, skriver det tyske miljøministerium, der påpeger, at intet land er pålagt en bestemt reduktion. Faktisk fastsætter alle lande selv deres mål, og det er i den forbindelse, Kina har meddelt, at deres udledning vil stige frem til 2030 for derefter at falde, fremgår det af Jyllands-Posten, som føjer til: Miljøministeriet har også fundet flere vildledende påstande, ja, faktisk kan ikke en eneste af Trumps udtalelser betegnes som retvisende. (Jyllands-Posten)

23. juni 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Boligstøtte og ældrecheck bliver beskåret ved at følge DF-VLAK

De 2,4 milliarder kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti har sat til side for at løse det såkaldte samspilsproblem, er langt fra nok til at løse mange seniorers problemer med, at de penge, de tjener på arbejdsmarkedet, bliver modregnet i offentlige ydelser som boligstøtte og ældrecheck, hvis man følger regeringens anbefalinger og arbejder helt frem til pensionsalderen.
Det vurderer Søren Andersen, der er aktuar og pensionsspecialist fra konsulentfirmaet Fpension, overfor DR Nyheder:
- De helt store problemer omkring modregning, og om det kan betale sig at spare op til pension i de sidste år, før man går på pension, det får man altså ikke løst her, siger han.
Det var ellers hovedformålet med den pensionsplan, som blev fremlagt tirsdag, netop at komme samspilsproblemet til livs
Aftalen mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti løser imidlertid ikke samspilsproblemerne, men ifølge finansminister Kristian Jensen (V) vil "2. halvleg" blive spillet i efteråret, og her vil regeringen omsætte puljen på 2,4 milliarder kroner til fradrag, der skal sikre, at seniorer ikke blive modregnet i offentlige ydelser, når de giver den en ekstra skalle på arbejdsmarkedet, skriver DR Nyheder.
. - 2,4 milliarder kan lyde af mange penge, men det forslår i virkeligheden ikke så forfærdelig meget i forhold til de næsten 4.000 milliarder kroner, der er sparet op til pension i Danmark, siger aktuar og pensionsspecialist Søren Andersen.
Det er blandt andet offentlige ydelser som boligstøtte og ældrecheck, som kan blive beskåret, hvis man følger regeringens anbefalinger og arbejder helt frem til pensionsalderen.
- Jeg kan vanskelig forestille mig, at de 2,4 milliarder vil være i stand til at løse samspilsproblemerne fra nu af og i al evighed, siger Søren Andersen til DR Nyheder.
I regeringens udspil til en pulje, der skal løse samspilsproblemerne, blev der afsat 2,5 milliarder kroner - efter Dansk Folkeparti er kommet med ombord, er det nedbragt til 2,4 milliarder. (DR Nyheder)
Ældre Sagen har tidligt peget på problemet og foreslået en løsning:
Med puljen vil regeringen lette skatten på indbetalinger til pension, men skatteincitamenter er ikke tilstrækkelige, skrev Ældre Sagen og foreslog i stedet at løse problemet ved at halvere modregningen i folkepensionens pensionstillæg.
”Det, folk oplever som problemet, er, at modregningen er for stor, så de får for lidt ud af deres pensionsudbetaling. Derfor foreslår vi, at regeringen går direkte efter bolden og halverer modregningen i folkepensionen”, siger Ældre Sagens administrende direktør Bjarne Hastrup. - Så løser man problemet både for nuværende og kommende pensionister. (Ældre Sagen)

Et ja tak betyder tab af penge og rettigheder

- Regeringen vifter med nogle skattefrie penge, som man kan få ned i baglommen nu. Men i mange tilfælde giver man afkald på et noget større beløb. Selv hvis man ikke går på efterløn, vil det for mange være bedre at blive i ordningen, siger formanden for Danske A-Kasser, Torben Poulsen til Jyllands-Posten, som skriver:
En person, der har indbetalt til efterlønsordningen i 18 år, kan få de maksimale 105.647 kr. udbetalt skattefrit ifølge den aftale, som regeringen indgik med DF tirsdag.
Men fortsætter vedkommende med at indbetale til ordningen og undlader at gå på efterløn, får vedkommende i stedet en skattefri præmie på 158.928 kr.
Og vælger personen at gå på efterløn i tre år, vil de samlede udbetalinger være langt større for de fleste, hedder det i Jyllands-Posten.
Om det er derfor, at de, der vil have efterlønspengene med det samme - altså at få op mod 105.647 kr.- fremfor at vente i tre år og få 158.928 kr. skattefrit, er ikke til at sige. Men VLAK's og DF's plan er, at danskerne, der vil tage mod "tilbudet", skal beslutte sig i første halvår af 2018, og i juli vil pengene så blive udbetalt.
Regeringen og Dansk Folkeparti regner imidlertid med, at omkring 50.000 vil melde sig ud af efterlønsordningen inden 1. juli 2017 og tage imod det mindre, skattefrie beløb.
Dansk Folkeparti anerkender overfor Jyllands-Posten, at det for mange ikke kan betale sig at opgive efterlønnen.
- For nogle vil det være meget tåbeligt at hæve pengene. Derfor skal danskerne vide, hvad de går ind til, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen til Jyllands-Posten.
Finansministeren Kristian Jensen (V) siger det ikke på samme måde - ifølge Jyllands-Posten tror han ikke, at der vil være eksempler på personer, der træffer dårlige økonomiske beslutninger på grund af regeringens tilbud.
- Danskerne er fint i stand til at træffe kloge valg. Og vi trækker ikke noget ned over hovedet på nogen, siger finansminister Kristian Jensen (V).
Så på trods af advarsler fra bl.a. A-kasserne vil regeringen med opbakning fra Dansk Folkeparti forsøge at "lokke" danskerne til at opgive deres ret til efterløn ved at tilbyde en "skattefri udbetaling" her og nu af ens samlede efterlønsbidrag.
Men så skal man til gengæld frasiger sig retten til efterløn og seniorjob - altså så man heller ikke har ret til et job, hvis man bliver arbejdsløs i de sidste år - og denne frasigelse gælder for altid.
Og samlet set vil det være en meget dårlig forretning for mange, lyder det fra økonomer og A-kasser. Det skriver Jyllands-Posten:
- Det er et farligt tilbud, som regeringen lokker danskerne med. En ting er, at det ikke kan betale sig økonomisk for de fleste danskere. Men noget andet er, at efterlønstilbuddet ikke har en fortrydelsesret, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea. (Jyllands-Posten og SeniorNyhedernes red.)

