SeniorSiderne & SeniorNyhederne      

SeniorNyhederne © 50+

Dratisk, chokerende besked: 1. januar sænkes pensionsudbetalingerne

De mange, mange tusinder af dansk pensionister, hvis opsparing står i såkaldt ugaranteret markedsrente - eller markedsrentepension, vil få 3-10 procent mindre udbetalt i 2019.
PFA er således allerede nu begyndt med at kontakte de pensionister, hvis udbetalinger står til at falde med 1000 kr. eller mere, så de ikke får et chok 1. januar - og det næste par måneder har mulighed for at tilrette deres budgetter til pensionsnedskæringen.
Andre selskaber er ifølge Jyllands-Postens Finans ikke nåert så lang og regner stadig på tallene.
Men Søren Andersen, aktuar og rådgiver i den uafhængige rådgivervirksomhed FPension, pointerer, at pensionister med opsparing i markedsrente generelt skal vente et dyk i deres pensionsudbetalinger næste år.
»Det skyldes først og fremmest, at afkastet tegner til at blive noget lavere end forventet. Og hvis selskaberne ikke allerede har indrettet sig på Finanstilsynets nye levetidsbenchmark, vil udbetalingerne også falde som følge af det. Min forventning er, at de fleste i markedsrente vil få lavere pensionsudbetalinger i 2019,« siger Søren Andersen tl Finans.
Der er to pensionsformer:
Garanteret gennemsnitspension: Pensionsselskaberne skal sørge for, at der hele tiden er penge til at honorere den garanti, der er givet for, at pensionsydelserne har en vis minimumsforrentning.
Markedsrentepension: Kunden får hvert år tilskrevet hele afkastet eller tager hele tabet. Den årlige pension kan også nedskrives, hvis vi lever længere.
Og det er den sidste, det nu er alvorligt galt med. (Jyllands-Postens Erhverv og SeniorNyhederne)

Der kommer flere pensionsnedskæringer

Samtidig med de bebudede nedskæringer af den udbetalte paension fra 1. januar, gør flere pensionsselskaber klar til at skrue yderliogere ned for de forventede pensioner til kunder med opsparing til livsvarig pension i markedsrente.
Sampension har således allerede forberedt sine opsparere på, at den forventede pension kan falde med op til 5-7 pct., fordi alle ventes at leve meget længere. MP Pension siger, at alle under 60 år skal vente 5-10 pct. lavere pensioner.
»Vi har kunnet se, at den forventede levetid steg år for år. Derfor har vi valgt at fortælle kunderne, hvordan vi tolker tallene lige nu. Og hvis folk lever så meget længere, som det ser ud lige nu, så kan det betyde lavere pensioner, fordi de skal betales ud over længere tid,« siger Peter Fledelius, ansvarshavende aktuar i Sampension. Pensionsformer, til Jyllands-Postens Erhverv.
Ifølge TV2/Nyhederne viser pensionselskabernes afkast efter de tre første kvartaler i 2018, at det går fra ondt til værre for de danske pensionsopsparere.
Afkastet hos de forskellige selskaber er på sit dårligste niveau i mange år, fremgår det af de seneste tal fra investeringsrådgivningsfirmaet Dannebrog Invest.
Det er skidt nyt, da danskerne i fremtiden skal leve længere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at hvor andelen af borgere over 80 år i dag udgør 4,4 procent, vil de i 2053 udgøre ti procent.
Situationen er altså den, forklarer Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er partner i Dannebrog Invest, at den almindelige dansker går fra at have en meget høj sandsynlighed for, at pensionsopsparingen kunne række hele alderdommen, til at der er en lav til en meget lav sandsynlighed for, at de nuværende pensionsopsparinger vil være tilstrækkelige.
- Det er et meget alvorligt billede, vi har i øjeblikket, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen til TV2/Nyhederne.

LinkNyhederne

DANSKE:

V-profil vil have færre jyder og flere køenhavnere i Folketinget  Læs

Regeringen vil have fyret 11.000 offentligt ansatte  Læs

Samtidig varsler regionerrne massefyringer på sygehusene  Læs

Folke"høring" om sommertid i Danmark  Læs

Tyskland kendte i tre år til planer om skattesvindel i Danmark  Læs

Tyske fans fejrede Olsen Bandens 50 års jubilæum  Læs

Tidligere biskop Erik Norman Svendsen som "Senior med mening": Det er vigtigt at have pligter og ansvar  Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

23. oktober 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Vil du arbejde længere, spare mere op eller blive fattig pensionist?

