SeniorSiderne & SeniorNyhederne      

SeniorNyhederne
© 50+
på anden side

Søg på SeniorSiderne:

Index  Sitemap fra FreeFind

Opdateres normalt ikke i weekender og ferier

Betal din gæld inden investering i den nye aktiesparekonto

Det skal være lettere og billigere at købe aktier.
Det mener regeringen, der sammen Dansk Folkeparti og De Radikale har lavet en aftale om en aktiesparekonto. Fra 1. januar 2019 kan interesserede investorer smide op til 50.000 kroner i aktier - og slippe billigere i skat, end de gør i dag. Og det er umiddelbart en god idé, lyder det fra professor Carsten Tanggaard, der er formand for Penge- og Pensionspanelet, som er oprettet af Folketinget for at give danskerne gode råd om deres privatøkonomi.
- Hvis man følger de råd, som Penge- og Pensionspanelet har givet om aktieinvesteringer, så er det til at overskue, siger han til DR Nyheder.
Men det er vigtigt, at man tænker sig om, inden man begynder at investere. Eksempelvis er det nødvendigt at få betalt sin gæld i bil, båd eller hus af, inden man sætter sine penge i aktier.
- Så meget afkast får man heller ikke på aktier, og der er omkostninger ved at låne penge, så ret beset er det bedste investeringsråd, man kan give, at man starter med at få betalt sin gæld tilbage, siger Carsten Tanggaard.
Derudover er det en god idé at sprede sine investeringer, fortæller formanden for Penge- og Pensionspanelet.
Skal man investere sine penge i aktier, er der en del omkostninger forbundet med at købe dem, og derfor bør man som udgangspunkt købe aktier for mindst 20.000 kroner ad gangen, lyder et andet af Carsten Tanggaards råd.
- I første omgang kan man så købe to til tre forskellige aktier for 50.000 kroner, og det er klart, at der selvfølgelig er en hvis risiko forbundet med det, siger han. (DR Nyheder)

Folkepenmsionen får ikke lov til at stige så meget som hidtil

Enhedslisten kritiserer som det eneste parti, at pengene til satspuljen findes ved at lade offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp stige med en langsommere takt end lønninger.
De nye skatterabatter skal blandt andet finansieres ved at tage penge fra råderummet, som er skabt gennem fx en højere pensionsalder. Det er klokkeklart løftebrud fra regeringen. Lars Løkke lovede klart og tydeligt, at reformerne af pensionsalderen skulle sikre, at der var råd til velfærd i fremtiden, men nu bruger han i stedet pengene på lavere skat til de rigeste danskere. Håber ikke det samme vil ske, når den kommende skatteaftale er forhandlet på plads, hedder det fra EL.
Nedskæringerne på DSB er et helt forkert skridt at tage i en tid, hvor vi har brug for, at flere mennesker bruger den kollektive trafik. Og den såkaldte forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen er bare pæne ord for, at man vil presse flere syge og arbejdsløse borgere over på lavere ydelser. (Enhedslisten.dk)

Fem anholdt for 16 hjemmerøverier mod svage og ældre

Fem personer er blevet anholdt i en sag om op til 16 hjemmerøverier begået i hele landet. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. De anholdte er fire mænd på 17, 19, 22 og 47 år og en kvinde på 50 år. De formodes at have samarbejdet og stå bag striben af hjemmerøverier, som er begået over en periode på halvandet år. De fem anholdte blev mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster. Her blev de alle varetægtsfængslet. De er varetægtsfængslet i foreløbig fire uger, oplyser vagtchef Ove Christoffersen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. (Avisen.dk)
Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en kroatisk familie.To af af familiens unge mænd, 22 og 19 år, blevblev anholdt i forbindelse medr et hjemmerøveri i Hvidovre natten til mandag mod et par i 70´erne. Røveriet førte til, at politiet fik et gennembrud i den omfattende sag, hvor et større antal hjemmerøverier, foruden de 16 som politiet allerede mistænker dem for, nu indgår i efterforskningen. Politiet anholdt den 22-årige i villaen i Hvidovre klokken 04.15, mens den 19-årige flygtede ud gennem et vindue. Men han blev anholdt ved 09.30-tiden i formiddags. (Ekstra Bladet)

Sådan tackler du hedeture og træthed - og kommer styrket gennem overgangsalderen

Bestselleren af samme navn som overskriften udkommer nu i 2. udgave:
”Enig. Overgangsalder er nok et af de mest uskønne ord, jeg kan præsentere for dig. Noget af det sidste, du ønsker at forholde dig til eller forbinde dig med, ikke? Men hvad nu hvis jeg fortæller dig, at det ikke er en selvfølge, at livet efter de 40 er lig med hedeture og nedture? Du kan faktisk bruge overgangen konstruktivt og blive slankere, sundere, stærkere, friere og meget mere dig selv end nogensinde før?” siger Charlotte Bech i bogens forord.
Denne bogs vigtigste mål er at vise, at ikke blot er det muligt, det er også meningen, at et nyt og vidunderligt kapitel begynder efter de 40.
Bogen tager afsæt yogatraditionens sundhedssystem ayurveda, der indeholder en lang række konkrete livsstilsråd, som viser dig, hvordan du ved selvhjælp kan tackle alle de forandringer, der naturligt følger med overgangsfasen. Ayurvedaen åbenbarer hidtil ukendte og ekstremt virksomme råd mod alt lige fra mormorarme og væskeophobninger til træthed og hidsighedsanfald. Alt sammen udelukkende ved hjælp af naturlige midler.
Du får også masser af kyndige og i vores del af verden hidtil ukendte råd til, hvordan du lettere kan tabe dig, få mere energi, sove bedre, få en sundere hud med større udstråling og meget mere. (Pressemeddelelse via Ritzau)

Ældreminister mener nu, at det bliver nemmere at vælge det rette plejehjem

Satspuljeaftalen på ældreområdet er mandag faldet på plads. I alt afsættes 326,6 millioner kroner til initiativer, der styrker den danske ældrepleje. Det er VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, der nu står bag aftalen, konstaterer DR Nyheder. Enhedslisten står som det eneste parti udenfor. Enhedslisten kritiserer, at pengene til satspuljen findes ved at lade offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp stige med en langsommere takt end lønninger.
Ældreminister Thyra Frank fremhæver, at der blandt andet afsættes penge til en ny plejehjemsportal. Den skal give tryghed og gennemsigtighed til det ministeren betegner som "et af de vigtigste valg i den tredje alder".
- Det er de ældres sidste hjem, og for mange er det en stor omvæltning at flytte. Med en plejehjemsportal kan de og deres pårørende på en let og tilgængelig måde få viden om det enkelte plejehjem, så det bliver lettere at finde et plejehjem, der passer til den enkelte ældre, siger Thyra Frank. (DR Nyheder)