3F's A-kasse: Sidste dolkestød til efterlønnen

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en ny aftale for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet: Næste år kan du hæve dit efterlønsbidrag skattefrit. Men aftalen bekymrer 3F's Akasse. Det kan være dolkestødet til en fin ordning, skriver Fagbladet 3F og fortsætter:
Hvis du alligevel ikke regner med, at du nogensinde skal på efterløn, så får du i 2018 mulighed for at hæve dit indbetalte efterlønsbidrag skattefrit og melde dig ud af efterlønsordningen for altid. Regeringen lancerede ideen i 2025-planen, som blev præsenteret sidst i maj, og tirsdag eftermiddag var aftalen på plads med Dansk Folkeparti. Formålet er, at få flere til at bliver længere på arbejdsmarkedet. Dermed får danskerne mulighed for at træde ud af ordningen og få efterlønspengene tilbage, akkurat som det skete i 2012 efter tilbagetrækningsreformen fra 2011. Dengang valgte godt en halv million at melde sig ud.
I dag er der i alt knap 440.000 danskere, der betaler til efterlønnen. I 3FA er der cirka 56.600 medlemmer, der betaler til efterløn. De, der har betalt længst tid, har over 100.000 kroner stående, oplyser Fagbladet 3F.
Men Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s Akasse, er bekymret:
- Det kan blive det sidste dolkestød til en rigtig fin ordning. Efterlønnen har givet almindelige lønmodtagere uden millioner på bankbogen eller fed pensionsopsparing mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet på en værdig og frivillig måde, siger hun.
- Nu bliver det i stedet frivilligt, om man vil træde helt ud af efterlønsordningen, som regeringen ønsker. Og jeg kan sagtens forstå, at det kan være fristende at tage pengene. Men jeg vil gerne opfordre til, at man tænker sig rigtig grundigt om, siger hun til Fagbladet 3F.
- For det første skal man overveje, om man kan arbejde indtil folkepensionsalderen. Kan kroppen holde til det? Og kan man få et nyt job, hvis man skulle blive ledig? For træder man først ud af efterlønsordningen, kan man ikke komme tilbage, og man siger også farvel til muligheden for at få et seniorjob, siger hun.
Endelig peger Eva Obdrup på, at det for mange mennesker også rent økonomisk bedre vil kunne betale sig at blive i efterlønsordningen, også selvom man ikke vil bruge den:
- Fortsætter man på arbejdsmarkedet indtil folkepensionsalderen, får man en skattefri præmie på op til 160.000 kroner skattefrit fra efterlønsordningen til den tid. Så i kroner og øre vil det for mange mennesker bedst kunne betale sig at blive i ordningen, pointerer hun i Fagbladet 3F.
Regeringen har tidligere vurderet, at 50.000 personer vil bruge muligheden for at træde ud af efterlønsordningen i 2018. Til gengæld er en bebudet obligatorisk pensionsopsparing for folk på overførselsindkomster udskudt til engang i efteråret. (Fagbladet 3F)

FOA: Pensionsalder hæves nu ad bagdøren

Regeringens og Dansk Folkepartis nye pensionsaftale er trist nyt for FOAs medlemmer. Det siger FOAs formand Dennis Kristensen, fremgår det af en pressemeddelelse fra forbundet, hvor det videre hedder:
”Dansk Folkeparti er desværre hoppet på regeringens limpind om, at man nu giver gulerødder til pensionisterne med den nye snævre politiske pensionsaftale. Men det er overhovedet ingen gulerod – det er tværtimod ren pisk, når man nu tvinger folk, der vil lade sig selvpensionere, til først at måtte gøre det tre år før den officielle pensionsalder mod i dag fem år. Det er en de facto og tvungen forhøjelse af pensionsalderen med to år for mange af de pågældende,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.
Op mod hver fjerde af FOAs medlemmer vælger at lade sig pensionere helt eller delvist tidligere end den officielle pensionsalder. Rigtig mange af medlemmerne gør det, fordi de ikke kan holde til at arbejde mere. Derfor vælger mange at stoppe på arbejdsmarkedet og f.eks. få en kapitalpension udbetalt. I dag kan man gøre dette fem år før pensionsalderen. Fremover bliver grænsen tre år. Pensionsalderen hæves ad bagdøren.
Dennis Kristensen undrer sig især over Dansk Folkeparti, der entydigt har sagt nej til at tvinge den generelle pensionsalder op. Men nu vælger at gøre det for den gruppe, der oftest har de hårdeste og mest nedslidende job. Det sker i en situation, hvor pensionsalderen samtidig vil blive hævet de kommende år, og hvor den særlige seniorførtidspension har vist sig overhovedet ikke at virke.
”Konstruktionen i dette her er desværre igen, at uligheden øges klart i alderdommen. Det er tragisk. Signalet er noget i retning af, at folk skal arbejde til de segner. Den nye grænse for, at man kan fylde op til 50.000 kroner i en ellers fordelagtig alderspension vil også kun være til fordel for dem, der har mest. Jeg kender altså ingen pædagogmedhjælpere eller social- og sundhedsmedarbejdere, der lige har et årligt overskud efter skat, så de kan udnytte denne såkaldte gulerod, der skulle gøre samspilsproblemerne mindre. I forhold til regeringens oprindelige udspil er der ingen ændringer her. Det er forstemmende,” mener Dennis Kristensen.
Det er et snævert politisk flertal på 90 mandater, der står bag den nye pensionsaftale.
”Det kan vise sig at være et skrøbeligt flertal. Det er heller ikke særlig godt for tilliden til pensionssystemet. Først nedsættes en pensionskommission. Så afsættes den. Og så gennemføres ændringer med det snævrest mulige flertal. Det er absolut ikke tillidsbefordrende,” siger forbundsformand Dennis Kristensen. (Pressemedelelse fra FOA)

Mange har ikke 50.000 kroner om året til DF's og VLAK's nye, frivillige alderspension