Over 2,7 millioner danskere med pensionsopsparing i markedsrente skal finde ud af, om de vil arbejde længere efter folkepensionsalderen, øge opsparingen nu eller skære forbruget ned, når de går på pension. Sådan fremgår det af Jyllands-Postens Erhverv, som gør opmærksom på, at med udsigt til lavere forventede udbetalinger fra de livsvarige pensioner i markedsrente, som alle disse mennesker har tegnet og sparer op i, skal opsparerne træffe et ubehageligt valg - for en pensionsopsparing med livsvarig pension i markedsrente vil nemlig give en lavere pension pr. måned, end de havde regnet med, fordi formuen på grund af længere levealder også skal række længere.
Og "oveni den højere levealder påvirkes pensionerne lige nu negativt af kursfald. Fra årsskiftet kommer derudover en ny måde at beregne, hvor meget pensioner kan ventes at vokse under et opsparingsforløb. Det ventes, at de fleste som følge af den ændring også får en lavere forventet årlig pension," fremgår det af Jyllands-Postens Erhverv.
Finanstilsynets nye model løfter på en gang den forventede levetid for en 20-årig mand med ekstra godt 1,5 år. Det betyder for pensionsopsparere med en opsparing til livsvarig pension i markedsrente, at prognosen for den forventede årlige pensionsudbetaling falder ved årsskiftet."
Hos MP Pension betyder levetidsforandringerne, at 70.000 opsparere skal vente lavere pensioner, uanset om de sparer op i markedsrente eller gennemsnitsrente. Og noget lignende hos Sampension. Osv.
»Der er tre valgmuligheder. Enten bliver man længere på arbejdsmarkedet end oprindelig aftalt og følger folkepensionsalderen op. Eller man sparer mere op eller indstiller sig på et lavere forbrug som pensionist,« siger forbrugerøkonom Carsten Holdum, PFA Pension, til Jyllands-Postens Erhverv.
Og de 60-65 årige er særligt sårbare.
»Ved at blive to år ekstra på arbejdsmarkedet, kan man øge sin udbetaling fra en livrente ganske betydeligt. Ikke mindst, hvis man har en lille pensionsformue,« siger cheføkonom Jens Christian Nielsen, Velliv, til Jyllands-Postens Erhverv.
Et regneeksempel fra Velliv viser, at en 65-årig opsparer med en årsindtægt på 380.000 kr., 13 pct. pensionsindbetaling og en pensionsformue på 1,8 mio. kr. vil få en pension, som er ca. 16,3 pct. højere ved at udsætte sin pensionsalder til 67 år. Den årlige udbetaling fra den livsvarige pension stiger fra ca. 98.000 til ca. 114.000 kr. (Jyllands-Postens Erhverv)

Flere ældre er storforbrugere af alkohol

En ny undersøgelse fra YouGov bekræfter andre undersøgelser: De ældre drikker oftere end både de unge og midaldrende.
Mere end hver tredje over 60 år drikker flere gange om ugen - og hver sjette tager sig et glas eller mere hver eneste dag, hvilket ellers kun gælder for mindre end 2 procent af den øvrige befolkning, frremgår det af Fagligsenior.dk, som skriver:
Maria Koch Aabel er specialkonsulent i enhed for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Og hun bekræfter, at de ældre har et forbrug af alkohol, der er på niveau med de unge.
”Hvor de unge drikker meget en dag eller to om ugen, indtager de ældre mindre på én gang – men oftere. For en del over 60 år er der tale om et dagligt forbrug af alkohol, og det er bekymrende set ud fra et helbreds- og sundhedsmæssigt synspunkt,” siger hun til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Maria Koch Aabel oplyser, at Sundhedsstyrelsen er meget opmærksom på forbruget af alkohol blandt ældre, men siger samtidig, at der er brug for mere viden om, hvorfor de ældre drikker, og hvorfor de drikker oftere end andre.
”Det er vigtigt at få afdækket, hvilke årsager der kan ligge til grund for, at en del ældre har et højt forbrug af alkohol. Samtidig har Sundhedsstyrelsen fokus på at få gjort opmærksom på de ældres alkoholforbrug, og hvilke konsekvenser det kan have. Blandt andet målrettet kommunerne og pleje- og omsorgssektoren,” siger hun videre til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Ifølge Maria Koch Aabel er det især de veluddannede, der er storforbrugere af alkohol, når de kommer op i årene.
Det kan være som en del af en interesse for gode vine, spændende øl eller eksklusiv og dyr spiritus for feinsmeckere, som for eksempel whisky og gin.
”Samtidig har vi en alkoholkultur i Danmark, hvor alkohol indgår i mange sociale sammenhænge. Det gælder også blandt ældre. På den måde summer alkoholforbruget op i løbet af ugen,” siger hun.
Undersøgelsen fra YouGov viser, at det er en udbredt opfattelse blandt ældre, at visse typer af alkohol kan være sundhedsfremmende. Og det er bekymrende.
”Der er brug for at komme ud med budskabet om, at man ikke skal drikke for sin sundheds skyld” siger hun. til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Og der kan være behov for en yderligere indsats om alkohol og skadevirkninger målrettet ældre.
Maria Koch Aabel peger på, at ældre tåler alkohol dårligere end yngre. Ofte er ældre også medicineret og det i kombination med alkohol kan det give en kraftigere og i nogle tilfælde farlig virkning.
Risikoen for faldulykker stiger ved indtagelse af alkohol. Desuden giver hyppig indtagelse større risiko for at udvikle alkoholrelaterede sygdomme som kræft og leverskader. (Fagligsenior.dk)