Ældre Sagen: Positivt med satspuljemidler til bedre tilsyn på ældreområdet

Det er positivt, at der i satspuljen på ældreområdet 2018-2021 afsættes midler til et styrket og mere uafhængigt tilsyn på ældreområdet, skriver Aeldresagen.dk og erindrer om, at det har Ældre Sagen længe påpeget behovet for, da det betyder manglende retssikkerhed for borgerne, når kommunerne fører tilsyn med sig selv.
Forhåbentlig kan et bedre tilsyn føre til, at der fremover opstår færre sager med utilstrækkelig og uværdig pleje i kommunerne.
I forlængelse af dette er aftalens nye nationale videnscenter og rejsehold for en værdig ældrepleje også spændende initiativer, som forhåbentlig yderligere kan styrke en værdig ældrepleje i kommunerne.
Initiativet med at kombinere teori og praksis via et rejsehold, som kan rådgive kommunerne, er spændende, hedder det videre.
Puljen til befordring af mennesker med demens tager også fat på et væsentligt problem, nemlig at det kan være meget svært for denne gruppe at komme rundt. De risikerer derfor at måtte opgive en række aktiviteter, som de ellers godt kunne fortsætte med.
Det isolerer dem yderligere og forringer deres livskvalitet. Særligt er det vigtigt, at der også er afsat midler til ledsagelse, som oftest er forudsætningen for at mennesker med demens kan benytte transporttilbuddet.
Ældre Sagen ser dog gerne en mere omfattende løsning, som dels ophæver aldersgrænsen for ledsagelse, dels at mennesker med demens bliver omfattet af lov om handicapkørsel. Løsningen bør også hurtigere udbredes til alle kommuner, og ikke blot de 5, der er lagt op til i satspuljen.
Satspuljeaftalen tager også fat på områder, hvor Ældre Sagen er helt enig i – og har påpeget – behovet for en styrket indsats.
Det gælder særligt:
støtte af pårørende, som ofte selv er pressede og derfor har øget risiko for sygdom, stress, isolation mv. hjælp til ensomme hjemmehjælpsmodtageres deltagelse i civilsamfundsaktiviteter – det er en gruppe, der har øget risiko for ensomhed
en styrket tværfaglig ernæringsindsats – et område hvor der er brug for at tænke forebyggelse, rehabilitering, mad og måltider sammen.
En række af ordningerne er midlertidige ordninger eller forsøgsordninger.
Ældre Sagen opfordrer til, at en række af initiativerne – f.eks. styrket tilsyn, det nationale vidensscenter for værdig ældrepleje og befordring for mennesker med demens – sikres varig og permanen finansiering, når midlerne fra satspuljen udløber. (Aeldresagen.dk)

Baard Owe er død 81 år

Skuespiller og kunstner Baard Owe er død, 81 år. Det oplyser familien. Baard Owe døde i sit hjem lørdag 11. november, efter at han havde afsluttet et kort strålebehandlingsforløb og kemoterapi for lungekræft. Baard Owe arbejdede som skuespiller til det sidste, og han var på arbejde dagen før, at han døde. Han var igennem 60 år gift med skuespiller Marie-Louise Coninck. Baard Owe holdt krondiamantbryllup med sin hustru tre måneder før sin død. (TV2/Nyhederne)

Det kan blive aktuelt at afskaffe danske forsvarsforbehold i EU

Det nye udvidede EU-samarbejde om forsvar kan udvikle sig sådan, at det bliver relevant at diskutere, om Danmark skal afskaffe sit forsvarsforbehold i EU. Sådan lyder meldingen fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter et EU-møde i Bruxelles. (TV2/Nyhederne)

Danske:

I dag kommer forskudsopgørelsen, så følg disse 10 råd og slip for skattesmæk  Se her
23 EU-lande, men ikke Danmark, går med i udvidet samarbejde om forsvar  Se her
Milliardrabatter på vej til kunderne: Nykredit har udsigt til at blive landets billigste realkreditselskab  Se her

Engelske:

Fans of fuzzy-sounding like "hygge" concepts often miss the point
that Denmark are well-off, politically stable countries with
excellent social support, education and healthcare systems  Se her
Iran-Iraq quake is 2017's deadliest  Se her
How flashy displays of wealth have changed  Se her

Nordiske:

Nordiske temadage på COP23  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

14. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Kilder i miljøet: Våbenhvile i bandekrigen er forhandlet på plads

Ifølge kilder tæt på bandemiljøet omkring Blågårds Plads er der indgået våbenhvile mellem banderne Brothas og Loyal To Familia, skriver Politiken og fortsætter:
Der skal være indgået våbenhvile mellem banderne Loyal To Familia og Brothas, der de seneste måneder har bekriget hinanden. En konflikt, der har medført adskillige skudepisoder med både sårede og dræbte til følge.
Våbenhvilen skal foreløbig vare en måned.
Det erfarer Politiken på baggrund af oplysninger fra kilder i kvarteret omkring Blågårds Plads på Nørrebro.
Aftalen skal være indgået mellem de to bander natten til søndag, hvorefter der søndag dag har været samling på Blågårds Plads, hvor forældre fra ledende familieklaner fra både Blågårds Plads og Mjølnerparken var til stede og udtrykte ønsker om fred. (Politiken)

Forslag om massive forringelser af dagpenge og seniorløn skrottet i sidste øjeblik