Fremover skal danskerne kunne indbetale op til 50.000 kroner årligt efter skat på en aldersopsparing i de sidste fem år op til folkepensionsalderen, oplyser Jyllands-Posten og føjer til, at det skal være med til at løse samspilsproblemet, der betyder, at det for nogle grupper ikke kan betale sig at spare op til alderdommen, fordi de bliver modregnet i deres ydelser.
Og da udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke bliver modregnet, undgås samspilsproblemet, lyder argumentet fra regeringen og Dansk Folkeparti.
Men det argument fra DF og VLAK køber pensionskasserne ikke.
Hos Nordea Liv & Pension tvivler cheføkonom Jens Christian Nielsen således på, at aldersopsparing reelt vil løse problemet:
- Danskerne har ikke tidligere taget aldersopsparingen til sig, og jeg kan godt tvivle på, at de vil gøre det denne gang, siger han i en skriftlig kommentar.
- For mange vil det koste mere end 20.000 kroner årligt i den disponible indkomst at indbetale op til 50.000 kroner årligt på aldersopsparingen. - Derfor har jeg min tvivl om, hvorvidt aldersopsparingen bliver et hit hos danskerne - for langt de fleste er 20.000 kroner eller mere mange penge her og nu.
Samme vurdering har Pensams administrerende direktør, Torsten Fels:- Samspilsproblemet løses i en regnearksmodel som tilgodeser de højtlønnede, for det er ikke realistisk, at en social- og sundhedshjælper kan opspare 50.000 kroner om året de sidste fem år inden pensionen.
En social- og sundhedshjælper sparer 35.000 kroner op årligt op til pension, oplyser Pensam. Det vil koste vedkommende 1000 kroner om måneden i rådighedsbeløb. Skal de bruge fradraget for den nye aldersopsparing fuldt ud, koster det yderligere 20.000 kroner om året. (Jyllands-Posten)

HK: Ny pensionsaftale er for smal og langt fra optimal

Den nye pensionsaftale fra VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti er for dyr for den enkelte opsparer - og er vedtaget med det snævrest mulige flertal. Det er et problem. Det mener HK-formand Kim Simonsen, fremgår det af en pressemeddelelse fra HK. Her hedder det:
Det skal være muligt at indbetale et højere beløb på sin pensionsordning, uden der modregnes i offentlige pensionsydelser.
Det er ét af kernepunkterne i den pensionsaftale, som regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti. Aftalen skal blandt andet løse det såkaldte "samspilsproblem" - altså at det for nogle bliver en underskudsforretning at spare op til pensionen, fordi den modregnes i offentlige pensionsydelser.
- Samspilsproblemet skal løses. Regeringen gør et forsøg. Men det er ikke noget godt forsøg, og det er et meget stort problem, at aftalen kun er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, siger Kim Simonsen, formand for HK.
- Politiske beslutninger om pensionen og om det såkaldte samspilsproblem skal træffes af et bredt flertal i Folketinget, så aftalen er holdbar langt ud i fremtiden. Der skal være ro om pensionen, og danskerne skal være trygge og vide, hvad de har at gøre godt med, når de stopper på arbejdsmarkedet. Det er de ikke, hvis kun ét parti er med i aftalen, siger han.
Kim Simonsen frygter også, at den nye pensionsaftale kan blive dyr for den enkelte. Den større opsparing skal indbetales på en aldersopsparing, og det betyder ekstra gebyrer.
- Ordningen er dyr for den enkelte. Og så er den uoverskuelig, siger Kim Simonsen.
Samtidig mener HK-formanden, at aftalen strammer for hårdt til over for flygtningen og indvandrere.
- Jeg synes, det er usympatisk at nedsætte integrationsydelsen med tre procent, som aftalen lægger op til, siger Kim Simonsen. (Pressemeddelelse leveret af Via Ritzau)

LO: Forslaget om indførelse af obligatorisk pensionsopsparing skal helt af bordet

– Vi havde jo håbet, at et bredt flertal i Folketinget ville stå bag en løsning på samspilsproblemet, så aftalerne holdt i mange år. Men det lykkedes desværre ikke. Desuden havde vi håbet på en samlet løsning nu i stedet for at skulle genåbne diskussionen om pensionsopsparing efter sommerferien. Så alt i alt løser denne aftale ikke de problemer, vi står overfor, siger Lizette Risgaard i en kommentar i forbindelse med regeringen og DF’s nye aftale ”Flere år på arbejdsmarkedet”, der har til hensigt at motivere folk til at arbejde længere.
– Det skal kunne betale sig at spare op – også når man nærmer sig pensionsalderen. Men dagens aftale løser ikke samspilsproblemet. At man de sidste fem år inden pensionsalderen skal kunne sætte 50.000 kroner ind på en aldersopsparing efter skat, er kun en halv løsning og så rammer den skævt. Problemet opstår allerede 15-20 år før pensionsalderen og bliver større og større jo tættere man kommer på pensionsalderen..
– Hverken mureren, kontorassistenten, smeden eller SOSU-assistenten kan udnytte aldersopsparingen fuldt ud. Deres pensionsbidrag er langt fra så høje, og de er typisk heller ikke på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen og det løser muligheden for at supplere aldersopsparingen med 5.000 kr. om året efter skat ikke..
LO er stærkt utilfreds med, at forslaget om at indføre en obligatorisk pensionsopsparing ikke er blevet droppet helt, men også er udskudt til efteråret..
– Jeg vil opfordre politikerne til at holde fingrene fra aftalesystemet, hvor arbejdsmarkedspensionerne er forankret i overenskomsterne. Lovgivning risikerer at underminere folks tillid til arbejdsmarkedspensionerne. Desuden har forslaget social slagside, fordi folk på overførselsindkomst tvinges til selv at betale hele gildet, siger Lizette Risgaard..
LO kvitterer for, at regeringen er gået bort fra sine upopulære planer om yderligere fremrykning af pensionsalderen. Men LO mener, der er mange tidsler blandt de tiltag, der skal øge tilskyndelsen til et længere arbejdsliv.
– Med en skattefri udbetaling af efterlønsbidrag lokkes lønmodtagerne til at træffe kortsigtede beslutninger, som de måske fortryder, den dag helbredet skranter og de har behov for at trække sig tilbage nogle år før folkepensionsalderen.
– Sidst men ikke mindst synes jeg, sænkningen af integrationsydelsen er usympatisk. Ydelsen er i forvejen ekstrem lav, så man rammer en meget svag gruppe. Hvor langt vil regeringen egentlig være bekendt at sænke barren, slutter Lizette Risgaard. (LO)