Ældre kan køre billigt med DSB syv uger frem til jul

For helt ned til 99 kroner kan seniorer over 65 år rejse med tog på tværs af hele landet fra 29. oktober og syv uger frem til 16. december. Tilbuddet, som også gælder førtidspensionister, omfatter alle dage med såkaldt Orange-billet. Og salget er startet.
Som noget nyt er der stadig stor rabat helt op til fem timer før afgang, så der er mulighed for at tage en spontan billig tur, fremgår det af Fagligsenior.dk, som skriver:
Der er tale om 75 procents rabat i forhold til en normal standardbillet.
Turen kan eksempelvis køres fra København til Aalborg for 112 kroner eller fra København til Aarhus eller Esbjerg for 99 kroner.
Og sådan får du rabat med DSB:
Er du 65 år og derover kan du læse mere om rabat hos DSB og købe billetter her - https://www.dsb.dk/find-produkter-og-services/dsb-65-billet/
På siden kommer du videre til billetkøb med rabat ved at trykke på "Køb 65-billet".
Husk at køber du 65-billet og DSB Orange med rabat for ældre kræves der dokumentation for din alder under rejsen. (Fagligsenior.dk

Galt med økologisk leverpostej og Irma Bridge Blanding

Hanegal A/S tilbagekalder økologisk leverpostej med forkert bagsideetiket. Produktet indeholder allergener, der ikke er deklareret, og produktet er mærket med en forkert holdbarhedsdato. Det drejer sig om Bio Lever Organic Svine/Okse Leverpostej, Nettoindhold: 200 gram, EAN: 570976020648381, Pakkedato: 10/10/2018, Bedst før dato: 09/12/2018 – bemærk at denne dato er forkert. Korrekt holdbarhedsdato er 02/11/2018. Den er solgt i Lidl-butikker i hele landet.
Carletti A/S tilbagekalder Irma Bridge Blanding. Poserne er mærket med forkert deklaration. Der er alene angivet ”spor af hasselnødder,” selv om produktet indeholder hele hasselnødder.Og det drejer sig om Irma Bridge Blanding, Nettoindhold: 180 gram, EAN: 701049332576 og Bedst før datoer: 24/02/2020, 27/02/2020. Solgt i: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, LokalBrugsen, Irma, MadCooperativet og Coop.dk/MAD

LinkNyhederne

DANSKE:

Træerne kan redde os: Koster kun 7.500 kroner for livslang CO2-balance at plante træerne  Læs

Dansk frygt for nyt atomkapløb efter Trumps trussel  Læs

"Man tager ikke 15 mænd og en knoglesav med til en nævekamp med en 60-årig"  Læs

Google Assistent byder nu på nu danske nyheder fra fire medier  Læs

V-profil i hårdt angreb på DF’eren K. Kristensen Berth: Du har aldrig haft et rigtigt job  Læs

Talsmand for ledige i angreb på jobcentre: "Cirkus af meningsløse samtaler og aktiveringsforløb"  Læs

Coop vil nedbringe antallet af nedslidte medarbejdere og arbejdsulykker  Læs

Nationalbankdirektøren: Det vil være en gevinst, hvis den dårligste tredjedel af landbruget lukker  Læs

Flygtningebørn klarer sig markant bedre  Læs

Liberal Alliance står bag nedskæringer på DR og får nu egen radio - podcast  Læs

Tømning af statskasser var en forretningsmodel for TDC's hovedejer  Læs

TP, PKA og PFA købte TDC sammen med Macquarie, der nu efterforskes for bedrageri  Læs

Danskernes tillid til myndigheder falder efter Politikens og DR's afsløring af svindelsagerne  Læs

Blog: Kuppet mod Europa. Kuppet mod det fælles  Læs

Blog: De små aktieejere og offentlige repræsentanter skal ind i bankernes bestyrelser  Læs

Donald Trump hylder kongresmedlem for overfald på journalist  Læs

Og siger om en anden journalist: Det 'ser bestemt ud til', at han er død  Læs

Kronik: Dansk Journalistforbund svigter freelancerne og folkestyret  Læs

Svar fra formanden hos Dansk Journalistforbund  Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

22. oktober 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Fem gange overbelægning på sygehusene

Alle har set fotografier, hvor ældre ligger i en seng på sygehusgangen, fordi der ikke er plads andre steder.
Og alle andre end de ansvarlige har troet, at dette problem var løst med de nye, store supersygehuse.
Men det er det ikke.
5 - fem - ud af 5 regioner har overbelægning på medicinske afdelinger.
Det gør Lægeforeningen opærksom på:
"Overbelægning på sygehusenes medicinske afdelinger er et symptom på manglende ressourcer i sundhedsvæsenet. Det går ud over patienterne, som vokser i antal. Det er på høje tid at investere i et løft af sundhedsvæsenet," skriver Lægeforeningen og fortsætter: "Det er den øverste ledelses ansvar at sikre, at man som læge arbejder under fagligt forsvarlige forhold. Det gælder også:
- At der er er afsat tid til at journalføre og til at orientere sig i journalen
- Undervisning i journalføring
- Tekniske løsninger, der giver overblik og gør det muligt at føre journal
Lægeforeningen er med i sundhedsministeriets arbejdsgruppe om nye regler for journalføring. Vi arbejder for, at myndighederne husker det organisatoriske ansvar," hedder det fra Lægeforeningen.
Men myndighederne husker ikke det organisatoriske ansvar - for de gør det stik modsatte og skærer ned så overbelægningen bliver værre:
En af kommentarer på facebook er: "Så er det godt, at der lige nu skal skæres 350 stillinger væk på Sjællands Universitetshospital."
En anden: "Og Ja nu skal der fyres personale på Køge og Roskilde. Jeg græder indvendig - jeg som troede Patienten er alt."
Og en tredje, fjerne, femte o.s.v. er:
"Der mangler ikke penge i sundhedsvæsnet, der mangler ledelse og en mere fornuftig omgang med pengene. Det handler i bund og grund om, at man prioriterer forkert."
"Jep. Og problemet er mindst ligeså stort i psykiatrien."
"Der vil altid mangle resourcer og personale så længe der prioriteres som der gør fra politisk side!! Ressourcerne er ikke eksisterende når det gælder patienterne og plejepersonalet! Pengene er forlængst brugt inden de når de ex. Medicinske afd.! Det går ud over patienterne!!"
"Tekniske løsninger, der giver overblik og gør det muligt at føre journal! Ha ha ha ha ha!"
"Sådan har det været de sidste 50 år."
Og det har det: Myndighederne - politikerne - vil ikke lytte. De skal bruge penge til helt andre formål - og der er jo stadig plads på gangene til, at patienter og læger kan være der! Det er noget i den retning,deres tankegang er. Og vælgerne har endnu ikke opdaget, at udgifterne pr. patient er langt de laveste i Danmark, når der sammenlignes med udgifterne i Norge, Sverige og Tyskland. Og det har vælgerne heller ikke - endnu - opdaget. (SeniorNyhederne)