Den nye erhvervspakke, som er på vej i Folketinget, tager ikke - som der var lagt op til fra regeringens side - fra dagpengemodtagere og seniorer.
Socialdemokratiet står ikke bag erhvervspakken, som regeringen nu har aftalt med Dansk Folkeparti og De Radikale. Pakken er blandet andet er finansieret ved at effektivisere DSB og via det såkaldte økonomiske råderum, fremgår det af Avisen.dk., som skriver:
Morten Bødskov (S), der er formand for Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalget, er ellers tilfreds med, at regeringen ikke har valgt at finansiere pakken ved at skære i dagpenge, som det ellers tidligere har forlydt. Et forslag, der var på bordet, betød, at unge mellem 25 og 30 år kunne miste 9.000 kr. om måneden.
Han mener derfor, at der godt kunne have været en bred aftale med Socialdemokratiet om erhvervspakken.
- Socialdemokratiet sagde nej til at være med til at finansiere pakken med besparelser på eksempelvis unges dagpenge. Det er den eneste årsag til, at vi ikke er med. Efter det blev vi smidt ud af forhandlingerne.
- Jeg tror, at det havde været bedre for Danmark, hvis vi havde fået en langt bredere aftale. Men det er regeringen, der har valgt, at man ikke ville det. Aftalens indhold tror jeg godt, vi kunne have talt om, siger Morten Bødskov.
Erhvervspakken sænker blandt andet en række afgifter på grænsehandelsvarer og indfører en aktiesparekonto, der skal gøre det nemt at investere i aktier.
- Meget af det er ganske udmærket, og det kunne vi sagtens have forhandlet med om, siger Morten Bødskov, der forklarer, at partiet dog kun delvist er enige i finansieringen.
Pakken koster næste år 700 millioner kroner stigende til 2,2 milliarder kroner i 2023.
Finansieringen er i stedet for at tage fra dagpenge fundet ved at effektivisere i DSB og via det økonomiske råderum. Desuden er aftalen finansieret ved at forenkle den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen.
LO-formand Lizette Risgaard glæder sig ifølge Avisen.dk over, at angrebet på dagpenge blev taget af bordet. Men det er er stort men.
– Det er godt, at man har droppet de katastrofale besparelser på det ene ben af flexicurity – nemlig dagpengene. Men det er mildest talt problematisk, at det er det andet ben – den aktive arbejdsmarkedspolitik – der skal betale for, at man blandt andet vil sænke afgifterne på sodavand og nødder, siger Lizette Risgaard.(Avisen.dk)
Forinden havde Weekendavisen fået fat på et hemmeligholdt notat, som viste, at regeringen ville skære 9.000 kroner om måneden i dagpenge til unge under 30 år. Tilsvarende skulle seniorjoblønnen ifølge regeringens udkast skæres ned til højeste dagpengesats. Og dimittender skulle rammes af en fire måneders karenstid, inden de kan få dagpenge.

FTF og Lo reagerede hurtigt: Tag straks forslaget af bordet

Formanden for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, opfordrede regeringen til at tage sit forslag af bordet straks:
- Det er fuldstændig uhørt at spekulere i en så markant forringelse af dagpengesystemet, som er et grundelement i vores ellers højt besungne flexicurity-model. Man tror næsten ikke sine egne ører: Er regeringen virkelig igen parat til at gå på skovhugst i dagpengesystemet - så kort tid efter, at en bred forligskreds efter langt forarbejde blev enige om en dagpengereform, siger Bente Sorgenfrey fra hovedorganisationen FTF ifølge Avisen.dk.
LO tog ligeledes skarpt afstand fra regeringens planer.
– Det vil være en bombe under det danske arbejdsmarked og flexicurity-modellen, som har skabt det velfungerende danske arbejdsmarked og den høje danske velstand. I LO vil vi gerne opfordre til, at ansvarlige partier, der ønsker at skabe tryghed for de danske dagpengemodtagere, siger fra over for det ulige og usolidariske forslag, siger Ejner K. Holst, næstformand i LO. (Avisen.dk)

22,4 millioner kroner til at forbedre sagsbehandlingen for veteraner

Regerings-partierne og de øvrige partier i satspuljen har indgået en aftale for 2018 til 2021 og blandt andet afsat 22,4 millioner kroner, som skal forbedre sagsbehandlingen for veteraner og sikre, at de hurtigst muligt får den erstatning, de har krav på.
- Med denne aftale sikrer vi en bedre sagsbehandling for veteraner med både fysiske og psykiske mén. Det skylder vi dem, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.
Der er blandt andet afsat midler til at ansætte flere medarbejdere i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at halvere sagsbehandlingstiden.
125 millioner kroner årligt går til erstatning til tidligere udsendte soldater, der er blevet diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, efter at have opholdt sig i udlandet som led i ansættelse i staten. (Avisen.dk)

Nye rådgivningstilbud til demensramte og deres pårørende

Hvis du eller din nære bliver ramt af demens, skal du kunne gå ind fra gaden og få anonym, faglig hjælp og rådgivning til, hvordan du håndterer et liv med sygdommen.
”Livet slår en kolbøtte, når man selv eller ens nære bliver ramt af demens. Særligt i begyndelsen vil de fleste befinde sig i en situation, hvor det er vigtigt med nem adgang til hjælp og støtte. Det her tilbud skal man ikke visiteres til – man kan gå lige ind fra gaden, hvis man har brug for hjælp”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.
De nye tilbud er et initiativ under den nationale demenshandlingsplan, der blandt andet har fokus på tidlig opsporing af demens, og på at Danmark skal være et mere demensvenligt samfund.
Yngre med demens og folk i tidlige stadier af sygdommen skal have et sted, hvor de kan henvende sig – møde ligesindede og få rådgivning. Forbilledet er fundet i Odense, hvor man allerede har et rådgivnings – og kontaktcenter, som ældreminister Thyra Frank har besøgt.
”Det er glædeligt, at der nu kommer rådgivningscentre mange steder i landet. Erfaringerne fra Odense er meget positive og viser, at der er brug for lokale steder, hvor demensramte og deres pårørende kan komme og møde andre i samme situation, få helt konkret rådgivning og være med til at bestemme, hvad det er for nogle aktiviteter og tilbud, de har behov for”, siger Thyra Frank.
Der bliver givet penge til 13 projekter, som alle er samarbejder mellem flere kommuner, og hvor der er taget hensyn til at afstand og transport kan være en forhindrende barriere. Nogle steder etablerer man et center og flere satellitcentre, andre steder flytter man ind i eksisterende sundhedshuse og i Sorø og Næstved Kommune er der tale om en bemandet autocamper.
Sundhedsstyrelsen understøtter projekterne med et koncept, som bl.a. indebærer rådgivning i brug af såkaldte velfærdteknologier. Flere centre vil tilbyde ”teknologibiblioteker”, som har viden om, hvad for nogle teknologiske hjælpemidler, der findes på markedet. Det kan fx være teknologi, der hjælper den dementramte med at huske aftaler og få overblik over dagen eller til bedre at kunne finde rundt-.
De nye centre får også fokus på brugerinddragelse, støttende samtaler og rådgivning af mennesker med demens og deres pårørende. Centrene skal tilbyde sociale og fysiske aktiviteter, mulighed for samvær med ligestillede via fx demenscafeer, pårørendegrupper og kurser for pårørende og mennesker med demens.
Kommunerne, der står som hovedansøgere, og som har fået del i puljen på 37,5 mio. kr. er: Assens, Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Hillerød, Hvidovre, Lolland, Næstved, Stevns, Viborg, Aalborg, Aarhus og Svendborg og Ærø Kommuner. (Sundheds- og Ældreministeriet)

Danske:

Respiratorbrugers sidste nødkald: Jeg mangler hjælpere  Se her
Jette Christensen ventede længe på hjælp: Står nu med det ene ben i graven og skal planlægge sin egen begravelse  Se her
Hovedstaden svigter patienterne  Se her
Kommune iværksætter undersøgelse efter 52-årigs forsvinden og død  Se her
Fængselsansatte ryster på hovedet over DF: Dårlig idé at snuppe bandemedlemmers kontanthjælp  Se her
Husk også at stemme til ældrerådsvalget og få indflydelse  Se her
Alder er ikke en sygdom!  Se her

Engelske:

Lamborghini creates world's first 'self-healing' sports car  Se her
White nationalists call for ethnic purity at Polish demonstration  Se her
Donald Trump may finally meet his match in the Philippines as he comes face-to-face with 'Duterte Harry'  Se her

Nordiske:

Om grænsehindringer i Norden  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

11.-13. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Almindelige danskere har også pensionsopsparing skattely

Også danske pensionskroner ligger i lande, der betragtes som skattelly, og formerer sig, skriver Politiken ifølge Jyllands-Posten. Hovedparten af pensionsselskaberne investerer nemlig kundernes opsparinger i disse lande uden at give mulighed for at fravælge det.
I en rundspørge foretaget af Politiken svarer 16 ud af 17 pensionsselskaber, at de har investeret penge i et eller flere af de områder, der oftest bruges som skattely. 14 af de 16 selskaber giver ikke mulighed for at fravælge de investeringer.
Det eneste selskab, der oplyser, at det ikke har penge i lande, der bruges som skattely, er Alm. Brand Pension
- Vi vil gerne finpudse vores etiske og bæredygtige profil, siger Torben Frederiksen, der er underdirektør i Alm. Brand, til Politiken.
De 16 andre selskabers forklaringer på, at de investerer i nulskattelande, er stort set enslydende:
Det er ikke ulovligt. Og selv om firmaet, der investeres i, måske drager fordel af nulskat, så skal den danske pensionskasse stadig betale skat.
Pensionskasserne møder i henhold til Jyllands-Posten kritik fra SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.
- For det første skal man som pensionskunde have mere gennemsigtighed og valgfrihed, siger hun til Ritzau. - Det skal gøres klart for pensionsselskaberne, at de ikke skal være med til at opretholde et system, som vi prøver at knække, nemlig det internationale skattelys regime. - Fra dansk side skal vi bruge den skattelyliste, der forhåbentlig kommer fra EU og forhåbentlig kan bruges til noget, til at sige, at de lande og øer, som er nævnt, skal man gå langt uden om, når man forvalter pensionspenge. (Jyllands-Posten)

Fejlagtige tal for ventetider på genoptræning

Grundet fejl i kommunernes indberetninger om ventetider, har Sundheds- og Ældreministeriet givet upræcise tal for ventetiderne på genoptræning i kommunerne.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby sige i den forbindelser:
“Sundheds- og Ældreministeriet er blevet opmærksom på, at de tal om ventetid til genoptræning, som blev offentliggjort i sidste uge, er upræcise. Det skyldes problemer med kommunernes indberetninger, muligvis som følge af en fejl i systemerne fra leverandøren. Listen er derfor fjernet midlertidigt og jeg har bedt ministeriet tilvejebringe mere retvisende tal for ventetiderne. Selv med forbehold for eventuelle indberetningsfejl kan det dog ikke bortforklare de betydelige forskelle i, hvor hurtigt udskrevne patienter får tilbudt en genoptræningsplads i de forskellige kommuner. (Sundheds- og Ældreministeriet)

Fejer forslag om skærpede sprogkrav til udenlandske læger af bordet

Løsningen er ikke ens sprogkrav for alle, hvis nogle ældre oplever sprogproblemer, når de behandles af udenlandske læger, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en skriftlig kommentar til Socialdemokratiets forslag om at skærpe sprogkravene til hospitalspersonalet, fremgår det af DR Nyheder.
- Læger, der arbejder på sygehuse i Danmark, skal tale et forståeligt dansk. Det er ikke rimeligt, at ældre patienter - eller patienter i det hele taget - ikke kan forstå, hvad lægerne siger, siger ministeren.
Men nogle læger har meget lidt eller slet ingen patientkontakt, og derfor mener hun ikke, at løsningen er ens sprogkrav for alle.
Mange ældre patienter og pårørende til patienter har det seneste år været i kontakt med en udenlandsk læge eller andet sundhedsfagligt personale på et dansk hospital. De har følt, at sundhedspersonen ikke forstod dem, eller at de ikke selv forstod ham eller hende, hedder det i Kristeligt Dagblad.
Socialdemokratiet har foreslået at skærpe sprogkravene til hospitalspersonalet. Men det kalder ministeren rigidt.
- Vi risikerer, at regionerne slet ikke kan ansætte de læger, der er brug for. Og slet ikke i de dele af landet, hvor danske læger i alt for lille omfang bosætter sig og tager et job, siger hun.
Hun kommer ikke ind på, hvad en mulig løsning kunne være, men understreger, at ansvaret er de fem regioners, da de driver hospitalerne.
- Jeg har en tæt dialog med regionerne om, hvordan de sikrer, at lægerne taler forståeligt dansk. Det er entydigt regionernes ansvar som arbejdsgiver. Jeg afventer lige nu regionernes bud på, hvor de vil løse problemerne, og hvordan vi kan hjælpe, siger hun. (DR Nyheder)

Kommunalvalget interesserer ikke danskerne

Kendskabet til og interessen for kommunalpolitik er lav hos danskerne, hedder det i Kristeligt Dagblad.
Så der ligger en åbenlys opgave for borgmestre og byrådsmedlemmer, siger iagttagere til avisen, som fortsætter:.
Mens der på Christiansborg diskuteres forsvarsforlig, finanslov og fleksjobreform, er der i byrådene anderledes nære sager at forholde sig til. Her drøfter man ofte byernes idrætstilbud, antallet af lærere i skolerne og pædagoger i de lokale børnehaver eller noget så simpelt som en ny busrute.
Men selvom den lokale politik berører hverdagen på en måde, der ofte er langt mere konkret og mærkbar end landspolitikken, er den for en stor del af befolkningen uinteressant, viser en undersøgelse foretaget af YouGov for Kristeligt Dagblad.
Næsten halvdelen af de, der har deltaget og bidraget med svar i en spørgeundersøgelsen, svarer, at de i mindre grad eller slet ikke følger med i, hvad der sker i byrådet.
Synligheden af politikerne er for svag, mener Jacob Torfing, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, RUC.
”Kommunen er enormt synlig for borgerne, men det matches ikke på nogle måder af kommunalbestyrelserne. Vi har et problem med nærdemokratiet, hvis vi vælger politikere, som det meste af valgperioden er ret usynlige for borgerne, der ikke oplever politisk lederskab,” siger han.
Der kan åbenlyst gøres mere fra kommunalt hold, mener også Roger Buch, forskningschef hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Kommunalpolitikken viser sig - ifølge ham - meget tydeligere i danskernes hverdag, end landspolitikken gør:
”Vejene, ældreplejen, strømmen i vores hjem og arbejdspladser, miljøpolitik, kloakering og meget mere kommer fra kommunen, og det er jo det, borgerne i virkeligheden overser eller ikke tænker over,” siger Roger Buch. (Kristeligt Dagblad)