Kontanthjælpsmodtagere må vente på pensionsafklaring

Det er ikke let for VLAK-regeringen at komme igennem med forslag, der skal tvinge danskerne til at arbejde længere og spare op til deres egen pension, fremgår det af et ritzau-telegram i Avisen.dk.
Først måtte regeringen opgive forslaget om at hæve pensionsalderen med et halvt år.
Og nu er regeringens forslag om at tvinge danskere på overførselsindkomst til at spare op til deres egen pension sat på standby.
Først til efteråret kommer der en afklaring på spørgsmålet. Det er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige i den pensionsaftale, som faldt på plads tirsdag.
VLAK-regeringen havde oprindeligt spillet ud med en obligatorisk opsparing i udspillet til pensionsaftalen "Flere år på arbejdsmarkedet". Ifølge udspillet skulle der indføres en obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere og for lønmodtagere, der ikke indbetaler seks procent af indkomsten. Bidraget skulle udgøre 0,25 procent i 2019, og forøges gradvist til 2 procent i 2026.
- Målet er, at en større andel af befolkningen indbetaler til egen forsørgelse i alderdommen, og dermed bliver mindre afhængige af de offentlige pensioner, hed det i regeringens udspil.
Nu bliver spørgsmålet i stedet en del af de skatteforhandlinger, som venter til efteråret. Her lægger regeringen - lige som på pensionen - også op til at indgå en aftale med Dansk Folkeparti. (Avisen.dk)

Pensionsaftale skærer i integrationsydelsen

Pensionsaftalen, som regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag har præsenteret, ændrer ikke kun i pensionssystemet. Også modtagere af integrationsydelse og dansktillæg står over for ændringer, hedder det i Avisen.dk.
Integrationsydelsen sænkes med tre procent for at tilskynde modtagerne til at tage et arbejde, og dansktillægget omlægges til en bonus.
Men det er usmageligt, at den i forvejen lave integrationsydelse sænkes yderligere, mener de to partier, Alternativet og Enhedslisten, fremgår det af Avisen.dk.
- Vi synes egentligt, det er fint, at man ikke tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er godt. Men at nedsætte integrationsydelsen for at finansiere det er skamløst, siger Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl.
Nedsættelsen vil betyde flere fattige nytilkomne flygtninge, mener Enhedslistens Pernille Skipper, der i en pressemeddelelse kalder det "klassisk DF":
- Hvis de får lov til at genere nogle flygtninge, så ser de stort på vilkårene for almindelige danskere, pensionister og nedslidte lønmodtagere. Det er desværre ikke første gang. (Avisen.dk)

295.700 kroner for nej til folkepension: Dog ikke en mulighed for nedslidte

295.700 kroner før skat. Så mange penge vil danskerne få udbetalt, hvis de vælger at blive fire år længere på arbejdsmarkedet. Det fastslog finansminister Kristian Jensen (V) ifølge Jyllands-Posten ved præsentationen af den nye pensionsaftale, som regeringen tirsdag indgik med Dansk Folkeparti.
- Det er et ret stort beløb, man kan få ved fire års ekstra arbejde. Det betyder, at der er penge til jordomrejsen med familien eller til udbetalingen på et sommerhus. - Så jeg tror faktisk, at der vil være nogle danskere, som vil blive inspireret til at blive længere på arbejdsmarkedet, sagde finansministeren.
For danskere, der kæmper med dårlig ryg og andre tegn på nedslidning, vil fire år længere på arbejdsmarkedet virke som meget lang tid, hedder det videre i Jyllands-Posten.
Men der er andre grupper af danskere, som i stigende grad er begyndt at blive på jobbet, selvom de egentlig har mulighed for at få folkepension, fremhæver Kristian Jensen.
Regeringen har måtte opgive sit udspil om at tvinge danskerne til at blive ved at hæve pensionsalderen med et halvt år. Og selvom et stort engangsbeløb lyder dejligt, så er der ikke tale om en gavebod til danskerne. Forslaget ventes nemlig ikke at koste staten ekstra. Danskerne betaler så at sige selv ved at blive på arbejde i de fire ekstra år i stedet for at hæve folkepensionen, skriver Jyllands-Posten.
Men for den enkelte vil det betyde en rigere alderdom, fordi man har haft en lønindtægt i flere år ekstra. Samt får udbetalt et engangsbeløb, når man så endelig går på pension: - Vi giver folk en valgmulighed, så de kan få pengene på det tidspunkt, hvor de er mest raske og rørige, sagde finansminister Kristian Jensen (V) (Jyllands-Posten)

22. juni 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

DF og VLAK vil have ældre til spare op til egen pension og at vente med folkepensionen

Flere skal spare op til deres egen pension. Og flere skal blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Det er hovedmålene i den aftale om danskernes pension, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag har indgået, og som regeringen og DL holdt Socialdemokratiet udenfor.
Det fremgår af Politiken, som samtidig erindrer om, at V-regeringen oprindeligt spillede ud med, at alle danskere skulle blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet. Det indgik i den såkaldte 2025-plan fra august sidste år.
Det er dog pillet ud af aftalen efter pres fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. I stedet forsøger aftalepartierne via incitamenter at gøre det mere attraktivt at gå senere på pension og spare op til sin egen alderdom.
Med aftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti belønne dem, der bliver flere år ekstra på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage, så snart det er muligt. Derfor bliver det muligt skattefrit at få udbetalt sine efterlønsbidrag, mod at man frasiger sig muligheden for at gå på efterløn.
Samtidig bliver det mere fleksibelt end i dag at få udbetalt sin folkepension på et senere tidspunkt, hvis man vælger at arbejde efter folkepensionsalderen. Det betyder, at den enkelte selv kan vælge, om den udskudte folkepension skal udbetales som et engangsbeløb eller over en længere periode. (Politiken)