Hvor er folkepensionisterne i finanslovs-forhandlingerne?

Foreløbig ser det ikke ud til, at folkepensionisternes økonomi bliver en del af finanslovs-forhandlingerne.
Og det på trods af, at det kun er få uger siden, at Ældre Sagen gjorde støtte partiet, Dansk Folkeparti, og de øvrige partier opmærksom på, at "hundredtusindvis af folkepensionister kan med rette føle sig overset i regeringens udspil til finanslov for 2019.
Igen.
Folkepensionisternes økonomi er nemlig ikke en del af udspillet - og det er skuffende," hed det fra Ældre Sagen, som fortsatte:
"Folkepensionen er systematiske sakket bagud i forhold til lønstigningen hos den arbejdende befolkning."
”I mange år har man reguleret folkepensionen mindre end den generelle lønudvikling, på grund af det årlige bidrag til satspuljen. Det har øget uligheden mellem de erhvervsaktive og de pensionister, der kun har folkepension og ATP,” sagde den administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.
Siden 1990 har det årlige fradrag til satspuljen udhulet folkepensionen med over 8.000 kr. årligt. for de pensionister, der har de laveste indkomster og kun lige er over fattigdomsgrænsen.
Ældre Sagen foreslog derfor, at der afsættes midler på finansloven til at finansiere fuld regulering af folkepensionen svarende til den generelle lønudvikling.
”Den systematiske udhuling af folkepension kan ikke forsvares. Det er kun rimeligt, at udhulingen stopper nu og erstattes af fuld regulering, sagde Bjarne Hastrup.
Ældre Sagen undrede sig samtidig over, "at regeringen ikke har afsat midler til at løse samspilsproblemet for de nuværende pensionister. Da regeringen indgik den seneste skatteaftale, fik man lappet på problemet for fremtidens pensionister. Men tilbage står en gruppe på i størrelsesordenen 400.000 nuværende folkepensionister, som oplever, at det har været en dårlig forretning at indbetale til en pensionsopsparing." "Statsministeren har erkendt, at man med skatteaftalen ikke har løst samspilsproblemet for denne gruppe, og vi havde håbet, at der i finanslovsforslaget var blevet afsat midler til dette," sagde Bjarne Hastrup. (Ældre Sagen og SeniorNyhederne)

LinkNyhederne

DANSKE:

Bedstemor på plejehjem tog fusen på politistyrker i højeste alarmberedskab  Læs

Spammere på pengejagt bag Facebook-angreb  Læs

Regeringen: Yderligere 2.000 kroner mindre til enlige forældre  Læs

Syv ud af ti danskere bliver kontaktet af it-kriminelle  Læs

Milliard-svindlen med udbytteskat er en helt uhørt grad af riges griskhed  Læs

Netværket har drænet statskasser for svimlende beløb i mindst ni europæiske lande  Læs

Sådan er storbankerne involveret  Læs

Bliv klogere på den fidus, der har tømt statskasserne  Læs

Kritiserer Danske Banks bestyrelse  Læs

Hold af efterforskere fandt frem til Nordea's hvidvask  Læs

Trækker Kopenhagen Fur ind i hvidvask-sagerne  Læs

Løkke(V): Fælles bankunion kan bremse skattesnyd og hvidvask  Læs

Kun få danskere ønsker at følge briterne ud af EU  Læs

Vragene af to danske slaveskibe fra 1710 fundet i Caribien  Læs

Støjberg (V) vil tilbyde DF nye stramninger  Læs

Google bekræfter: Vil lave censureret søgemaskine  Læs

 Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

19. oktober 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Bruger kommunerne værdighedsmilliarden rigtigt?