De yngre forfattere kaster sig over livet i de mindre befolkede dele af Danmark

Flere yngre forfattere ser væk fra storbyerne og skildrer livet i de mindre befolkede dele af Danmark, fremgår det af Kristeligt Dagblad, som konstaterer, at mens politikerne diskuterer skellet mellem land og by, kan litteraturen tegne et billede af et helt Danmark som: En lang vandring gennem et gammelt landbrugslandskab på Fyn. En barsk barndom på Skiveegnen. Og fiskere, eneboere og præster på Bornholm.
Nye bøger af yngre forfattere som Malte Tellerups ”Markløs” og Thomas Korsgaards ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” fra dette års bogsæson eller Rakel Haslund-Gjerrilds bog ”Øer” fra 2016 skildrer livet, som det udspiller sig i de mindre befolkede dele af Danmark.
På Sydvestfyn, Skiveegnen og Bornholm.
Og hvor forfattere som Jens Smærup Sørensen og Vibeke Grønfeldt fortalte historien om skiftet fra landbrug til industri, skriver de yngre forfattere i dag fra de samfund, der blev tilbage efter skolelukningerne og tabet af arbejdspladser.
Det er nogle andre erfaringer, de yngre forfattere med deres litteratur kan skildre, mener lektor og litteraturanmelder Erik Svendsen ifølge Kristeligt Dagblad og fortsætter:
”Unge forfattere som Thomas Korsgaard skriver fra landområderne, men skriver ikke nødvendigvis med samme bevidsthed om skellet mellem land og by. De har ikke samme tanke som Smærup om, at provinsbyerne kan lukke sig om sig selv og være nok i sig selv, og for dem er det ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at der mangler land- eller provinsliv på landet. De drømmer ikke nødvendigvis om mere by på landet, de drømmer bare om byerne,” siger han.
De unge forfattere melder sig ind i en stolt dansk tradition om at skildre dét at være forankret i en landkultur over for en bykultur, siger Erik Svendsen. (Kristeligt Dagblad)

Listeria i koldrøget laks og varmrøget buglapper

Fødevarestyrelsen har fundet listeria i koldrøget laks og varmrøget buglapper fra firmaet J. Chr. Juhl A/S og derfor tilbagekaldt produkterne, som er blevet solgt i fiskehandlere og supermarkeder på Fyn og i Jylland. Bakterien blev fundet ved et kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen. Den tilbagekaldte laks har produktionsdatoen 27. oktober 2017 med sidste anvendelsesdato 17. november 2017. De tilbagekaldte buglapper har produktionsdatoen 27. oktober 2017 og udløber 03. november 2017. Styrelsen anbefaler at kontakte egen læge, hvis man har mistanke om at være smittet med listeria. (DR Nyheder)

Tønder svigter sine veteraner

Øget selvmordsrisiko, opbrud i familien, hjemløshed, misbrug, social isolation.Tallene taler deres klare sprog. Tønder svigter sine veteraner fra internationalt arbejde. 209 borgere fra Tønder har været udsendt. Samtidig har hver veteran ifølge forsvaret otte pårørende som påvirkes af deres tilstand.
Sådan indleder Niels Sjøberg, kandidat til regionsrådet i Syddanmark for Radikale Venstre, Kolding, og Morten Gliemann, kandidat til kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre, Tønder, et læserbev i JydskeVestkysten - og det hedder videre:
Alligevel svigter Tønder Kommune. I modsætning til for eksempel Vejen, Varde og Haderslev kommuner har Tønder ingen veteranpolitik eller veterankoordinator til at varetage veteranerne og deres pårørendes behov.
Ingen vil vedstå sig problemet, som i alle Tønders nabokommuner omfatter mindst 17 procent af veteranerne, der har fået psykiatriske diagnoser, købt medicin mod psykisk sygdom eller været i behandling - uden at have været registreret for nogen af delene, før de rejste ud. Dertil kommer de skader som børn og ægtefæller til veteraner dokumenterbart har fået.
Det er på tide, at Tønder Kommune i samarbejde med Region Syddanmark får koordineret indsatsen for de knapt 2000 borgere og de sagsbehandlere i forskellige afdelinger, som er berørt af Tønders svigt overfor de veteranerne og pårørende, som har givet deres liv for vores andres frihed. (JydskeVestkysten)

Danske:

Hvorfor spiser vi en and og ikke en gås?  Se her
Derfor fejrer vi mortensaften  Se her
Da nazisternes retorik blev til virkelighed  Se her
Flere tusinde har fået forkert svar på kræftundersøgelse  Se her
Hver femte hjertepatient bliver udredt for sent - og ét sted er det helt galt  Se her
Journalist og maniodepressiv: »Systemet er ikke gearet til at hjælpe os, der er i den yderste nød og desperation«  Se her
Facebook-medstifter advarer: Kun Gud ved, hvad Facebook gør ved vores børns hjerner  Se her
Politidirektør trods endnu et bandedrab: Vi har nogle rigtig gode resultater  Se her

Engelske:

What It's Like to Learn You're Going to Die  Se her
Have Smartphones Destroyed a Generation?  Se her

Nordiske:

Nordens selvkritiske bud på et effektivt klimatiltag: Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

10. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Ældre og yngre danskere forstår ikke udenlandske læger