VLAK's og DF's lokkemad

Det er aftalt mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti - skriver Finansministeriet - at danskerne fra fem år før folkepensionsalderen kan indbetale op til 50.000 kr. årligt efter skat på en aldersopsparing, når ændringerne er fuldt indfaset i 2023. Da udbetalingerne fra en aldersopsparing ikke bliver modregnet i offentlige pensionsydelser, undgås samspilsproblemet dermed i slutningen af arbejdslivet, hvor det ellers er størst.
Med henblik på at øge afkastet af pensionsopsparing igennem hele arbejdslivet bliver der endvidere afsat en pulje på 2,4 mia. kr. fuldt indfaset til at lette skatten på pensionsindbetalinger. Puljen vil blive udmøntet i forhandlingerne om JobReform fase II i efteråret.
Med aftalen vil regeringen og Dansk Folkeparti belønne dem, der bliver et par ekstra år på arbejdsmarkedet i stedet for at trække sig tilbage så snart det er muligt. Derfor bliver det muligt skattefrit at få udbetalt sine efterlønsbidrag, mod at man frasiger sig muligheden for at gå på efterløn.
Samtidig bliver det mere fleksibelt end i dag at få udbetalt sin folkepension på et senere tidspunkt, hvis man vælger at arbejde efter folkepensionsalderen. Det betyder, at den enkelte selv kan vælge, om den udskudte pension skal udbetales som et engangsbeløb eller over en længere periode.
Som en del af aftalen ændrer man også bopælskravene for at optjene ret til fuld folkepension, ældrecheck og førtidspension. Fremadrettet skal man have boet 9/10 af perioden fra det fyldte 15. år til folke/førtidspensionsalderen i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) for at have ret til de fulde ydelser.
I forbindelse med efterårets forhandlinger om Jobreform fase II vil regeringen og Dansk Folkeparti desuden drøfte mulighederne for at indføre en obligatorisk pensionsopsparing for folk, der sparer meget lidt eller ingenting op til pension.
"Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet", som Dansk Folkeparti har indgået med VLAK-regeringen, indledes således:
Danskernes levetid fortsætter med at stige. Det er både blandt ufaglærte, faglærte og personer med videregående uddannelse, at levetiden stiger. Denne udvikling er meget bedre end forventet.
Samtidig er der flere og flere ældre, som vurderer deres helbred som godt, særdeles godt eller fremragende. Der er god grund til at glæde sig over den positive udvikling i helbredet, og at levetiden i Danmark vokser mindst lige så meget som i vores nabolande.
Også beskæftigelsen er øget blandt de ældre. Stigningen er bredt funderet på tværs af uddannelsesgrupper, og det er både før og efter folkepensionsalderen, at beskæftigelsen er stigende.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er enige om, at denne positive udvikling skal understøttes af en række ændringer, som sikrer, at det bedre kan betale sig at blive på arbejdsmarkedet, og at det gode pensionssystem vi har i Danmark bliver endnu bedre.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er således enige om følgende initiativer: Pulje til håndtering af samspilsproblemet, som udmøntes i JobReform fase II
Pensionsudbetalingsalderen harmoniseres med efterlønsalderen
Forhøjelse af udbetalingsperioden for ratepensioner med 5 år til 30 år
Frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2018
Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension
Opstramning af opholdskrav for ret til fuld folkepension
Opstramning af opholdskrav for ret til fuld ældrecheck
Opstramning af opholdskrav for ret til fuld førtidspension
Harmonisering af regler for flygtninges optjening af førtidspension
Målrettet indsats for fastholdelse af ældre medarbejdere
Nedsættelse af integrationsydelsen med 3 pct.
Styrkelse af incitamentet til repatriering
Afskaffelse af dansktillæg og indførelse af danskbonus (Finansministeriet)

Ny pensionsaftale møder hård kritik: "Fest for de rigeste"

Pensionsaftalen fejler på sin vigtigste opgave: At løse samspilsproblemet, der betyder, at nogle grupper intet får ud af at spare op til pension, fordi de bliver modregnet i ydelser.
Sådan falder dommen fra flere sider, efter regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag har indgået en aftale om et nyt pensionssystem, fremgår det af Avisen.dk, som fortsætter:
Aftalen svigter de fattigste pensionister, lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper: - Det sande formål er jo at finde penge til skattelettelser, som skal deles ud til efteråret. Det rammer de mest nedslidte og giver større fordele til de højestlønnede, siger hun i en pressemeddelelse. - Jeg havde egentlig den opfattelse, at både vi og Dansk Folkeparti ønskede at forbedre vilkårene for de fattigste folkepensionister. Men ikke en krone har DF fået med fra forhandlingsbordet til de pensionister, der har mindst, siger Pernille Skipper.
Samme dom fælder Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, på Twitter: - Regering har med kirurgisk præcision undladt at løse pensionssamspilsproblem for almindelige hårdtarbejdende danskere. Fest for de rigeste.
Oppositionspolitikerne får sjældent medspil fra den liberale tænketank Cepos, men i en pressemeddelelse udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen nu: - Aftalen indebærer desværre, at der for de under 60-årige fortsat er et stort samspilsproblem.
- For den 58-årige LO-arbejder udgør den sammensatte marginalskat 115 procent. For mange seniorer vil det fortsat være Ebberød Bank at sætte penge ind på pension.
Regeringen afsætter 2,4 milliarder kroner til en pulje, der skal løse samspilsproblemet. Det er ifølge Mads Lundby Hansen alt for lidt:
- En løsning kunne i princippet være, at man indførte et ekstra fradrag på 15 procent for alle, der sparer op til pension.
- Det ville betyde, at den 58-årige LO-arbejder ville få en pensionsskat på 50 procent, og så var samspilsproblemet løst. Denne løsning kræver et råderum på otte milliarder kroner. (Avisen.dk)

3F: Husk nu de nedslidte i pensionsaftale

Aftalen om tilbagetrækning forventes blandt andet at indeholde en mulighed for at alle, der er med i efterlønsordningen, med skatterabat kan få udbetalt sine indbetalinger til efterløn her og nu. Til gengæld frasiger man sig hermed muligheden for at gå på efterløn, og desuden også muligheden for at komme på seniorjobordningen. Og det bekymrer 3F-formand Per Christensen, fremgår det af en pressemeddelelse leveret af Via Ritza:
- Man skal tænke sig rigtig grundigt om inden man fristes til at hæve sine efterlønsindbetalinger. For det kan vise sig at være en rigtig dårlig idé for de lønmodtagere, som på grund af nedslidning ikke er i stand til at være på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen.
3F-formand Per Christensen opfordrede regeringen og Dansk Folkeparti til i de afsluttende forhandlinger om en tilbagetrækningsaftale, som Socialdemokratiet var holdt udenfor, at huske de nedslidte lønmodtagere:
- Det kan være udmærket, at regeringen og Dansk Folkeparti giver lønmodtagere økonomiske incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet. Man glemmer bare helt de nedslidte, dem der ikke har muligheden for at blive på arbejdsmarkedet. For dem er efterlønsordningen jo netop den mulighed de har for at få et værdigt exit efter et langt og slidsomt arbejdsliv.
- Vores medlemmer vi faktisk gerne blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de har mulighed for det, og ikke er nedslidte efter mange års hårdt arbejde. Men det kræver blandt andet, at det bliver satset langt mere på et godt arbejdsmiljø, hvor vi bliver bedre til at forebygge nedslidning, arbejdsskader og arbejdsulykker. Samtidig skal det gøres lettere at få tilkendt seniorførtidspension, så de lønmodtagere, der er ude af stand til at arbejde til pensionsalderen har en fair mulighed for at trække sig tilbage, siger 3F's formand. (Pressemeddelelse leveret af Via Ritzau)