Den såkaldte ”Værdighedsmilliard” blev en realitet med finansloven for 2016, hvor partierne afsatte 1 mia. kr. om året i fire år - de to er altså gået - til "udbredelse og implementering af en værdighedspolitik i alle kommuner."
Pengene skal gå til tiltag, som ligger inden for de fem områder, der er en del af kommunernes værdighedspolitikker:
1) Livskvalitet
2) Selvbestemmelse
3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4) Mad og ernæring
5) En værdig død
Værdighedsmilliarden fordeles ud fra objektive kriterier for kommunernes udgiftsbehov til ældre, som Økonomi- og Indenrigsministeriet står for. Der er variationer mellem kommunerne - i forhold til hvor meget hver enkelt kommune har fået pr. indbygger, hvis man tæller alle indbyggere i en kommune med, så har landkommunerne fået mest pr. indbygger, mens de store byer, især København har fået mindst. Det svinger fra over 500 kr. pr. indbygger til under 200 kr. Landsgennemsnittet er 350 kr. (og så er milliarden jo ikke stor. SeniorNyhedernes red.) Kommunerne modtager - som skrevet - pengene fra staten ud fra objektive kriterier, og derfor er det for den enkelte kommune ikke muligt at påvirke, hvor meget man får. Men ældrerådene bør i højere interessere sig for, hvordan pengene bliver brugt, skriver Danske-ældreraad.dk. (det vil sige, at kommunalbestyrelserne ikke bruger dem til helt andre ting som at styrke kassebeholdningen, men kun til Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring og En værdig død. SeniorNyhedernes red.)

Lovforslagene flyder ikke fra ælreministeren

Det er ikke voldsome store og reformgivende lovforslag, ældreminister Thyra Frank (LA) har på programmet.
I en pressemeddelelse hedder det således blot:
Ældreminister Thyra Frank vil styrke indsatsen mod ensomhed hos ældre. Derfor skal et nyt lovforslag forpligte kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere i 70-årsalderen, der bor alene.
Derudover skal et andet forslag afskaffe krav om en tilsynspolitik i hjemmeplejen. Lovforslaget kommer på baggrund af en anbefaling fra ældreministeren og KL’s arbejde med forenkling af regler og dokumentationskrav i ældreplejen og ældreministeren vil inden fremsættelsen af det nye lovforslag gå i dialog med ældreorganisationerne, står der i pressemeddelelsen.

Nej, du får ikke penge tilbage fra SKAT - det er SMS-fup

Mange danskere har i den seneste tid fået en SMS i stil med denne ”Meddelelse om tilbagebetaling af skat for ar 2017 – 877,39 DKK. Klik her for at fa adgang til din refundere. SkatDanmark”.
På Facebook advarer SKAT om, at det er fup, og at du ikke må klikke på linket, skriver Fagligsenior.dk og fortsætter:
Svindlere sender ikke kun falske SMS’er. De sender også fup-mails, som SKAT advarer om på deres hjemmeside.
Hvis du får en SMS eller mail, hvor du bliver bedt om at afgive personlige oplysninger, skal du altid være meget kritisk og ikke klikke på linket eller indtaste dine oplysninger.
SKAT vil aldrig sende en SMS, hvor de beder om dine personoplysninger eller kortoplysninger via et link.
Hvis du vil undersøge, om du skal have penge tilbage i SKAT, skal du gå ind på skat.dk, logge på med NemID og på den måde sikre dig, at dine oplysninger ikke falder i de forkerte hænder. (Fagligsenior.dk)

Ny direktør for Danske Seniorer

Den 42-årige Katrine Lester får jobbet som Danske Seniorers direktør - og hun tiltræder stillingen 1. december.
Katrine Lester kommer fra en stilling som politisk konsulent i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden og har bl.a. været 2. viceborgmester og gruppeformand for Socialdemokratiet på Frederiksberg.
Synlighed har været hendes topprioritet i Farmakonomforeningen, hvor hun var kommunikationschef, og hun har i alle sine jobs været med til at sætte en række sundhedsemner på den politiske dagsorden. Og hun har livet igennem arbejdet som frivillig, som helt ung var hun aktiv i Amnesty International, og i dag er hun bl.a. gruppebestyrelsesmedlem i De grønne pigespejdere på Frederiksberg og formand for skolebestyrelsen på Lindevangskolen.
Når Katrine Lester sætter sig i direktørstolen ser hun som sin fornemste opgave at få sat rammerne for velfungerende foreninger, så de er klar til fremtidige udfordringer. Hun vil arbejde for at sikre, de fortsat kan arbejde både socialt og kulturelt, skabe livsglæde og tryghed – og så vil hun bruge sine erfaringer og mange politiske kontakter til at slås for seniorernes vilkår.
Hun er særligt optaget af medicinsikkerhed, ældres muligheder for at bo, som det passer til deres livsfase snarere end deres pengepung, og økonomisk tryghed.
Fra sin egen familie og vennekreds ved hun, der er stor forskel på, hvordan mulighederne er for dagens pensionister. Nogle har det rigtig godt – som de har haft det hele livet – andre mærker også i alderdommen effekten af, at de voksede op med få ressourcer: "Vi skal slås for, at alle seniorer får en god alderdom, og at de har en tryg økonomisk base", siger hun. (Danske Seniorer)