Mange ældre patienter og pårørende til patienter har det seneste år været i kontakt med en udenlandsk læge eller andet sundhedsfagligt personale på et dansk hospital. De har følt, at sundhedspersonen ikke forstod dem, eller at de ikke selv forstod ham eller hende. Det skriver Kristeligt Dagblad ifølge Magasinet Pleje.
Faktisk har 39 procent af de adspurgte i en undersøgelse været i kontakt med udenlandsk sundhedspersonale i Danmark det seneste år.
YouGov har lavet undersøgelsen for avisen. 1011 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget. Og blandt den ældste gruppe på 60-74 år er der tale om, at 48 procent har været i kontakt med udenlandsk sundhedspersonale. Ud af de 48 procent ældre har 50 procent haft problemer med at forstå sundhedspersonen. Det skyldes i alle tilfælde sprogproblemer. 32 procent af gruppen på 18-29 år har haft problemer med sprog i mødet med en udenlandsk sundhedsperson.
Tallene viser et problem. Det siger Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter:
- Det er et meget stort tal. Det er selvfølgelig alvorligt, for kommunikation og inddragelse af patienter og pårørende er en kerneydelse i forhold til behandling, siger han til Kristeligt Dagblad og understreger, at kommunikation er en forudsætning for, at man forstår de symptomer, patienten kommer med.
Det er ifølge ham en særlig "uheldig konstellation", at de ældste patienter har de største problemer med sproget. Freil peger på, at det er dem, der bruger sygehusvæsenet mest.
- En mulig forklaring, på at de ældste patienter har flest sprogproblemer, er, at mange udenlandske læger er rekrutteret fra EU-lande. Et kæmpe problem i sundhedsvæsenet er, at man ikke kan stille samme sprogkrav til en læge fra et EU-land som til en læge uden for EU på grund af krav om arbejdskraftens frie bevægelighed, siger Morten Freil.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 1791 læger med en uddannelse fra udlandet var ansat ved danske offentlige sygehuse i 2015. 941 var fra EU og EØS-lande. (Magasinet Pleje)

Kræver fuld løn på deltid for pensionskroner

Arbejd på deltid, men få fuld løn. Sådan lyder et krav fra FOA forud for forårets forhandlinger om nye overenskomster for de offentligt ansatte. Det skriver finans.dk ifølge Avisen.dk.
En stor gruppe ansatte risikerer nemlig at arbejde uden at få noget som helst ud af det. For de ældste ansatte vil senere blive modregnet i ældrecheck og andre pensionsydelser, hvis de får fuld løn. Det er det såkaldte samspilsproblem, som regeringen og Dansk Folkeparti lige nu sidder forhandler om at finde en løsning for at stoppe.
Regeringens nuværende udspil vil sænke den effektive beskatning for en sosuassitent til 70 procent. Men FOA-formand Dennis Kristensen er ikke tilfreds.
- Hvis regeringen tror, at fagbevægelsen bare lægger sig fladt ned her, forregner den sig, siger han til finans.dk.
FOA foreslår en løsning, som de privatansatte i deres overenskomst tidligere på året. Den giver mulighed at bruge pensionsindbetalinger til at gå ned i tid men stadig få fuld løn.
Adm. direktør Per Bremer Rasmusen i Forsikring & Pension. Pensionsselskabernes brancheforening, forstår godt frustrationerne.
- Det er desværre logisk, at organisationerne reagerer, når deres medlemmer er i et system, hvor det ikke kan betale sig at spare op. Jeg håber virkelig, at regeringen lytter, siger han til finans.dk. (Avisen.dk)

Der både kan og skal findes penge til at styrke indsatsen for ensomme ældre

Socialdemokratiet vil afsætte en pulje på 100 millioner kroner til en indsats for de cirka 33.000 personer på 65 år eller mere, der er "alvorligt og svært ensomme", skriver Avisen Danmark ifølge Magasinet Pleje.
- Ældreplejen er presset på tid og hænder, aktiviteter forsvinder, og ensomhed er et stigende problem. Familiemønstrene har ændret sig i Danmark. Mange har for lidt tid, mens mange ældre har for meget tid. Vi ser bagsiden af det moderne samfund, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til Avisen Danmark.
Udspillet er øremærket frivillige foreningers indsats mod ensomhed.
Ensomhed blandt ældre koster hvert år samfundet mellem 120 og 232 millioner kroner, og flere end 10.000 ældre indlægges årligt på grund af svage eller manglende relationer til andre mennesker.
Socialdemokraterne har ikke andre partier med på planen endnu (Heller ikke DF) og det ligger endnu ikke helt klart, hvor pengene skal komme fra.
- Vi tager det med i finanslovsforhandlingerne. Pengene kan og skal findes, lyder det fra Mette Frederiksen.
Socialdemokratiet vil gerne have fokus på forebyggende initiativer og en rapportering, der garanterer, at man får noget ud af midlerne - og at der ikke bliver tale om lappeløsninger, skriver Avisen Danmark.
Ældre Sagen ser positivt på Socialdemokratiets forslag.
- En pulje på 100 millioner kroner afskaffer ikke alle problemer, men det er absolut et anseligt beløb, siger David Vincent Nielsen, der er social-humanitær konsulent i Frivilligafdelingen i Ældre Sagen, til Avisen Danmark. (Magasinet Pleje)

Brændte mandler med giftstof

To typer af brændte mandler er blevet rykket tilbage fra hylderne i en række butikker, fordi der er påvist et højt indhold af svampegiften aflatoksin i råvaren, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. Produkterne er blevet solgt i supermarkedskæden Meny i Sæby og Bagsværd samt Kiosk og Minimarked på Odense Sygehus. Derudover kan produkterne være solgt i enkelte Faktabutikker. Det er en analyse af de rå mandler, der er brugt i produktionen, der har påvist et højt indhold af svampegiften. Aflatoksin er et giftstof der produceres af skimmelsvampe. (DR Nyheder)

Danske:

81-årig blev dræbt af kommunalt skilt: Nu er Horsens Kommune sigtet for uagtsomt manddrab  Se her
87-årige Villy mistede halv million til Roskile Bank: - Det er forkasteligt  Se her
DR fortjener ros for ”Historien om Danmark”  Se her

Engelske:

Macron’s reforms: Lessons from Denmark  Se her
Where the Small-Town American Dream Lives On  Se her

Nordiske:

Ja til fælles nordisk e-ID  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

9. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Ældre Sagen: Ringe bemanding på plejehjem er uværdigt og uacceptabelt