Kirkens Korshær fyrede uden grund kvinde efter 16 år

En tidligere mangeårig medarbejder hos Kirkens Korshærs varmestue i Aalborg kan se frem til en erstatning på op mod 500.000 kroner, fremgår det af Nordjyske.dk. Kvinden blev bortvist fra arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning og uden løn efter en nattevagt, fordi hun ifølge en kollega havde opført sig mærkeligt. Og derfor mistænkte lederen hende for at være mødt på arbejde i påvirket tilstand.
Den fyrede medarbejder sov meget længe, da hun havde mulighed for at tage et hvil.
Det var helt usædvanligt, og hendes kollega syntes også, at der var andre ting, der var underlige. Blandt andet havde kvinden sat sin taske i fællesrummet, og hun havde placeret en kaffemaskine med fem liter kogende vand yderligt på et rullebord - ikke på det sædvanlige sted. Kollegaen nævnte dog ikke de ting overfor hende næste dag, men skrev i stedet en sms til varmestuens leder, hvor hun udtrykte sin mistanke om, at den mangeårigt ansatte havde været påvirket på vagten, fremgår det af Nordjyske.dk.
Herefter blev kvinden indkaldt til et møde, men først fire dage efter - og efter mødet besluttede Kirkens Korshær at bortvise den mangeårige medarbejder øjeblikkeligt og uden løn.
Både byretten og nu Vestre Landsret er enige om, at bortvisningen alene hviler på et udsagn fra en kollega, og at Kirkens Korshær ikke sørgede for at skaffe beviser for det påståede misbrug, for eksempel ved hjælp af en blodprøve. Retterne lægger desuden vægt på, at kollegaen, der sendte sms'en, enten burde have forholdt kvinden sine mistanker på selve vagten, eller have bedt lederen om at finde en afløser. Det gjorde hun ikke, hvorfor bortvisningen er grundløs., skriver Nordjyske.
Den bortviste kvinde, der havde været ansat i Kirkens Korshær i 16 år, får nu løn for opsigelsesperioden samt en godtgørelse for uberettiget bortvisning og senere afskedigelse. Det løber op i ialt 431.678 kroner. Hertil kommer sagens omkostninger på 90.000 kroner, som kvindens fagforening, FOA, får, skriver Nordjyske.dk.
Kirkens Korshær har ikke ønsket at kommentere sagen. (Nordjyske.dk og Avisen.dk)

Høj dødelighed med synkebesvær og lungebetændelse

Ældre patienter med lungebetændelse og synkebesvær - dysfagi - har en dødelighed på 70 procent indenfor det første år efter indlæggelse, skriver DR Nyheder Nordjylland.
Og det er en farlig kombination, siger Dorte Melgaard, der i et ph.d-studie har undersøgt sammenhængen hos 154 patienter på Lungemedicinsk Afdeling på Regionshospital Nordjylland:
- Dem, der har dysfagi og lungebetændelse, har en dødelighed på over 70 procent indenfor det første år, hvorimod dem, der ”kun” har lungebetændelse, har en dødelighed på 20 procent indenfor et år. Dødeligheden er altså voldsomt stor for den gruppe patienter, siger hun til DR Nyheder Nordjylland.
Dorte Melgaards ph.d-studie har ført til et større fokus på problemet hos både kommuner og sygehusenes fysio- og ergoterapeuter.
Blandt andet har sygehuskøkkenet i Hjørring udviklet mere synkevenlig mad.
- Det kan være svært for patienter med dysfagi at spise eksempelvis rugbrød med mange kerner. Men hvis de spiser det, man kalder landbrød, som er kernefrit, så kan de måske godt spise det uden vanskeligheder, siger hun videre til DR Nyheder Nordjylland. - Men det har også noget at gøre med, hvordan man sidder. Hvis man ligger halvt ned på eksempelvis en solseng, så er det rigtig svært at spise og drikke, men sidder man ved et bord og får armene understøttet, så fungerer det meget bedre. (DR Nyheder Nordjylland)

Hver sjette dansker føler sig mindre sikker på rejsen

I løbet af de sidste tre år er hver sjette dansker begyndt at føle sig mere usikker på rejser til udlandet. For 69 % skyldes det terrorangreb, 26 % er på grund af usikkerhed i international politik og for 17 % er det på grund af en forestilling om, at kriminaliteten er steget. Heldigvis føler størstedelen, to ud tre, sig hverken mere eller mindre sikre, når de rejser. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er blevet mere farligt at rejse til udlandet. For statistik viser, at verden faktisk er mere sikker nu end tidligere, og skadetal og erfaringer fra Gouda og Gjensidige viser, at typen af skader, som danskerne får, når de tager på ferie, ikke har ændret sig i løbet af de sidste mange år
"Det ærgrer mig, at så mange føler sig mindre sikre, når de tager på ferie. Kigger vi eksempelvis på de skader, som vores kunder får i udlandet, er det stadig de samme, som de fik for tre, fem og ti år siden. Det er stadig dårlig mave, trafikuheld og tyveri, der dominerer statistikken. Der er altså intet, der - i denne sammenhæng - tyder på, at det er blevet mere farligt at rejse," siger Dan Kjølhede Laursen, direktør for Gouda Rejseforsikring.
En af årsagerne til at mange føler sig mindre sikre, kan være, at der med sociale medier, breaking news og generelle ændringer i måden vi kommunikerer og forbruger nyheder på, er sket en forandring af, hvordan eksempelvis terrorangreb og uroligheder bliver formidlet og opfattet.
Blandt dem der føler sig mindre sikre, er det mere end hver anden, der, som konsekvens af usikkerheden, har ændret rejsevaner. For 22 % rejser ikke længere til storbyer, som de vurderer er farlige, og 45 % har droppet udsatte charterdestinationer pga. usikkerhed. Heldigvis er der ingen, der helt er stoppet med at rejse til udlandet på grund af usikkerhed.
"Nogle lande og områder har været ramt hårdere af uroligheder og attentater end andre i løbet af de sidste par år, og det er helt forståeligt, at man derfor rejser anderledes nu end tidligere. Men det er vigtigt at påpege, at selvom der er uroligheder i nogle lande, så er turistområderne generelt meget sikre. Det samme kan siges for de fleste storbyer, hvor myndighederne har øget deres beredskab og i endnu højere grad end tidligere er opmærksomme på trusler," siger Dan Kjølhede Laursen.
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i februar 2017 blandt 1062 repræsentativt udvalgte danskere. (Pressemeddelelse leveret af Via Ritzau)