Fremtidens ældre i Europa

1. november inviterer Danske Seniorer, FIC – Forum for International Cooperation og Globale Seniorer til en spændende konference om fremtidens ældre i Europa - den handler om ældres forventninger, rettigheder og ressourcer.
Konferencen er offentlig med gratis adgang, men der er krav om forhåndtilmelding - sidste frist for tilmelding er mandag den 29. oktober.
Oplægsholdere er Claus Larsen-Jensen, direktør for FIC, Fagligt Internationalt Center, Dirk Jarré, President EURAG, European Federation of Older Persons (på engelsk, danks resumé) og Aske Juul Lassen, Postdoc SAXO-Instituttet KU og Center for Sund Aldring.
Desuden en paneldebat ved Fritz von Nordheim Nielsen, fhv. Kontorchef i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion med: Bente Sorgenfrey, Formand for FTF, Erik Christensen, Formand for Folketingets Europaudvalg (S) Jan E Jørgensen, Ole Wehlast, Forbundsformand for NNF, Per K. Larsen, Landsformand for Danske Seniorer og Maria Justiniano, næstformand for Globale Seniorer.
Tilmelding er nødvendig - og kan ske pr. mail til fic@fic.dk. (Danske Seniorer)

LinkNyhederne

DANSKE:

Nu kommer Gmail, YouTube og Google Maps til at koste  Læs

Kommune straffede syg, fordi hun var for syg til at møde op  Læs

Hjemløse kvinder efterlades alene  Læs

"Giftig cocktail" hærger Aarhus Universitetshospital  Læs

Storbanker har plyndret ikke kun Danmark, men store dele af Europa for milliarder  Læs

Alene fem af landene, herunder Danmark, har mistet 410 milliarder kroner i udbytteskat  Læs

Nordea anklages nu også for milliard-hvidvask  Læs

Efter VLAK- og DF-blodbadet i DR: Direktør for danske udsendelser stopper  Læs

169.000 unge i alderen 15-29 år hverken i job eller under uddannelse  Læs

Regeringen åbner for løndumping i landbruget  Læs

Sag om hvidvask i Nordea kan være enestående stor  Læs

Morten Løkkegaard: Hvis interesser, varetager DF egentlig?  Læs

Klimaet kommer før alt andet, selv om det koster  Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

18. oktober 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Stadig færre varme hænder til børn og ældre

Antallet af sosu'er, pædagoger og andre velfærdsarbejdere - målt i forhold til antallet af borgere - er det laveste siden slutningen af 1980'erne.
Det er en udhuling af velfærdssamfundet, mener SF, fremgår det af Ugebrevet A4, som skriver:
Og den konklusion ændres ikke, selvom man indregner privatansatte, der løser velfærdsopgaver for det offentlige - eksempelvis ansatte i private hjemmehjælps-firmaer, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Siden 2010 er der kommet flere ansatte i sundhedssektoren, men den samlede offentlige beskæftigelse er faldet med omkring 30.000 personer.
De nye tal er foruroligende og punkterer regeringens udsagn om, at danskerne har fået et velfærdsløft, mener oppositionen:
»De ældre har fået længere mellem besøgene af en sosu-hjælper. Børnene i vores daginstitutioner har færre voksne til at lege, lære og trøste. Og i skolerne er der blevet mindre tid til de elever, der har det svært. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF, til Ugebrevet A4 og fortsætter:
»Det er voldsomt, og det ser desværre ud til, at regeringen vil lade det fortsætte. Det er på tide at vende bøtten og investere i velfærden. Der er grænser for, hvor lidt borgerne skal nøjes med, og hvor hurtigt de ansatte kan løbe,« siger Pia Olsen Dyhr.
Formanden for fagforbundet 3F, Per Christensen, bryder sig ligesom Pia Olsen Dyhr ikke om de nye tal.
»De grupper, der har mest behov for velfærd, får stadig færre servicemedarbejdere til at passe på sig. Samtidig er der givet store skattelettelser til de rigeste i samfundet. Det er et bekymrende tegn på den stigende ulighed i vores samfund,« siger Per Christensen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd's direktør Lars Andersen anerkender, at den teknologiske udvikling kan være med til at sikre et højt velfærdsniveau:
»Men rigtig meget af det, borgerne opfatter som velfærd, er båret af mennesker. Teknologien er en hjælper, men der er også en grænse for, hvor meget der kan effektiviseres, før vi rammer det, borgerne opfatter som kernevelfærd.« (Ugebrevet A4)