Bemandingen på plejehjem er nogle steder så sparsom, at det er uvpærdigt og uacceptabelt for beboere og medarbejdere, fastslår Ældre Sagen på sin hjemmeside Aeldresagen.dk, som skriver:
Billeder fra en nattevagt på to forskellige plejehjem, som blev vist på på DR1, taler deres tydelige sprog om behovet for flere varme hænder på plejehjemmene.
Det mener Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen:
– Den markante forskel vi ser mellem de to plejehjem i indslaget viser tydeligt, at mangel på tid og medarbejdere er væsentlige årsager til, at det ikke altid er muligt at yde en værdig pleje og omsorg til beboerne på plejehjem, siger Bjarne Hastrup.
Han kalder de store forskelle mellem plejehjemmene for uacceptable:
– Det må ikke være sådan, at postnummeret afgør, om du får en værdig alderdom eller ej. I Ældre Sagen er vi ikke i tvivl. Tilstrækkeligt med medarbejdere er afgørende for en værdig pleje og omsorg af beboerne på plejehjem, slår Bjarne Hastrup fast.
Baggrunden for indslaget er en ny rapport, som Ældre Sagen og FOA har fået udarbejdet af VIVE om bemandingen på landets plejehjem.
Ifølge undersøgelsen, der tæller besvarelser fra 44 procent af plejehjemmene, varierer antallet af beboere fra seks beboere pr. nattevagt som det bedste til, at der andre steder er én nattevagt til at passe på 42 beboere.
Ældre Sagen mener, at undersøgelsen dokumenterer, at den bemanding vi i dag ser på plejehjemmene, slet ikke er fulgt med i den udvikling i beboersammensætningen, vi har set de sidste 10-15 år.
Langt de fleste beboere har i dag en demenssygdom i kombination med andre alvorlige sygdomme og et højt medicinforbrug.
– Vi taler om nogle af samfundets mest svækkede mennesker, der er afhængige af hjælp i døgnets alle timer, påpeger Bjarne Hastrup.
De få hænder på plejehjemmene harmonerer efter Ældre Sagens mening dårligt med ambitionerne i demenshandlingsplanen og værdighedspolitikker i alle kommuner, hvor selvbestemmelse, indflydelse på eget liv og gode oplevelser i hverdagen har været omdrejningspunktet.
– Hvordan kan kommunerne leve op til de ambitioner, de har sat sig i deres værdighedspolitik, hvis der ikke er nok hænder til at støtte op omkring dem?, spørger Bjarne Hastrup.
Ældre Sagen opfordrer kommunevalgskandidater over det ganske land til at tage en tørn på landets plejehjem – gerne inden valget den 21. november – så de ved selvsyn kan se, at der er behov for flere varme hænder for at sikre en værdig ældrepleje på landets plejehjem. (Aeldresagen.dk)
Det sidste bliver det nok vanskeligt at få byrådskandidaterne til - de har jo travlt at servere valgflæsk for godtroende vælgere. Og de har vel ikke en gang haft tid til at læse Ældre Sagens opfordring - og nogle af dem har formentlig ikke hørt om Ældre Sagen!. (SeniorNyhedernes red.)

Danskerne giver kommunerne en røvfuld: Behandlingen af ældre sejler

Ældreplejen i landets kommuner fungerer langt fra optimalt, mener borgerne i en ny undersøgelse, hedder det på Avisen.dk, som i sin overskrift skriver ""Danskerne giver kommunerne en røvfuld: Behandlingen af ældre sejler".
Ældres forhold står højt på vælgernes dagsorden for kommunalvalget den 21. november, men den kommunale ældrepleje i dag får ikke høje karakterer.
53 procent, det vil sige godt halvdelen af de borgere, som har haft berøring med deres kommunes ældrepleje, er således enten "meget utilfredse" eller "utilfredse" med kommunens service på området. Kun hver femte vælger erklærer sig "tilfredse" eller "meget tilfredse" med servicen. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Kristeligt Dagblad, fremgår det af Avisen.dk.
De mange lokalpolitikere står dermed med en stor udfordring, for undersøgelsen viser også, at netop ældreplejen er det vigtigste tema for 41 procent af vælgerne, og det er langt flere end dem, der selv er eller har været i forbindelse med ældreplejen enten som bruger eller som pårørende.
Ud over ældrepleje anses "børn, unge og skole" samt "job og beskæftigelse" for de vigtigste emner ved kommunalvalget. De adspurgte har i undersøgelsen kunnet nævne op til tre emner, som de anser for de vigtigste.
Tidligere undersøgelser fra Kommunernes Landsforening, KL, og regeringen har ellers vist, at der blandt de ældre selv var stor tilfredshed med den kommunale service, men der kan være flere grunde til, at den nye undersøgelse tegner et mere negativt billede, forklarer professor Tine Rostgaard fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og fortsætter:
"Det er rigtigt, at nogle undersøgelser har vist, at brugerne har været ret tilfredse, i hvert fald så længe man spørger overordnet til deres tilfredshed. I har spurgt bredt i befolkningen, det vil sige også blandt pårørende til ældre, og det er en af forklaringerne på, at opfattelsen er mere negativ. Generelt er der en opfattelse af, at ældreområdet hører til velfærdssamfundets klassiske kerneydelser til dem, der har gjort sig fortjent til ydelserne. Det er grundfortællingen om, at ældre har arbejdet hele livet, og at de er svage og derfor skal beskyttes. Derfor er der også en opfattelse af, at man især bør give flere midler til ældreområdet, mens eksempelvis indvandrere og kontanthjælpsmodtagere står sidst på listen over dem, der har gjort sig fortjent til at få mere," siger Tine Rostgaard.
Hun peger på, at der også er sket omlægninger af hjælpen til ældre de senere år. Hjemmehjælp er omlagt til hverdagsrehabilitering, hvor mange flere skal sættes i stand til at klare sig selv i hverdagen. Det kan være en god idé, hvis man for eksempel har brækket en hofte og skal i gang igen, men mange vil omfatte det som en forringelse, at de får hjælp til selvhjælp, når de har søgt om hjemmehjælp.
"Endelig har kommunerne skåret ned på servicen, især på hjemmehjælpen. Man kommer måske kun i bad en gang om ugen, hvor det tidligere var flere gange, man får ikke skiftet sengetøj så tit, og man får måske kun gjort rent hver tredje uge, hvor det tidligere var hver anden uge," siger Tine Rostgaard.
Forsker i velfærd, professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, RUC, er ikke overrasket over, at vælgerne prioriterer ældreområdet så højt.
"Det matcher meget godt, at folk ved, hvad kommunernes kerneopgaver er.
Det er de brede velfærdsopgaver. At mange er utilfredse med ældreplejen afspejler, at der har været mange sager på ældreområdet om ældre, der ikke har kunnet komme i bad eller ikke har fået gjort rent. Det skyldes også, at kommunerne har haft meget stramme økonomiske vilkår de senere år, så der for eksempel bliver bevilliget færre hjemmehjælpstimer i mange kommuner," siger Bent Greve. (Avisen.dk)

Kommuner rammes hårdt af 'ældrebyrden': "Politikerne tager det ikke alvorligt nok og sætte pange af til det"