72-årig på fisketur druknet

En 72-årig mand mistede tirsdag livet, da han var taget ud for at fiske i Langelandsbæltet øst for Spodsbjerg. Alarmen, om at han var forsvundet, kom klokken 15.08, og flere både og en redningshelikopter blev sendt til området. Klokken 15.41 melder redningshelikopteren, at man kan se en mand ligge livløs i vandet. En båd får samlet manden op og sejlet ham i land. Her bliver han tilset af en læge fra redningshelikopteren, hvorefter han i hast bliver fløjet til Odense Universitetshospital. Men han er død ved ankomsten til sygehuset. (TV2/Nyhederne)

Arbejdsgiver skal betale bøde på 245.000 kr. efter dødsulykke

Den sønderjyske betonelement-fabrik Contiga Tinglev har fået en bøde på 245.000 kr., efter en af virksomhedens ansatte sidste år døde i en arbejdsulykke. Det skriver jv.dk. Det var en 58-årig lagermedarbejder, som mistede livet efter et fald fra en stige. Bøden bliver givet, da sikkerheden ifølge Arbejdstilsynet ikke var i orden og arbejdsmiljøloven dermed er overtrådt. Sagen skulle have været for retten i Sønderborg, men Contiga Tinglev har accepteret bøden og retssagen er dermed aflyst. Administrerende direktør hos Contiga Tinglev A/S, Karsten Rewitz, siger dog til jv.dk, at han ikke mener, virksomheden har gjort noget galt. Bøden til Contiga Tinglev er blandt de højeste, der nogenside er givet i Danmark. (Avisen.dk)

Politiveteraner er for første gang i ni år blevet hørt

Det lysner for de mange PTSD-ramte betjente, der i årevis har kæmpet for at blive siddestillet med soldaterveteraner, skriver TV2/Nyhederne efter, at foreningen 'Politiveteranerne' har haft et møde med Rigspolitichefen.
- Det gik bare så godt. De lyttede virkelig, og skrev side op og side ned, og jeg tror helt oprigtigt på, at de gerne vil hjælpe os og gøre det bedre, siger Leif Voigt, der er formand for foreningen, til TV2/Nyhederne.
Rigspolitiet havde indkaldt Politiveteranerne til møde, efter at TV 2 har beskrevet, hvordan en gruppe på 80-100 traumatiserede betjente føler sig svigtede.
Til mødet, der varede en time, var to repræsentanter fra Justitsministeriets arbejdsgruppe samt to repræsentanter fra Rigspolitiets HR-afdeling foruden de tre politiveteraner.
Og bare det at blive lyttet til er et stort skridt i den rigtige retning, siger Leif Voigt, der ligesom sine to kolleger havde taget turen fra Jylland til København for at mødes med "de høje herrer".
Politiveteranerne vil gerne have samme vilkår som soldaterveteranerne.
Og de vil gerne have en koordinator, der kan kontakte de sygdomsramte betjente og hjælpe dem videre i livet, og så vil de have gjort op med det tabu, det stadig er, når betjente skal fortælle kolleger, at de er blevet for syge til at passe arbejdet.
Et tabu, som Rigspolitiets og Justitsministeriets repræsentanter ikke vidste fandtes, før gårsdagens møde. (TV2/Nyhederne)

21. juni 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Ældre mænd er tilsyneladende helt vilde med minister Støjberg

Selvom der har været en del stormvejr omkring udlændinge - og integrationsminister Inger Støjberg (V) i den seneste tid, kan hun stadigvæk bryste sig af at være den minister, som modtager flest topkarakterer for sit arbejde i regeringen. Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Avisen.dk blandt 1.087 repræsentativt udvalgte personer.
Hver tredje vælger giver Støjberg topkarakterne 10 eller 12, og dermed er hun suverænt den minister, som flest danskere bedømmer til at levere en fremragende præstation. Men samtidig dumper hver fjerde vælger Inger Støjberg ved at give hende 00 eller – 3 for den helt uacceptable præstation.
Det er især de ældre mænd, der er vilde med udlændinge- og integrationsministeren. Næsten 40 procent af mændene giver nemlig Inger Støjberg karakteren 10 eller 12. Og for danskere over 70 år, er det tal helt oppe på 48 procent (af de 1.087 udspurgte i undersøgelsen. (SeniorNyhedernes red.).
Ifølge Avisen.dk opfatter Inger Støjberg karaktererne som en opbakning til at fortsætte, også selvom de primært kommer fra de ældre mænd. (Hun nævner ikke med et eneste ord ældre kvinder. SeniorNyhedernes red.)
- Det politiske område, som jeg arbejder med, deler helt klart vandene. Jeg synes selv, at udlændinge- og integrationspolitikken er utrolig vigtig, og derfor er det dejligt med opbakning til at klø på, skriver hun. (Avisen.dk)