Sådan undgår vi med klimatilpasning at få oversvømmede huse

Massive, intense regnskyl giver store problemer - især i byområderne, hvor en stor del af befolkningen bor. Store vandmængder kan ikke trænge ned i jorden eller komme væk. Vores byer er dårligt indrettet til at håndtere store mængder vand, hedder det i en pressemeddelelse fra Forsikring & Pension leveret af Via Ritzau:
- Der er populært sagt for meget asfalt og for lidt "jord", og kloaksystemerne kan ikke aflede vandet. Det kan føre til oversvømmede veje, vand i kældre og give store materielle skader, siger underdirektør Hans Reymann-Carlsen fra Forsikring & Pension.
Så hvad gør man helt konkret, hvis man gerne vil forhindre, at vand løber fra vejen ind på grunden? Hvis der tit står vand i haven? Hvis der kommer vand fra kloakken ind på grunden eller vand op igennem gulvafløb eller toilet i kælderen? Og hvad, hvis der ofte kommer vand løbende inde fra nabogrunden og skaber oversvømmelser?
Det har "Få styr på vandet - en guide til grundejerforeningers klimatilpasning" svar på. Guiden kan gratis hentes på Forsikring & Pensions hjemmeside under temaet klimatilpasning.
- Det er ofte meget svært for de almindelige boligejere at overskue, hvordan man skal gribe det hele an, ligesom mange slet ikke kender deres ansvar. Forsikring & Pension arbejder derfor aktivt for at gøre danskerne mere bevidste om deres ansvar og oplyse om, hvordan man forebygger vandskader. Det gør vi bl.a. ved at bidrage til denne guide, siger Hans Reymann-Carlsen.
Målet med guiden er at hjælpe grundejere på foreningsniveau i at blive selvkørende, når det kommer til at imødegå oversvømmelser. Redskaberne i guiden klæder grundejerforeningerne på til at navigere i den megen information om oversvømmelse, der findes, og gør dem i stand til selv at udpege risici og løsningmodeller for deres egne, konkrete problemer. To grundejerforeninger i Fredensborg Kommune har testet redskaberne i guiden, så de nu har større klarhed over, hvor deres problemer kommer fra, og hvilke handlemuligheder de konkret har.
Guiden er udarbejdet af NIRAS i samarbejde med Niels Lützen Landskabsarkitekter for Fredensborg Kommune, Forsikring & Pension og hovedstadsregionens Task Force for klimatilpasning under KLIKOVAND. (Pressemeddelelse fra Forsikring & Pension leveret af Via Ritzau)

LinkNyhederne

DANSKE:

Kritik af jobordning for veteraner: - Den rammer helt skævt  Læs

Hver anden kommune skærer ned næste år  Læs

Sælger drift af danske plejehjem til svenskerne  Læs

Borgerne snydt for 23 milliarder kroner i kommunal service  Læs

Hospice søgte beboere på Facebook  Læs

Sildebestanden i dansk farvand er i fare  Læs

Afdøde Stephen Hawking advarer mod ny race af supermennesker  Læs

Amnestymedarbejder tævet og truet med henrettelse  Læs

Flere forbrugere vælger plantebaserede fødevarer i dagligvarehandlen  Læs

Klimaforandringer udrydder regnskovens insekter i hobetal  Læs

 Læs

Se ENGELSKE LINKNYHEDER på:  SeniorNET.dk

17. oktober 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Skal satspuljen fortsat år for år udhule folkepensionen?

Siden satspuljen blev indført er folkepensionen sakket bagud i forhold til lønudviklingen i Danmark. Det øger uligheden mellem dem i arbejde og dem på pension. Sådan hed det fra Ældre Sagen både den 8. maj og den 25. juni i år, efter at aftalerne om de nye overenskomster havde sikret, at lønningerne på det offentlige område stiger nogenlunde i takt med det private arbejdsmarked de kommende år.
Men samtidig - hed det videre fra Ældre Sagen - kan landets pensionister se til, mens deres folkepension stiger mindre end lønningerne, fordi en del af stigningen (0,3 pct.) hvert år bruges til at finansiere den såkaldte satspulje.
Det er nu på høje tid at tage et opgør med fradraget til satspuljen, understregede Ældre Sagen.
- Vi vil have, at folkepensionen bliver reguleret fuldt ud på linje med lønningerne på arbejdsmarkedet. Sker det ikke, øges uligheden mellem dem i arbejde og dem, der har forladt arbejdsmarkedet, sagde den administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup, der gjorde opmærksom på, at det er satspuljen, der æder en stigning i folkepensionen.
Derfor bør politikerne se på satspuljefradraget, når finansloven skal forhandles.
- Man kan undre sig over, at alle partier på nær ét står bag satspuljen. Medregner man størrelsen af de skattelettelser, som for nyligt kun er givet til dem i arbejde, er forskellen mellem de to gruppers indkomster vokset endnu mere, og det er en bekymrende udvikling, fortsatte Bjarne Hastrup.
Siden satspuljen blev indført i 1990 er den økonomiske ulighed steget for folkepensionisterne. For en enlig folkepensionist betyder det, at hun hvert år får mindre at leve for i forhold til en lønmodtager.
Og nu gentages det er på SeniorNyhederne.

Forskel på hvor meget opsparing til pension betyder for den enkelte

Der er forskel på, hvor meget opsparing til pension betyder for kollegaerne hos Arla Holstebro Flødeost. Det fortalte tillidsrepræsentant Klaus Lund ved PensionDanmarks konference for tillidsrepræsentanter, fremgår det af Fødevareforbundet NNF:
- De unge har svært ved at se, hvad det betyder. Det havde jeg også for år tilbage. Men i dag kan vi se, hvad opsparingen er blevet til. Så hvor de yngre vælger at få forskellige tillæg udbetalt som frihed eller løn i stedet for pension, så vælger de lidt ældre at sætte dem ind på pensionen, siger Klaus Lund.
Selv om nogle vælger at sætte ekstra ind på pensionen, så er pensionsbidraget steget markant, siden arbejdsmarkedspensionerne modtog de første indbetalinger i 1993. I dag betaler alle mindst 12% i pensionsbidrag i modsætning til kun 0,9% for 25 år siden.
Udover pension kunne Klaus Lund og de andre tillidsrepræsentanter også blive klogere på sundhed og efteruddannelse. Især uddannelse er vigtigt for Klaus og kollegaerne:
- Mange skal have et puf for at komme af sted, men det gør de, og vi bruger pengene i uddannelsesfondene, for det er vigtigt at bevare og udvikle kompe-tencerne gennem et langt arbejdsliv, siger Klaus Lund. (Førevareforbundet NNF)