I 11 kommuner er der nu så mange pensionister, at de udgør over en fjerdedel af indbyggerne. De mange pensionister kan sætte kommuner under stort økonomisk pres, påpeger ekspert ifølge Avisen.dk, som skriver:
11 af landets 98 kommuner udgør pensionister nu mere end en fjerdedel af indbyggerne. For ti år siden i 2007 var Ærø den eneste kommune i landet med så stor en andel af pensionister. Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Det er særligt de små ø-samfund som Læsø, Ærø og Samsø, der har flest pensionister. På flere af øerne er mere end hver tredje beboer på folkepension.
Seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Anna Amilon, mener at yngre pensionister ikke udgør et reelt problem - men antallet af ældre pensionister kan give økonomiske udfordringer for de enkelte kommuner. Desuden afhænger det også af de ældres egen økonomi og sundhed, mener hun ifølge Avisen.dk.
- Unge pensionister er typisk ikke et akut problem her og nu og koster ikke samfundet. Til gengæld er andelen af 80-plus-årige dem, der kan være en stor belastning for en kommune, siger Anna Amilon.
Og kommunerne med mange pensionister skaber bekymring i fagforbundet FOA. Trods et stigende antal ældre i Danmark oplever FOA's formand Dennis Kristensen, at man må se langt efter pengestrømmen til ældreområdet fra Christiansborg-politikerne. Han frygter fremtiden for de ældre, hvis der ikke kommer flere penge til pleje af ældre.
- Vi står over for nogle udfordringer, som jeg simpelthen ikke synes, politikerne tager alvorligt nok. At de overhovedet taler om skattelettelser, samtidig med at vi mangler økonomi til ældreområdet - det er uansvarligt. Vi har brug for alle de penge, der er i dag, og vi har brug for flere i fremtiden, siger Dennis Kristensen til Ugebrevet A4.
Hvis de offentlige udgifter til ældreplejen og sundhedssektoren ikke får et løft, får det alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder, og i sidste ende vil det gå udover den enkelte ældre borger, advarer Dennis Kristensen. (Avisen.dk)

De ældre har opbygget vores samfund - men nu svigter vi dem

KOMMUNEVALGET 2017 er i fuld gang og aldrig har der være så mange, der stiller op til det lokale byråd, eller regionsråd, som netop nu. I Slagelse kommune er der alene 133 personer, der stiller op til de i alt 31 pladser, der er i kommunen. For lige at nævne det, at regionskandidaterne jo kommer ud over, erindrer Betonarbejderen Jannik Juul Nielse, der er fra Slagelse, om på sin blog i Avisen.dk og fortsætter så:
Hvorfor er det så, at så mange vælger at stille op denne gang? Jeg tror det handler om utilfredshed, hos det enkelte menneske. Fordi vi alle kender en, som har prøvet de mange forringelser på egen krop, som vi hele tiden oplever i vores samfund. Hvad enten det er ældreplejen, hvor vi gang på gang kan høre om alle de svigt, der hele tiden sker ude på vores plejehjem, eller de dårlige forhold hos vores ældre hjemmeboende.
Det er dem, som der har været med til at oprette det samfund, som vi alle sammen i dag kender. Men det er så også dem, der må betale prisen, ved at nøjes med kun at kunne komme i bad en gang om ugen. Det pisser folk af og med god grund synes jeg. Eller som flere af vores jobcentre, som mildest talt ikke fungerer grundet politisk indblanding hele tiden. Andelen af ledige, der kommer i beskæftigelse 3 mdr. efter et AMU-kursus fra jobcentret, er 26,1 procent i Slagelse kommune.
Det vil sige, at Slagelse Kommune ligger på en 17. plads ud af 17 kommuner i region Sjælland, til at få ledige i beskæftigelse via et AMU-kursus fra jobcentret. Vores jobcenter er altså det dårligste i hele region Sjælland. Så forstår jeg godt, at så mange ønsker at søge sin indflydelse for at få ændret på tingene.
Hvordan ændrer vi det så? Spørger jeg vælgerne, siger de oftest, at det kan være lige meget, hvad det er de stemmer på, for alle partierne vil alligevel det samme. Jeg mener ikke det er lige meget, hvor det er du sætter dit kryds den 21. november. For det handler om velfærd, kontra skattelettelser.
I Slagelse kommune havde vi for 4 år siden råd til velfærd. Vi havde en sund kommune, hvor kommuneskatten var blandt landets laveste, samt vi havde en god likviditet i kommunekassen på ca. 600 millioner. Et passende beløb af Slagelse kommunes størrelse, men på bare 3½ år er det gået rigtig galt, der er blevet brugt mere end 450 millioner kr, ud over det budgetterede. Penge som ingen, eller meget få, har fået glæde af. Desværre er ingen af dem gået til at løfte vores fælles velfærd. Tænk hvor meget vi kunne have fået, hvis vi havde valgt at investere dem rigtigt.
For at drive en kommune, kræver det ansvarlige politikere, som ser andet end statistikker og formandsposter, som deres vigtigste opgaver. Jeg ser som det vigtigste, at vi kigger på de mennesker der er i kommunen, og at politikerne ser muligheder i stedet for begrænsninger. Fordi skal der styr på fremtiden, må der også være styr på det økonomiske, ellers er der ikke råd til ønsker.
Jeg håber, at du vil sætte dig godt ind i hvem det er du sætter dit krys ved, fordi politik handler om dig og mig. Politik handler nemlig om mennesker. (Betonarbejderen Jannik Juul Nielsen på sin blog i Avisen.dk)

Danske:

Hunde-lov lavet udelukkende ud fra mediernes dækning og befolkningens frygt - uden hensyn til fakta  Se her
Magtesløs og fortvivlet efter højesterets aflivning af deres hunde  Se her
Dyrlægeformand om aflivning af de to hunde: Det burde ske, før deres dna er testet  Se her
Hundenes advokat: Det er bedrøveligt - nu bør politikerne tage affære  Se her
Fagbosser: 77 pct. af sosu'er dropper pleje på grund af dårlig planlægning  Se her

Engelske:

There’s A Life-Sized Lego House And You Could Stay There For Free  Se her
Syria Vows To Sign Paris Agreement, Leaving U.S. Alone In Climate Denial  Se her

Nordiske:

Norden bør øge samarbejdet om anerkendelse af udenlandske uddannelser  Se her

FLERE Link nyheder på SeniorNET.dk

8. november 2017

Find aviserne & bladene her

Til toppen

Tilbage til SeniorNyhederne I

FORSIDEN SeniorSiderne


SeniorNyhederne

Fjernsynsprogrammer
Aviser & blade
Adresser & telefonnr.
Benzinpriser
Vejr, veje & trafik Regionaludsigterne

Julognytår.dk

SeniorDating

SingleSiderne & SingleNyhederne





Kontakt: prebenbrask@email.dk


Preben Brask Copyright © 1999-2017 af WWW.SENIORINTERNET.DK Seniornyhederne.dk Seniorsiderne.dk WWW.SENIORNET.DK LinkNews.dk Linknyheder.dk LInknyhederne.dk WWW.SENIORDATING.DK Datingnyhederne.dk Datingsiderne.kd SeniorMøde.dk WWW.SINGLEINTERNET.DK Singlenyhederne.dk Singlesiderne.dk WWW.JULOGNYTÅR.DK (WEBHOTEL: Wannafind)