Pensionister på plejehjem må nøjes med opvarmet mad i weekenderne

Gennem snart fire år som ældrerådmand har Jette Skive (DF) talt varmt om sin mærkesag: At der skal serveres frisklavet mad på de aarhusianske plejehjem, så de ældre oplever duften af mad. Men selv om det i indstillingen til byrådet i 2014 blev betonet, at der »i særlig grad i weekenderne« skulle serveres frisklavet varm mad, må ældre på størstedelen af byens plejehjem nøjes med smørrebrød og opvarmet mad lørdag og søndag, skriver Jyllands-Posten.
»I dag bliver maden til weekender de fleste steder forberedt på hverdage, opvarmet og serveret i weekenden,« lyder det i et svar fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune til JP Aarhus.
Det kommer bag på formændene i Ældre Sagen og Ældrerådet i Aarhus, at der ikke serveres frisklavet mad i weekenderne.
»Vi troede, at ordningen var indført. Vi har ikke været klar over, at det ikke var tilfældet i weekenden alle steder. Der er ingen tvivl om, at det vil have stor værdi for de ældre,« siger Jan Radzewicz, formand for Ældrerådet, til JP Aarhus.
Årsagen til, at der i dag ikke serveres frisklavet mad i weekenderne på de fleste aarhusianske plejehjem, er, at de afsatte 9 mio. kr. om året fra byrådet til »at ansætte flere ernæringsassistenter til at bemande køkkenerne hele ugen og dermed sikre frisklavet mad fra egne køkkener på plejecentrene« langt fra har rakt. (Jyllands-Posten)

Advokater vil heller ikke til UdkantsDanmark

Det er ikke kun lægerne, der fravælger UdkantsDanmark - eller yderkommunerne, som det hedder i Jyllands-Posten. Nu gør advokaterne det også - og efterhånden kommer flere og flere andre højtuddannede og højtlønnede grupper til i flokken, som koncentrer sig omkring København og til dels Århus.
Jyllands-Posten konstaterer, at i flere yderkommuner er der så få advokater, at mange tusinde borgere må deles om én advokat, hvis de vil have en lokal en af slagsen, og nævner som eksempelt Struer Kommune, hvor der er flere end 21.000 borgere og kun én advokat, som tager civile sager. Flere steder er også den gratis retshjælp væk, viser opgørelser fra Advokatsamfundet.
Udviklingen betyder, at retssystemet driver længere væk fra almindelige borgere i provinsen. Sådan lyder vurderingen fra eksperter og fra Struers eneste advokat med kontor i kommunen.
Politikere erkender problemet, og flere peger på, at det bunder i retsreformen fra 2007, da 82 retskredse blev til 24, og dermed fik borgere i nogle udkantskommuner langt til nærmeste retssal, fremgår det videre af Jyllands-Posten.
»Retsreformen har betydet, at advokatfirmaerne er flyttet til de større byer, hvor retssagerne kører. Desuden fokuserer advokatbranchen i højere grad på erhvervslivet. Derfor søger advokatfirmaerne hen, hvor virksomhederne er,« siger professor i retspsykologi Bettina Lemann, der mener, at lokale advokater er vigtige for, at borgerne føler, at de har adgang til retssystemet.
Jyllands-Posten konstaterer endelig, at med én advokat pr. 19.233 borgere er der næsten lige så langt mellem advokaterne i Jammerbugt Kommune som i Struer. I Hillerød og Esbjerg kommuner er tallet henholdsvis helt nede på 1.079 og 1.607. Og i København er der én advokat for hver 281 indbyggere. (Jyllands-Posten)

Gå på opdagelse i seniorers tanker og historier

Pensionsfortællinger er historier fra ældre mennesker. De har fortalt om deres liv og deres overvejelser om at blive pensionister til antropolog Kamilla Nørtoft fra Center for Sund Aldring som en del af hendes forskningsprojekt. Se deltagernes egne snapshots og læs udsnit af deres fortællinger. Kamilla Nørtoft står bag Pensionsfortællinger, hvor forskning møder formidling. Deltagerne i forskningsprojektet har taget billeder af ting, steder eller oplevelser, der har betydning for dem, og er siden blevet interviewet. Deres billeder og udpluk af deres historier kan du se i udstillingen i Ishøj Kulturcafé. Du kan opleve Pensionsfortællinger i Ishøj Kulturcafé frem til den 20 juli. Udstillingen er gratis og åben for alle. Forskningen i Center for Sund Aldring er støttet af Nordea-fonden. (Center for sund aldring)

Opgangsfællesskab for yngre demensramte

I Aalborg Kommune har man etableret et opgangsfællesskab fortrinsvis for yngre under 70 år med let til moderat demens. Det er et tilbud til borgere, som ikke opfylder kriterierne for en plejehjemsplads, men som på grund af deres demenssygdom har brug for støtte og vejledning i dagligdagen, skriver Magasinet Pleje. Til opgangsfællesskabet er der tilknyttet en social vicevært, som er uddannet sosu-assistent. Hun skal blandt andet hjælpe borgerne til at bevare en aktiv hverdag og være med til at lave struktur og sikre sociale netværk. Omdrejningspunktet er at støtte borgerne i at være herre i eget liv.
- De bor i eget hjem, men har en speciel støtte med den sociale vicevært, og vi er hele tiden på forkant og løser problemerne, så de er trygge og der ikke opstår uro, forklarer assisterende leder Gitte Østerlin fra Aalborg Kommune overfor Magasinet Pleje.
Erfaringerne er ’enormt gode’.
- Det forlænger den tid, borgerne kan bo i eget hjem. Vi kan se, at to af de fire, som bor i opgangsfællesskabet, ville bo på plejehjem i dag, hvis ikke de havde fået den støtte, de gør hos os. Og der er kvalitet i den måde, de lever deres liv på, fordi de er stadigvæk herre i eget liv, siger Gitte Østerlin. (Magasinet Pleje)

20. juni 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Til SeniorNyhederne II med flere nyheder

FORSIDEN SeniorSiderne


Søg på SeniorSiderne:

Index  Sitemap fra FreeFind

SeniorNyhederne opdateres
ikke i weekender og ferier

Fjernsynsprogrammer
Aviser & blade
Adresser & telefonnr.
Benzinpriser
Vejr, veje & trafik
Regionaludsigterne

Link News
New Statesman
Newsweek Spiegel Online International
Time

Julognytår.dk

SeniorDating

SingleSiderne & SingleNyhederne





Kontakt: prebenbrask@email.dk


Preben Brask Copyright © 1999-2017 af WWW.SENIORINTERNET.DK Seniornyhederne.dk Seniorsiderne.dk Seniormøde.dk WWW.SENIORDATING.DK Datingnyhederne.dk Datingsiderne.dk WWW.SINGLEINTERNET.DK Singlenyhederne.dk Singlesiderne.dk WWW.JULOGNYTÅR.DK (WEBHOTEL: Wannafind)