Kyllinglår og kalkunbryst tilbagekaldes

På en og samme dag tilbagekaldes der kyllinglår med campylobacter og kalkunbryst med salmonella, fremgår det af Fødevarestyrelsen.
Det er Løgismose, som tilbagekalder kyllingelår med for højt indhold af campylobacter. Sidste anvendelsesdato er overskredet, men forbrugere kan have produktet på frost. Det drejer sig om Løgismose kyllingelår, Nettovægt: 370 - 500 gram, Sidste anvendelses dato: 08/10/2018 og Lotmærkning: 1391800921. De er solgt i Netto butikker i hele landet samt i Føtex Food butikker.
Aldi Danmark Aps tilbagekalder kalkunbryst. Der er ved analyse konstateret salmonella i produktet. Sidste anvendelsesdato er overskredet, men forbrugere kan have produktet på frost. Tilbagekaldte fødevarer, Publiceret: 15. oktober 2018. Og her drejer det sig om "Landlyst" Kalkunbryst, Nettovægt: 700 – 1100 g., Pakkedato: 18/09/2018 Sidste anvendelsesdato: 28/09/2018 og EAN-nr.: 25069433. De er solgt i Aldi-butikker i hele landet i perioden 18/09/2018 – 28/09/2018.

Salmonella og E.coli i oksekød

Fødevarestyrelsen oplyser, at Himmerlandskød tilbagekalder oksekød. Der er ved analyse konstateret salmonella og E.coli bakterier i produktet. Sidste anvendelsesdato er overskredet, men forbrugere kan have produktet på frost. Der er tale om Mesterhakket hakket oksekød, Fedtprocent: 2-7%, 15%, 22%, Nettovægt: Varierende mængder. Sidste anvendelsesdato: 21. – 27/09/18. Det er solgt i Bilka og Føtex i hele landet. Kødet har derudover været solgt fra butikkernes slagter/deli som bøf rösti, krydderbøf, gyros steaks og boeuf duchesse.

Tilbagekalder økologisk grov remoulade

Midsona Danmark A/S tilbagekalder Urtekram økologisk grov remoulade. Der er konstateret gæring i produktet, oplyser Fødevarestyrelsen. Det drejer sig om Urtekram Grov Remoulade, Bedst før dato: 24/06/2019, Nettoindhold: 200 g, EAN stregkode: 5765228400012, Lot nr.: 1560004 samt 1560106, Produceret i: Frankrig. Det er solgt i dagligvarebutikker i Danmark, herunder Kvickly, Super Brugsen, Daglig Brugsen, Fakta og Irma, Via hjemmesiden: www. coop.dk og Helsekostbutikker.

LinkNyhederne

DANSKE:

Langsomt overtog Alzheimers den kvinde, han havde elsket og glædet sig til at dele resten af livet med  Læs

Alzheimer-patienter husker bedre efter besøg i Den Gamle By's erindringslejlighed  Læs

Regeringen og DF vil nu også straffe danskere, der arbejder i udlandet  Læs

Er du mellem dem med størst risiko for at blive førtidspensionist  Læs

3F frygter, at ny lov fra regeringen får ledigheden til at stige Læs

De store banker har skabt total fremmedgørelse og har distanceret sig klart fra sine kunder  Læs

Vil Dansk Folkeparti gøre DR til ideologisk redskab?  Læs

”Det’ et så møj det blywe te mæ å skryw o jysk”  Læs

Årets Dyreven 2018?  Læs

Satspuljen vil se modtagernes kontonummer igen - ellers ingen penge  Læs

SE ENGELSKE LINKNYHEDER:

På SeniorNET.dk

16. oktober 2018

Find aviserne & bladene her

Til toppen


Søg på SeniorSiderne:

Index  Sitemap fra FreeFind

SeniorNyhederne opdateres
ikke i weekender og ferier

Fjernsynsprogrammer
Aviser & blade
Find telefonnr.
Benzinpriser
Vejr, veje & trafik
Regionaludsigterne
FORSIDEN SeniorSiderne
SeniorNET.dk LinkNyheder

OVERSÆT / Translate
ord og sætninger
fra Engelsk til Dansk

SingleSiderne & SingleNyhederne

Julognytår.dk



Kontakt: prebenbrask@email.dk


Preben Brask Copyright © 1999-2018 af WWW.SENIORINTERNET.DK Seniornyhederne.dk Seniorsiderne.dk WWW.SENIORNET.DK SENIORWATCH.DK LinkNews.dk LinknewsWeekly.dk Linknyheder.dk Linknyhederne.dk WW.SINGLEINTERNET.DK Singlenyhederne.dk Singlesiderne.dk SINGLEWATCH.DK WWW.JULOGNYTÅR.DK (WEBHOTEL: Wannafind)